Lær om fremtidens reproduktionsteknikker

Når Dansk Varmblod holder repræsentantskabsmøde den 10. februar, kan mødedeltagerne forvente et spændende foredrag af dyrlæge Rikke Munk Andersen om fremtidens reproduktionsteknikker.

Foredragsholder Rikke Munk Andersen fra Højgård Hestehospital er én af Danmarks mest rutinerede reproduktionsdyrlæger – ikke mindst når gælder de nyeste reproduktionsteknikker: embryotransfer (ægtransplantation) og ICSI (”intracytoplasmic sperm injection”, der svarer til reagensglasmetoden hos mennesker).

Rikke Munk Andersen vil på en levende, humoristisk og letforståelig måde fortælle om fordele og ulemper, succesrater og priser samt hestevelfærdsaspektet i anvendelsen af de to reproduktionsteknikker, der ikke blot hører fremtiden til – de anvendes allerede nu af danske avlere.

Dansk Varmblods repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabet er forbundets øverste myndighed. Hvert år inden den 15. februar afholdes det årlige Repræsentantskabsmøde centralt i landet. Repræsentanter og inviterede gæster mødes således og hører årsberetningerne fra formand og avlskonsulent samt stemmer om indsendte forslag.

På Repræsentantskabsmødet hædres opdrætterne af årets medaljehopper, medaljehingste og konkurrencemedaljemodtagere samt ejerne af de avlshopper, der i løbet af året har fået tildelt en medalje for fremstilling af afkomsamling.

Den 10. februar 2018, hvis du er repræsentant, har avlet en medaljemodtager som anført ovenfor i 2017, eller hvis du bare gerne vil overvære debatten og eksempelvis Karina Christiansens avlsfaglige beretning, som ofte tager hul på fremtidige planer eller løfter sløret for ny forskning i ind- og udland.

Læs mere. 

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce