Alt tyder på, at Charlottenlund Travbane har fundet det format, der skal til for at få dansk travsport tilbage til den store sports- og publikumsbegivenhed, det er. Med vilje, kærlighed til travsporten og god forståelse for at aktivere på alle parametre, lykkedes det dem i weekenden, at motivere sponsorer, spillere, pressen og ikke mindst publikum.
”Lunden” havde igen i år dedikeret årets Trav Derby til Hospitalsklovnene, husket også at gøre det til en fest for børnene og været tro mod deres forretningsidé om at trav er for os alle. Der var god plads til de trofaste spillere, masser af tålmodighed til nybegynderne og VIP områder, hvor virksomheder kunne underholde ansatte og kunder. På tværs af alle områder blev man mødt af nogle meget serviceminded medarbejderes. Mere end 11.000 besøgte ”Lunden” i weekenden og omsætningen i banespillet på selve Derbydagen søndag endte på hele 4.276.580 kr. – En stigning på mere 680.000 i forhold til 2014.
Hospitalsklovnene
Glæden og den gode stemning smittede også af på de fantastiske hospitalsklovne, der fik samlet mere end 14.000 kr. ind om søndagen; ’’hvilket var væsentlig over sidste års indsamling” udtaler en meget glad Torben Brabrand fra Hospitalsklovnene.
Se alle stemningsbillederne fra søndagens Trav Derby nedenfor.
.