Lavt eller højt? Hønettets placering påvirker hestens ryg, hals og kæbe

Hønettet har længe været et omdiskuteret emne i hesteverdenen. Det kan medvirke til en forlænget ædetid hos hesten, men nettet er også udskældt af flere årsager. Et hold italienske forskere har nu undersøgt betydningen af placeringen af hønettet, og har fundet ud af at det ikke er ligegyldigt hvor højt man hænger det. Noget, som ekspert i biomekanik Gillian Higgins også er enig i.

De bedste omgivelser for hesten er dem, der ligger så tæt på dens naturlige miljø som muligt. Og ifølge det italienske forskerhold er højden som hesten spiser i, i høj grad vigtig i den forbindelse. Spisehøjden påvirker nemlig både kropsholdning og måden, hesten bruger sine tænder på.

”Vi ved fra ridningen, at der er visse kropspositioner, der er mere optimale for hesten end andre. Men hvad med når vi fodrer dem?” spørger Emanuela Valle fra afdelingen for veterinær videnskab på Turins universitet i Italien.

Hønet er et yndet emne for diskussion, og med god grund. Foto: Arkiv

Læs også: Det vigtige grovfoder: Stråfoderets mange muligheder

Højt placerede hønet ændrer hestens holdning

I studiet blev seks varmblodsheste observeret mens de spiste fra tre forskellige positioner: Fra jorden, fra et hønet i knæhøjde og fra et hønet placeret over mankehøjde.

Resultaterne viste, at det lavest placerede hønet gav samme rygholdning hos hestene som hvis de spiste fra jorden. Her blev den store rygmuskel Longissimus Dorsi forlænget og aktiveret. Ved spisning af det højest placerede hønet blev ryggen på hestene til gengæld ændret markant, og musklerne blev forkortet.

Et andet paramenter som blev undersøgt var vinklen mellem hestens kæbelinje og halsen. Det blev bemærket, at vinklen mellem de to anatomiske punkter blev mere og mere lukket når hesten spiste med hovedet højt.

”Begge hævede spisehøjder ændrede halspositionen og vinklen på den nederste del af kæben. Det blev især ekstremt når halsen var løftet op over manken,” konkluderer Emanuela Valle.

Annonce

Der er ifølge flere fagpersoner fordele ved at fodre fra jorden. Foto: Arkiv

Mange fordele ved at fodre fra jorden

Ifølge Gillian Higgins er der flere fordele ved at fodre hesten i lav position, og gerne fra jorden.

  • Det sikrer, at ryggen placeres korrekt, og at den rette holdning gennem hals- og brysthvirvlerne bevares, fordi halsens og ryggens ledbånd aktiveres. Ved fodring højt står hesten længe og spiser med sænket ryg og hovedet i en unaturlig stilling. Noget som belaster hele det muskuloskeletale system unødigt.
  • Det stimulerer musklerne og de strukturer, som støtter ryggen og bærer rytterens vægt.
  • Det er bedst for hestens åndedræt, da slimhinderne ved brug af tyngdekraften fjerner støv fra luftvejene via næseborene.
  • Det er bedst for hestens fordøjelse og spytproduktion.
  • Det muliggør effektiv brug af tyggemekanismen og bidrager til korrekt slid af tænderne.

Læs også: Når græsset på folden begynder at slippe op – hvad gør du?

Det er mest naturligt for hesten at spise fra jorden. Foto: Arkiv

Husk sikkerheden ved brug af hønet

Hvis du bruger hønet, så husk at sætte det op på en måde, så hestens sko eller ben ikke kan hænge fast i det. Her er det især de lavt hængende hønet, hvor der kan være en øget risiko.

KILDER

”Hesten biomekanik” af Gillian Higgins

Hay-Feeder Height Affects Neck, Back, and Jaw Postures

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce