Landsfinalerne bliver til Landsdels Finaler og Elevskole Cup

Klubånd, styrkelse af samspillet mellem hest og rytter samt grunduddannelse er symboler på breddeaktiviteterne, og med implementeringen af Ambition 2022 og de strategiske spor med DIF er det vigtigt, at netop disse symboler styrkes bredt. Derfor erstattes Landsfinalerne fra 2018 med Landsdels Finaler og en Elevskole Cup, så vi får breddeaktiviteterne mere ud at leve i hele landet gennem hele sæsonen. Det har bestyrelsen besluttet på deres møde 20. juni.

Tid til nytænkning
Landsfinalerne har siden 1995 være forbundets flagskib indenfor Breddeaktiviteter og har tjent godt som både udstillingsvindue for nye aktiviteter og som ”gulerod” for at skabe lokale aktiviteter. Gennem de senere år har vi dog måttet erkende, at deltagerantallet er faldende, og det reelt ikke er den tiltænkte målgruppe, der deltager. Derfor er der brug for nytænkning, så vi får styrket breddeaktiviteterne i klubberne og eksponeret ridesporten bredt i hele landet. 
 
Landsdels Finaler og Elevskole Cup
Det ny koncept er ikke færdigudviklet, men tankerne bag er: 
         Aktiviteter, der primært er målrettet elevskolen, og andre ryttere uden egen hest. 
         Aktiviteterne skal være med til at skabe holdånd og klubånd. 
         Aktiviteterne skal være lokale og nærværende. 
         Aktiviteterne skal bidrage til rytterens dygtiggørelse og skal ikke koncentrere sig om hestens kapacitet og kompetencer. 
         Aktiviteterne skal præsenteres for et større publikum, så de kan medvirke til rekruttering af nye medlemmer.
         Landsdækkende Elevskole turnering baseret på aktiviteten Team Cup.
         Landsdækkende Breddeturnering, hvor der er Landsdels Finaler 2-3 steder i landet ved f.eks. de store dyrskuer (nyt, bredere og større publikum). 
 
Med denne retænkning og omlægning af Landsfinalerne vil vores indsats indenfor breddeaktiviteter i endnu højere grad kunne understøtte elevskolen og elevskolens aktiviteter. 
 
2017 er sidste år, hvor Landsfinalerne afvikles, men vi glæder os til at give jer nye muligheder for at dyrke og udforske breddeaktiviteterne fra næste år.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce