Kranio sakral terapi: En blid, men ekstremt dybdegående terapiform

Kranio sakral terapi er efterhånden blevet en udbredt og meget anvendt terapiform til vores heste. Mange benytter det, og mange kender ordet, men hvad indbefatter terapiformen egentlig?

Kranio sakral terapi kan have en afspændende effekt på alle heste. Samtidig er terapiformen så blid, at den kan anvendes på meget sensitive heste, uden at de oplever en høj grad af ubehag, som ellers kan være forbundet med nogle andre terapiformer.

Kranio sakral terapi er en blid, men dybdegående terapiform. Foto: Canva Pro

Selvom det ser ud af meget lidt, er teknikkerne meget dybdegående og er således effektive selv i svære tilfælde med dybde spændinger.

Der findes tre grene indenfor kranio sakral sakral terapien:

  • Den biomekaniske
  • Den biodynamiske
  • Den energetiske

Læs også: Adfærdsproblemer og stress har ofte relation til hestens fysiske tilstand

Kan variere fra terapeut til terapeut

Alt efter hvilken af disse tilgange man praktiserer, er der stor forskel på udførelsen. Kranio sakral terapi er således ikke nødvendigvis det samme, når det udføres af forskellige terapeuter.

Måden at udføre teknikkerne på kan variere fra terapeut til terapeut. Foto: Bettina Stecher

I alle tilfælde er der tale om en blid, men meget dybdegående terapiform, som arbejder med at igangsætte kroppens egne afspændingsmekanismer til at forbedre bevægelse og reducere spænding.

Alle grenene af terapiformen tager udgangspunkt i bevægelsen mellem kraniet og hestens korsben, som hedder “sakrum” på latin – deraf kommer også navnet “Kranio Sakral Terapi”, som således er en terapiform, der er rettet mod bevægelsen og balancen mellem kraniet og sakrum.

De tre tilgange

I den biomekaniske kranie sakral terapi arbejdes der med blide stræk og tryk, som stimulerer det “parasympatiske nervesystem” i kroppen. Denne del af nervesystemet er ansvarlig for kroppens afspændingsresponser, og med konkrete greb og teknikker, kan man målrette denne afspænding til specifikke anatomiske strukturer. Såvel inden for systemet mellem kranium og sakrum, som i resten af kroppen. Teknikkerne udføres med terapeutens hænder, og adresserer de konkrete anatomiske strukturer, som der arbejdes med.

Kranio sakral terapi påvirker den del af nervesystemet, der er ansvarlig for kroppens afspændingsresponser. Foto: Shutterstock

I den biodynamiske kranio sakral terapi er der også fokus på kroppens anatomiske strukturer, men samtidig indkoorporeres et fokus omkring kroppens energetiske, visionære og følelsesmæssigt perspektiver. Nogle vil anse denne tilgang for værende mere “alternativ” end den biomekaniske.

I den energetiske kranio sakral terapi arbejdes der ud fra kroppens energier. Denne tilgang har et mere meditativt og energetisk perspektiv, og benyttes ofte i kombination med healing. De terapeuter, som benytter denne tilgang, er ofte meget sensitive mennesker, som arbejder med at mærke restriktioner og udfordringer i kroppen via energier frem for det mere fysiske perspektiv.

Nogle terapeuter holder sig til en af tilgangene, mens andre kombinerer dem og/eller integrerer kranio sakral terapien sammen med andre terapiformer.

Læs også: Nervesystemet bestemmer: Derfor kan hesten ikke irritere dig med vilje

Annonce

Hvordan udføres det?

Når en hesteterapeut arbejder med kranio sakral terapi, kan hesteejeres godt fristes til at spørge “Laver du overhovedet noget?”, “Skal du ikke snart i gang?” eller “Du rører jo nærmest ikke ved den?”

Inbefatter kun blid berøring

Indvirkning med kranio sakral terapi indbefatter nemlig kun blid berøring, og de små tryk og træk er så små, at man ikke kan se, at terapeutens fingre bevægelser sig. En stor del af indvirkningsmekanismen bliver aktiveret af, at man holder kontakt på bestemte anatomiske strukturer indtil vævet responderer. Dette kan vare alt fra sekunder til flere minutter.

Kranio sakral terapi stimulerer det parasympatiske nervesystem. En afspændingsrespons kan være at hesten gaber. Foto: Bettina Stecher

Når hestens krop reagerer med afspænding, vil hesten typisk smaske, gabe, ryste på hovedet eller måske vise kortvarigt tegn på ubehag for derefter at slappe helt af. Alt dette er kroppens måde at indikere, at det parasympatiske nervesystem er stimuleres, og at noget i kroppen slapper af. Således kan vi se på hestens adfærd, at spændingerne slipper og at teknikkerne virker.

Kan kranio sakral terapi stå alene?

Kranio sakral terapien er udviklet som en del af osteopatien, og således er teknikken beregnet til at indgå i en helhed sammen med andre teknikker så som massage, ledmobilisering og diverse fascieteknikker.

I nogle tilfælde er kranio sakral terapi den helt rigtige tilgang til den enkelte hest, og man behøver ikke at supplere den med noget. I andre tilfælde er det slet ikke den tilgang, der virker for den enkelte hest. For langt de fleste heste, er en kombination af kranio sakral terapi og andre teknikker den optimale løsning.

Kranio sakral terapiens historie

Kranio sakral terapiens historie går tilbage til 1920’erne, hvor den amerikanske læge Dr. William Sutherland påviste, at der foregår en konstant bevægelse i kraniet. Kraniet består af 34 knogler, som sidder sammen i små, tynde ledlinjer kaldet “suturer”. Når alt går planmæssigt, skal der være en konstant bevægelse i disse ledlinjer, så kraniet hele tiden udvider sig lidt, for så at trække sig sammen igen – og så fremdeles. Bevægelsen er selvfølgelig meget, meget lille og kræver således følsomme fingre, som er trænet i dette, hvis man skal mærke den. Selvom der er tale om en meget lille bevægelse, har den alligevel en stor betydning for hestens, og hele kroppens funktion.

Årsagen til at denne bevægelse foregår, er at der findes en væske i hulrummet mellem hjerne og kranie, som kaldes cerebrospinalvæsken. Væsken findes også i hulrummet mellem nerverne i rygmarven og den indvendige flade i alle hals-, ryg- og lændehvirvler, samt et stykke inde i korsbenet. Således er væsken altså indeholdt i systemet hele vejen fra og med kraniet til og med korsbenet. Der sker en konstant produktion af væsken, og tilsvarende siver løbende ud. Denne udveksling af væsken giver den pulserende bevægelse idet trykket konstant ændrer sig i kraniet.

William Sutherland påviste denne mekanisme for cirka 100 år siden, og samtidig begyndte han at interessere sig for hvad der sker med kroppen, hvis kraniet – eller enkelte dele af det, ikke bevæger sig optimalt og i symmetrisk balance. Denne interesse var baggrunden for udviklingen af kranio sakral terapien, som i første omgang udelukkende beskæftigede sig med blide tyk og træk, der havde til formål at genskabe og optimere bevægelsen og balancen i dette system.

Senere har det vist sig, at den samme type af blide stræk og tryk, også har en afspændende effekt i resten af kroppen, hvormed teknikkerne fra kranio sakral terapi i dag anvendes over hele kroppen på tværs af mange forskellige arter.

Obs!
Kranio sakral terapi må ikke udføres på drægtige hopper, og hvis hesten på nogen måde er syg, skadet eller medicineret, bør man altid vende det med hestens dyrlæge, inden kranio sakral terapi påbegyndes.

KILDER

Kraniosakrale Terapie bei Pferde af Salomon & Salomon

Lærebog i Kranio Sakral Terapi af Stanley Rosenberg

Kraniosakrale Pferdeosteopahie für Tierärtze af Pascal Evrard

Cranio Sacral Therapy af John Upledger

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce