Annonce

Læsere tester: Ny teknologi til effektiv opvarmning af muskler, sener og led

Annoncørbetalt artikel
Catago Equestrian logo

Hvad sker der, hvis man giver to helt almindelige hestemennesker et par nye, innovative produkter til deres firbenede venner og beder dem komme med deres mening? Det kan du finde ud af her. Vi har nemlig bedt to af Malgré Touts faste læsere om at teste to ting: en rygvarmer og et sæt staldgamacher med en nye teknologi fra Catago. Teknologien hedder FIR-Tech Pro. Teknologien har til hensigt at opvarme hestens muskler, sener og led effektivt og på bemærkelsesværdigt kort tid.

FIR-Tech Pro-produkterne i testen

De to produkter, læserne har testet, består af tre dele. Det skyldes, at der både hører de oprindelige FIR-Tech staldgamacher og de nye FIR-Tech Pro Tendon Pads (indlæg) til disse staldgamacher. Du kan altså købe disse indlæg seperat og sætte i dine Catago FIR-Tech staldgamacher. Derudover er der rygvarmeren, som er monteret med elastikker til at fæstne den omkring hestens bringe og bryst.

FIR-Tech staldgamacher og FIR-Tech Pro Tendon Pad
FIR-Tech rygvarmer

Testpar nr. 1: Camilla og Sirius med gigt i kodeleddet

Det første testpar er den 17-årige varmblods- og araberblanding, Sirius, og hans ejer, Camilla. De kommer fra Vestsjælland og har kendt hinanden i 13 år. Tidligere i deres karriere startede de både dressur- og springstævner på klubniveau sammen, men nu er stævnerne lagt på hylden. Det skyldes blandt andet, at Sirius kæmper med gigt i det ene ben.

“Sirius fik konstateret gigt i kodeleddet i højre forben allerede, da han var 9 år gammel. Det var heldigvis ikke særlig udbredt, og han bliver behandlet med binyrebarkhormon ved behov, som indtil videre har været cirka en gang hvert andet år. Efter genoptræningen var afsluttet, og vores ”normale” rutiner startede igen, var det dyrlægens anbefaling, at han skulle varmes op i skridt i 30 minutter. På den måde kan benene var godt varme inden hårdt arbejde”. Den rette behandling har gjort, at Camilla og Sirius fortsat kan træne lidt let spring og dressur. De hygger sig også på dejlige ture i skoven.

Sirius med FIR-Tech Pro staldgamacher
Sirus, der lider af gigt i det ene forben, nyder varmen fra staldgamacherne med de effektive FIR-Tech Pro Tendon Pads i, inden han skal ud at gå. Foto: Malgré Tout.

“En stor hjælp de dage, hvor en ridetur ikke er mulig”

Der er ingen tvivl om, at Sirius’ gigtproblem gør Camilla særligt interesseret i Catagos staldgamacher med de tilhørende FIR-Tech Pro Tendon Pads.

“Jeg tror virkelig, FIR-Tech Pro kan hjælpe til at sikre en god blodtilførsel til Sirius’ led på grund af den varme, staldgamacherne så tydeligt frigiver. Det giver hans kodeled de bedste forudsætninger”, påpeger Camilla.

“Produkterne har jo flere funktioner og kan også anvendes de dage, han får helt fri. Gigt er en kronisk sygdom, der forværres af, at hesten står stille for længe ad gangen. Derfor er jeg ikke meget for, at han får en ren fridag. De dage plejer vi at skridte alt afhængig af, hvor længe han har været på fold, så jeg stadig sikrer mig en jævn blodgennemstrømning i benene. Her er staldgamacherne en stor hjælp. De kan varme benene de dage, hvor en ridetur ikke er mulig”, uddyber hun.

“Har aldrig gået bedre”

Gigt er en lidelse, der irriteres af kulde, og derfor er Camilla altid ekstra påpasselig, når Sirius skal trænes om vinteren eller i kølige perioder, forklarer hun. “Det har været fantastisk at prøve gamacherne under dagene med hård frost. Hans forben har været pæne, uden hævelser, og han har på ingen måde føltes genereret af det kolde vejr under ridning. Ganske enkelt har han faktisk aldrig gået bedre. Jeg er fan!”

“Godt givet ud”

Da vi spørger Camilla ind til, hvad hun synes om produkternes brugervenlighed, kvalitet og pris, svarer hun, at hun overordnet synes, pengene er godt givet ud. Derfor hun har besluttet sig for selv at ville eje et par FIR-Tech Pro staldgamacher med de ekstra varmegivende FIR-Tech Pro indlæg til Sirius’ gigtben.

“Jeg synes, de er meget brugervenlige og tager ikke mange sekunder at lægge på og tage af igen. På trods af, at jeg har brugt dem flere dage i streg, har det ikke været nødvendigt at oplade batteriet. Så den del er jeg ikke kommet til endnu”, forklarer hun og afslutter:

“Jeg kan virkelig ikke komme i tanke om noget, der skulle have været anderledes. Udstyr til heste har aldrig været billigt. Men hvis det kan spare en behandling med binyrebarkhormon – som både er dyrt, tidskrævende med genoptræning og en relativ hård behandling – så er det rigtig godt givet ud på den lange bane.”

Testpar nr. 2: Camilla og allroundponyen Frodo

Det andet testpar er en ekvipage, der har kendt hinanden i 11 år. Ponyen, der er en blanding mellem araber, sportspony og new forest, hedder Frodo. For at det ikke skal være løgn, hedder også hans ejer Camilla. Frodo er 14 år gammel, og Camilla træner ham primært fra jorden, rider dressur og i skoven. Sammen med sin part bliver Frodo dog også sprunget og går stævner, så han er en rigtig allroundpony.

“Frodo har som sådan ikke nogen specielle udfordringer, men han har i korte perioder i løbet af 2020 været halt på det ene bagben, og dyrlægen har ikke kunnet finde frem til en præcis diagnose. Og så har han ind imellem kæmpet lidt med låsninger i nakke, skuldre og i lænden”, fortæller Camilla om den arbejdsglade blandingspony. Camilla har derfor været spændt på, hvad både rygvarmer og staldgamacher kunne bidrage med hos Frodo.

FIR-Tech Pro rygvarmer
Med FIR-Tech Pro rygvarmeren bliver den arbejdsglade pony, Frodo, varmet op i overlinjen inden dagens træning. Foto: Malgré Tout.

“Han både gumlede, gabte og faldt halvt i søvn.”

“Da jeg prøvede staldgamacherne, kunne jeg klart mærke, at hans ben var lune og behagelige. Han har i vinterperioderne ret hævede koder, når han ikke bevæger sig nok. Det var væk efter brug af staldgamacherne. Rygvarmeren tog han også godt imod. Han både gumlede, gabte og faldt halvt i søvn. Jeg kunne tydeligt se på ham, at det både hjalp ham og var rigtig behageligt.”

Derfor, fortæller Camilla, overvejer hun virkelig at investere i en rygvarmer til Frodo. “Den synes jeg klart er pengene værd, når jeg så tydelig kan mærke på min pony, at det er ren terapi”, siger hun.

“Nemt og lige til”

Ligesom vi spurgte Camilla med Sirius om, hvad hun syntes om produkternes kvalitet og brugervenlighed, spørger vi Camilla med Frodo ind til det. Overordnet er hun positiv og mener, at begge dele er som forventet.

“Det var nemt både at tage produkterne af og på. Opladningen var nem og lige til, og at få sat batteriet i produkterne var heller intet problem. Produkterne virker også til at være nemme at rengøre med en klud på grund af den glatte overflade udvendigt”, fortæller hun. Imens afmonterer hun gamacherne, der har siddet et kvarter på ponyens ben forud for en gåtur i det kolde vintervejr.

Alt i alt synes hun, det er dejligt med nytænkning til en fair pris. Men der er også plads til endnu mere nytænkning. Fordi rygvarmeren giver så god varme, måtte den gerne være endnu længere, så den tydeligt lunende effekt kunne gavne hesten hele vejen ned til haleroden, udtrykker hun og uddyber: “På kolde vinterdage med en klippet hest, ville det da være rart, hvis den kunne dække hele området”, udtrykker hun.”

Dog synes det ikke at være nok til, at Camilla kan holde sig fra at få fat i et eksemplar. Da vi spørger hende, om der er andet, hun gerne vil fortælle om sin oplevelse med produkterne, lyder det nemlig: “Kun at jeg selv skal ud at have købt mig en rygvarmer!”

Læs mere om Eldorado.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce