Når man longerer sin hest, bør man være konstant vågen, hvis man vil få mest muligt ud af det. Forestil dig blot en rytter, som stiller sig passivt inden på midten af ridebanen og lader det være op til hesten at motionere sig selv. Det får man ikke ret meget ud af som ekvipage. At longere korrekt er lige så mentalt krævende for rytteren som det er at ride, og det er en vigtig erkendelse at gøre sig, hvis man vil have noget ud af det. Så tænk ikke, at en longedag er en fridag for dig. Det er tværtimod en dag, hvor du skal “ride” din hest fra jorden, ved at bruge din stemme og din krop for dermed at kunne få hesten til at bruge sig korrekt.
DEL 2 UD AF 3
Dette er anden del af artikelserien om longering. Den består af i alt tre sammenhængende dele. Artiklens første hedder Opbyg hesten fremfor at nedbryde den. Tredje del hedder Hold øje med hestens overlinje. Artiklerne er et udtryk for Malgré Tout-redaktionens egne erfaringer
Kommuniker med stemmen
Når du ikke sidder på hesten, så skal du kunne kommunikere med den på anden vis. Et vigtigt redskab er i den forbindelse din stemme, som du – i modsætning til, når du sidder på hesten – skal bruge til at give den kommandoer med. Alt, hvad dine schenkler og dit sæde plejer at gøre skal pludselig overtages af blandt andet din stemme.
Brug altid de samme ord for hver enkelt kommando, så din hest til sidst lærer, hvad du mener og kan reagere prompte. Det vil gøre longeringen meget nemmere fremover. Om du for eksempel siger “frem”, “trav” eller “hop på hovedet”, hver gang din hest skal sætte frem i trav er sådan set lige meget. Det vigtige er, at du ikke bruger det samme ord, når hesten skal sætte i galop. Derfor kan du med fordel lære din hest, at “trav” betyder, at den skal trave, og “galop” betyder, at den skal galoppere. På den måde vil du også kunne lære den at gå direkte fra skridt til galop og du kan nøjes med at bruge en kommando som “frem”, når hesten skal øge tempoet uden at skifte gangart. Det er selvfølgelig sværere at lære hesten end som så, men det kan bestemt lykkes, hvis man er konsekvent med brugen af sine kommandoer.
Det samme gælder for de kommandoer, der skal få hesten til at sænke tempoet. Hvis du for eksempel vil have din hest til at gå langsommere, uden at den sætter ned i skridt eller trav, så er det også her en fordel at bruge to forskellige kommandoer.
Læs også: Undgå overtræning af din hest: Husker du at give din hest pauser?
Du kan for eksempel skelne mellem ordet “tilbage” og “trave”. Bemærk, at ordet “trav” her bruges i en anden form (med “e” til sidst), da hesten nu skal gå ned i tempo og der dermed er tale om en ny kommando. Det er desuden en rigtig god idé at trække “e”-lyden ud, så det bliver til “traaveee” og “tilbageee” og gøre det i et dybt toneleje. Det vil indgyde ro i hesten og få den til at forstå, at det handler om at sænke tempoet. Den kan af gode grunde ikke forstå ordenes egentlige betydning, men blot genkende lydens kraft, dybde og rytme. Derfor er det især tonelejet, man skal være opmærksom på, når man kommunikerer til hesten med sin stemme.
De vigtigste kommandoer
De vigtigste kommandoer, som du bør finde et selvstændig ord og et passende toneleje til er:
- Frem i skridt – fx “skridt”
- Frem i trav – fx “trav”
- Frem i galop – fx “galop”
- Ned i trav – fx “traveee”
- Ned i skridt – fx “skridteee”
- Stop op – fx “paaarér”
- Øg tempoet i den nuværende gangart – “frem”
- Sænk tempoet i den nuværende gangart – “tilbage”
Med tiden kan du helt sikkert lære din hest endnu flere kommandoer. Dem, vi har nævnt her, må blot antages at være de mest basale og dermed de vigtigste for at komme godt i gang.
Kommuniker med kroppen
Også kroppen er et vigtigt kommunikationsredskab, når du skal arbejde sammen med din hest med en longe imellem jer. Den store forskel i forhold til, når du rider, er, at longen ikke i samme grad som et sæt tøjler og rytterens sæde kan fortælle hesten, at den for eksempel skal gå langsommere. Sammen med din stemme kan du derfor bruge dit kropsprog på jorden til at fortælle den det. Ved for eksempel at forkorte longelinen, tage let i den, træde en smule hen imod hesten og måske række en hånd eller pisk frem foran den – kan man sammen med den kommando, man har valg til formålet, fortælle hesten, at den skal stoppe lidt op. Med andre ord kankropssproget både støtte og forstærke stemmens kommandoer, så du som longør kan indvirke stærkere og din heste bedre forstå dig.
Derudover skal du forsøge at bevæge dig med hesten frem for blot at stå passivt inden på midten. Det betyder ikke, at du skal løbe med rundt på siden af den, men blot bevæge dig sammen med den. Det forstærker kontakten mellem jer og gør det langt lettere for dig at kommunikere med den, fordi du kommer tættere på. Man må endelig ikke miste den gode kontakt til hesten, bare fordi man ikke sidder på den.
Læs også: Kan du ride, kan du også tømmekøre
Hvad med longepisken?
Hvis din hest kan acceptere en longepisk, så kan du også skabe en form, hvor hesten, longelinen og pisken danner en trekant med spidsen pegende på dig. Det kan for noget skabe en nødvendig stabilitet, hvor man kan bruge pisken til at få hesten frem og longen til at holde den lidt igen. Vær dom opmærksom på, at det gør det langt sværere for dig at bruge dit eget kropsprog og følge med din hest rundt på volten – og dermed bliver det sværere at opnå nærheden, som i sidste ende forbedrer kommunikationen.
