Hvad er din holdning til næsebremser? Nogle mener, det er et tvangsmiddel, der mishandler hesten, mens andre mener, at der kan hjælpe hesten til at slappe af. Vi vil derfor prøve at gøre dig, kære læser, klogere på emnet…
Hvordan virker en næsebremse?
En næsebremse består af et træ- eller plastikskaft på op til 50 cm med en løkke monteret i den ene ende. Når bremsen lægges på, fører man hånden gennem løkken og griber om hestens mule. Herefter drejer man træskaftet om mulen indtil snoren er stram.
Årsagen til denne behandling er, at hestens mulespids består af hundredevis af nerveender, og når den strammes/løftes op, frigives et beroligende hormon i dens hjerne.
En næsebremse kan anvendes ved smed- eller dyrlægebesøg, hvor hesten er angst eller panikker. Behandlinger opleves til tider som uvante situationer, der medfører ubehag for hesten. Det betyder, at den kan reagere på en ukontrolleret måde, ofte med risiko for skader på de personer, der udfører behandlingen. Dette forstærkes af, at hesten måske ikke er vant til en daglig håndtering.
Hvornår må man anvende næsebremse?
Næsebremsen anvendes tilsyneladende stadig den dag i dag. I Branchevejledningen om Arbejdsmiljø på Dyrlægevirksomheder, står der bl.a. at:
“Til urolige eller nervøse heste kan sedation eller næsebremse med fordel benyttes, hvis det er muligt i forhold til den givne undersøgelse.”
Dyrlæger har således ret til at bedømme, om de vil benytte sig af en næsebremse, såfremt hesten udgør en sikkerhedsrisiko eller er så stresset, at den ikke kan behandles på anden vis.
Ligeledes står det i Justitsministeriets Bekendtgørelse om Transport af Dyr, at man må anvende bremsen i forbindelse med læsning til eksempelvis slagterier. Faktisk står der også i bekendtgørelsen, at det er tilladt at give dyret stød for at genne det ind i transportmidlet, så længe der går mere end 10 sekunder mellem stødene. Men det er en helt anden snak.
Et tvangsmiddel?
Man skal huske, at en næsebremse er et tvangsmiddel. Det betyder, at instrumentet kun må anvendes i kortere varighed. Dyrlægen eller transportøren må for eksempel ikke montere bremsen og lade hesten stå med den i længere tid.
Man skal også huske, at hesten ikke må trækkes med en næsebrems pålagt. Det betyder, at man f.eks. ikke må trække hesten ind i et transportmiddel med pålagt bremse, ligesom det ikke er tilladt at lade hesten stå med pålagt bremse under transport jævnfør Bekendtgørelse nr. 208 af 17. juni 1964 om transport af dyr §12.
Nu når du har læst lidt om hestebremsen, har du så ændret holdning til brugen af den?
Kilde: Dyrlægevagten.
