Forfangenhed er en af de mest almindelige sygdomme hos heste. Undersøgelser har desuden vist, at forfangenhed er en af de oftest forekommende årsager til dødsfald hos heste. Kort og godt er det altså en sygdom, som vi skal tage alvorligt.
Ifølge Dr. Andrew Richardson, som er ledende dyrlæge hos NAF, er der mange mulige faktorer, som kan medføre forfangenhed. Af samme grund er der en række tiltag, som kan være nødvendige for at undgå forfangenhed. De tre vigtigste er ifølge Ifølge Dr. Andrew Richardson vægtkontrol, management af sideløbende sygdom og korrekt pleje af hovene.
Det er for længst bevist, at der er en forbindelse mellem overvægt og uhensigtsmæssig kost.
Heste har gennem millioner af år været vant til at overleve på græs af relativ dårlig kvalitet. De har normalt tabt sig om vinteren, og dette har gjort, at de har kunne tillade sig at tage på om sommeren. Det er først efter vi er kommet ind i billedet, at hestene har ligget på et nogenlunde konstant ernæringsniveau. Selvom vi har gjort det ud fra bedste overbevisning, har det har medført en række helbredsudfordringer så som forfangenhed.
Læs også: Hoppen: En god ven og samarbejdspartner, hvis du forstår hende
Ifølge Dr. Andrew Richardson er der ingen tvivl om, at overvægtige heste har en forøget risiko for at udvikle forfangenhed. Herudover lægger de ekstra kilo mere vægt på hovene, hvilket forværrer problemet, hvis hesten bliver forfangen.
Overvægt kan forebygges med den rette kost og nok motion. Og Dr. Andrew Richardson understeger i den forbindelse, at forebyggelse til enhver tid er bedre end helbredelse.
Nogle heste tager lettere på end andre. Akkurat som det er gældende hos mennesker. Der er nogle ting, man som ejer af en nøjsom hest kan tage hensyn til:
Sygdomme så som PPID eller Cushings er kendt for at forøge risikoen for forfangenhed markant. Tegn på PPID kan være lang pels, at hesten har svært ved at tabe vinterpelsen, at hesten sveder mere samt forøget tørst og urinering.
Det er dyrlægen, som ved hjælp af en blodprøve kan afgøre, om hesten har PPID eller Cushings.
En anden sygdom, som ofte bliver forbundet med overvægt og forfangenhed er EMS, som er en form for manglende regulering af insulinniveauet. Vægtkontrol og motion er afgørende, hvis hesten har EMS og man vil prøve at undgå forfangenhed.
Kontinuerlig og korrekt hovpleje er altafgørende, når det kommer til at forebygge forfangenhed. Hvis hovene bliver for lange, vil det resultere I et øget pres forrest I hoven. Hove skal trimmes med faste intervaller, og gerne med cirke seks ugers mellemrum. Hvis hesten lægger et øget pres på den ene eller begge hove, kan det forøge risikoen for forfangenhed.
Læs også: Optimale hove – her er opskriften
Den måde vi holder heste på, er kort sagt ikke naturlig for dem. Vi giver dem adgang til store lækre græsmarker og fodrer med koncentreret krybbefoder. Og det er de ifølge Dr. Andrew Richardson slet ikke skabt til.
Risikoen for forfangenhed forøges desuden på bestemte tider af året på grund af sukkerniveauet I græsset. Generelt kan man sige, at græs har et højere indhold af sukker i det sene forår og tidligt på sommeren. Herudover er græsset på disse årstider højere i fruktan.
Det ideelle scenarie for den moderne hest ville være foldtider uden adgang til store græsfolde med et højt sukkerniveau. Kombineret med regelmæssig motion og hø af god kvalitet I boksen.
Det er værd at have I tankerne, at undersøgelser viser, at heste kan indtage helt op til 1% af deres kropsvægt i græs på kun tre timer. Derfor er restriktiv græsning tilrådeligt.
Hvis din hest er opstaldet et sted, hvor der kun findes store græsfyldte folde, anbefales det at følge disse steps, specielt I foråret og om sommeren:
KILDER:
Robin CA, Ireland JL, Wylie CE, Collins SN, Verheyen KLP, Newton JR. Prevalence of and risk factors for equine obesity in Great Britain based on owner‐reported body condition scores. Equine Vet J. 2015; 47:196-201
Menzies-Gow NJ, Harris PA, Elliott J. Prospective cohort study evaluating risk factors for the development of pasture-associated laminitis in the United Kingdom. Equine Vet J. 2017; 49:300-6
Harris PA, Ellis AD, Fradinho MJ et al. Review: Feeding conserved forage to horses: recent advances and recommendations. Animal. 2017; 11:958-67 Raymond J. Geor, Patricia A. Harris and Manfred Coenen. Equine Applied