Annonce

Malmø investerede 4 millioner i pony EM

Malmø var oprigtig glade for at få tildelt pony-EM. Et mesterskab som pony-EM har nemlig alle de værdier Malmø By og Region Skåne værdsætter og prioriterer; Det henvender sig til alle de unge talenter, regionen har inden for ridesporten. Det tilbyder noget der interesserer borgerne og tiltrækker rigtig mange turister. Og sidst men bestemt ikke mindst konkurrerer piger og drenge på lige vilkår, hvilket er meget unikt i sport og ligestillingsaspektet vægter Sverige generelt meget højt. Vi har taget en snak med Martin Lundin, Vicedirektør for Byplanlægning i Malmø, om at afholde store arrangementer som pony-EM og om hvordan og hvorfor de prioriterer hestesporten.

Q&A med Martin Lundin, Vicedirektør for Byplanlægning i Malmø

Malgré Tout: Har I en afdeling i Malmø by, som kun tager sig af sportsarrangementer?

Martin Lundin: Vi er en gruppe bestående af direktører fra Byplanlægning, Fritidsforvaltningen, Kulturforvaltningen samt fra kommunen. Vi varetager i fællesskab alle beslutninger i forhold til alle større arrangementer i byen (sport, kultur, livsstil, etc.)

Malgré Tout: Hvordan prioriterer I (Malmø by) sport generelt?

Martin Lundin: Sport er et stort område og visse sportsgrene prioriteres højt og andre lavt. Hestesport har gennem en længere periode haft stor prioritet i Malmø, da der findes mange udøvere i region Skåne. Desuden konkurrerer kvinder og mænd på lige fod i ridesporten og netop ligestillingsperspektivet er attraktivt for os som by.

Malgré Tout: Hvordan er samarbejdet med Svensk Rideforbund kommet på plads? 

Martin Lundin: Svensk Rideforbund er med som arrangør i samtlige mesterskaber. Det er af den årsag, det er dem, som står bag konkurrencerne og valget af værtsby. Vores forhold til Svensk Rideforbund har gennem mange år fungeret meget fint.

Malgré Tout: Kan man forestille sig, at København kan holde lignende arrangementer?

Martin Lundin: Spontant tror jeg, at man kan afholde lignende arrangementer i hvilken som helst by, men for at det kan gennemføres, kræver det en del investeringer. I forhold til afholdelsen i Malmø, handler det meget om den smukke placering ved vandet, og det faktum, at det er nemt at komme til europæisk. Derudover skal man ikke glemme, at vi har sammensat en god organisation, som leverer kvalitative arrangementer.

Malgré Tout: Hvad koster det i runde tal at holde et sådan arrangement?

Martin Lundin: Det kommer an på, hvordan man stiller regnskabet op. Malmø by har givet ca. fire millioner kroner til arrangementet og derudover kommer der finansielle bidrag fra region Skåne og forskellige sponsorer.

Malgré Tout redaktionen har over sommeren besøgt Falsterbo Horseshow og Malmø City Horseshow (pony-EM) og er fulde af beundring over hvor professionelt svenskerne afvikler store internationale stævner og hvor stor opbakning stævnerne har fra kommuner, regioner, sponsorer, annoncører og publikum. Falsterbo Horseshow havde over 70.000 besøgende og pony EM i Malmø mobiliserede mere end 10.000 tilskuere, udover de aktive ryttere, trænere og familie fra 19 nationer. Her i Danmark er der mange ambitiøse stævnearrangører, men har kommunerne fået øjnene op for det store potentiale, der er i at støtte op om disse stævner?

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce