Man siger, at hvis du sender ham ud på et terrænspor med bind for øjnene på hans hest, vil Michael Jung stadig kunne vinde olympisk guld 2016. Denne fænomenale mand er ham de andre militaryryttere skal slå, når OL i military løber af stablen lørdag den 6. August.
Ved OL i London blev han den første rytter nogensinde, der var både forsvarende EM-, VM- og OL-vinder samtidig med at han kunne fejre sin 30 års fødselsdag. Siden er der kommet flere titler til, og det er intet under at fans af denne sport ser op til denne formidable atlet og hans kontinuerlige flotte resultater.
Jung vil ikke deltage på hans oprindelige planlagte hest, Takinou som for nylig har fået en infektion, men i stedet stiller han til start på sin 16-årige OL-hest fra London, Sam.
Tyskland er stærke
Som forsvarende olympiske mestre ser det tyske hold stærkt ud. Intet er dog afgjort på forhånd for det australske hold, som overraskede de tyske værter ved det store stævne i Aachen, stiller også stærkt til start. New Zealand skal man heller ikke undervurdere i dette opgør.
Military som disciplin
I tidernes morgen var military en test for mænd i kavaleriet og deres heste. Det er en disciplin, der består af både springning, dressur og terrænridning. På engelske hedder disciplinen ’eventing’, men på trods af snak om at ændre navnet herhjemme, hedder det stadig military. Det har været en olympisk disciplin siden 1912.
To finaler
Ekvipagerne lægger ud med dressurdelen, der finder sted lørdag og søndag. Herefter følger den spændende terrændel mandag. Et dyrlægetjek skal der til tirsdag inden springningen, som afvikles over to runder. Første runder afgør holdkonkurrencen, mens de 25 bedste samt ligeplacerede med nummer 25 – højest tre fra hver nation – går videre til den individuelle springning om eftermiddagen.
Tal og fakta – military
– 24 nationer
– 13 hold
– 65 ekvipager
– Et hold består af minimum tre ryttere og maksimalt fire ryttere. De tre bedste resultater tæller.
– Den individuelle- og holdkonkurrencen forløber samtidig.
– Terrænbanen er ca. 5,7 km lang og den tilladte tid er omtrent 10 minutter. Antal forhindringer bliver mellem 42 og 45.
– I holdfinalen i spring vil højden være ca. 125 cm, mens springene bliver hævet til 130 cm i den individuelle finale.
– Tyskland er forsvarende mestre både individuelt og for hold.
Holdene
Australien: Christopher Burton (Santano ll), Sam Griffiths (Paulank Brockagh), Shane Rose (CP Qualified), Stuart Tinney (Pluto Mio). Reserve: Samantha Birch (Hunter Valley).
Brasilien: Marcio Carvalho Jorge (Lizzie Mac Wayer), Ruy Fonseca (Tom Bombadill Too), Carlos Parro (Summon Up The Blood), Marcio Appel (Iberon Jmen). Reserve: Nilson Moreira da Silva (Muggle).
Canada: Rebecca Howard (Riddle Master), Colleen Loach (Qorry Blue d’Aurgouges), Catherine Robinson (Let It Bee), Jessica Phoenix (A Little Romance).
Frankrig: Karim Florent Laghouag (Entebbe) Mathieu Lemoine (Bart L), Astier Nicolas (Piaf de B’Neville), Thibaut Valette (Qing du Briot). Reserve: Nicolas Touzaint (Crocket 30).
England: William Fox-Pitt (Chilli Morning), Pippa Funnell (Billy the Biz), Kitty King (Ceylor LAN), Gemma Tattersall (Quicklook V). Reserve: Tina Cook (Billy the Red).
Tyskland: Sandra Auffarth (Opgun Louvo), Michael Jung (Sam FBW), Ingrid Klimke (Hale Bob OLD), Andreas Ostholt (So is Et). Reserve: Julia Krajewski (Samourai du Thot).
Irland: Clare Abbott (Euro Prince), Jonty Evans (Cooley Rorkes Drift), Mark Kyle (Jemilia), Padraig McCarthy (Simon Porloe). Reserve: Camilla Speirs (Portersize Just a Jiff).
Italien: Stefano Brecciaroli (Apolle VD Wendi Kurt Hoeve), Luca Roman (Castlewoods Jake), Pietro Roman (Barraduff), Arianna Schivo (Quefira de l’Ormeau).
Holland: Merel Blom (Rumour Has It), Tim Lips (Bayro), Alice Naber-Lozeman (Peter Parker), Theo van de Vendel (Zindane).
New Zealand: Mark Todd (Leonidas ll), Jonathan Paget (Clifton Lush), Jonelle Price (Faerie Dianimo), Clarke Johnstone (Balmoral Sensation). Reserve: Tim Price (Ringwood Sky Boy).
Rusland: Aleksandr Markov (Kurfurstin), Audrey Mitin (Gurza), Evgeniya Oychinnikova (Orion).
Sverige: Sara Algotsson Ostholt (Reality 39), Ludwig Svennerstal (Aspe), Frida Andersen (Herta), Anna Nilsson (Luron). Reserve: Linda Algotsson (Fairnet).
USA: Philip Dutton (Mighty Nice), Boyd Martin (Blackfoot Mystery), Lauren Kieffer (Veronica), Clark Montgomery (Loughan Glen). Reserve: Lynn Symansky (Donner).
Herudover kommer der individuelle ekvipager fra Belgien, Chile, Ecuador, Finland, Japan, Polen, Puerto Rico, Spanien, Schweiz og Zimbabwe.
Her kan du se OL i military på tv.
Kilde: FEI