Annonce

Kobbersøm – er de virkelig antibakterielle?

Nogle mener, at kobbersøm er antibakterielle og dermed kan forhindre bakterier i at trænge ind i hoven. Men er der overhovedet forskning bag, som kan bekræfte det? Det har vi her på redaktionen spurgt os selv om. Så hvad er de konkrete fordele? Hvad siger videnskaben? Det har vi sat os for at finde ud af.

Læs også: 4 grunde til, at enhver hest fortjener at blive redet i naturen

Et søm der deler vandene

Der har i hesteverden længe været en debat om for- og imod kobbersøm. Mange smede (og hesteejere) taler varmt om de små gyldne søm, og kalder dem revolutionerende for måden vi lægger sko på vores heste. Men er de virkelig så fantastiske – og ikke mindst deres pris værd? Nogle siger, at de er alle pengene værd, mens andre er mere i tvivl. Selv blandt dyrlæger, trænere, smede og andre hestefagfolk deler kobbersømmene vandene.

Hvad siger forskningen?

For at forstå, hvad debatten går ud på, er vi nødt til at kigge på forskningen. Hvordan påstås sømmene at virke? Det står der i et australsk studie fra 2018. I dette studie testede man to grupper af heste, der blev skoet i to cykluser. Den ene forhov blev skoet med almindelige søm, mens den anden blev skoet med kobbersøm. Når cyklusen var ved at være slut, pillede man skoene af og lavede grundige analyser af forsøgshestenes såler og sømhuller.

I de grundige undersøgelser fandt man, at selve tilstanden i sømhullerne efter kobbersømmene fremstod betydeligt sundere end hullerne efter de almindelige søm. Kobberbelagte søm efterlod nemlig mindre mikrobiel skade på det omgivende hovvæv end de konventionelle stålsøm. På baggrund af det data, der blev præsenteret i undersøgelsen, konkluderedes det, at smedene kan udnytte de antibakterielle virkninger af kobberovertrukne søm i langt højere grad, end hvis de anvender almindelige stålsøm.

Sådan virker kobberet

Kobber er blevet brugt som et antibakterielt middel i århundreder -også indenfor medicinens verden, som en første forsvarslinje mod multiresistente bakterier. Kobber-ioner har vist sig at ødelægge bakteriecellevægge og trænge ind i mikroberne og forårsage degeneration og død af de skadelige bakterier. Kobber i hestesko kan give yderligere antibakteriel beskyttelse af hovvæggen og den såkaldte hvide linje.

Læs også: 10 ting: Det tænker vores heste, når de er på fold

Hvornår anbefaler man kobbersøm?

I følge det australske studie er der altså noget om snakken. Kobber mindsker fremkomsten af skadelige bakterier i hoven. Hvis du har en hest, der har tendens til hovbylder, dårlig hornkvalitet eller andre forhold, der gør, at hovvæggen er svækket, kan det være, at du skal tale med din smed om kobbersømmene. Vi skal dog også huske at skrive, at hovenes kvalitet hænger sammen med korrekt fodring, miljøforhold og mange andre ting. Dermed ikke sagt, at der ikke er noget om snakken vedrørende kobbersøm; det australske studie tyder på, at der er hold i den.

Læs den australske undersøgelse.

Artiklen er oprindelig bragt i januar 2020.

Læs også: Er det en fordel med en kort eller en lang ryg, når man er ridehest?

Annonce

Seneste artikler

NYHED fra Equsana

Læs mere →

Mesterskabet afgjort – kampen fortsætter

Læs mere →

Mistanke om falsk negativ ormetest? Sådan bør du reagere

Læs mere →

World Cup Herning 2025: Når verdens bedste dressurryttere samles i Danmark

Læs mere →

Ahornforgiftning – dyrlæger advarer om stigende risiko

Læs mere →

5 facts om “The winning machine” Gilles Thomas

Læs mere →

Stærk dansk præstation på FEI’s verdensrangliste

Læs mere →

Longines Global Champions Tour 2025 – Springning i verdensklasse

Læs mere →

Er der nok protein i grovfoderet?

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk