Martin Knudsen – Drømmen der går i opfyldelse

Martin Knudsen er en enogtyve-årig mand. Siden folkeskolen har hans drøm været, at blive professionel springrytter, og med årene der er gået, er han kommet tættere og tættere på drømmen.

For et halvt år siden startede han op, som selvstændig på hans forældres gård, hvor han tager heste i ridning, samtidig med at han rider og uddanner sine egne heste. Før Martin valgte at starte selvstændigt, har han både arbejdet hos Martin Neergaard, RC Horses og Kasper H. Hansen. I et halvt år var han ligeledes rytter i Tyskland.

Martin rider stævner både på internationalt og nationalt plan. Han har blandt andet deltaget ved NM,-DM,- og EM – mesterskaberne.

Man må i den grad sige, at Martin har fået den bedst tænkelige start på tiden som selvstændig, for i stalden står fem heste i ridning, mens Martins fem egne heste ligeledes optager pladsen på gården.

Lige nu har jeg fem heste i ridning. En fire-årig hingst, to heste fra Gørklintgård – en femårs, samt den otteårige hingst Gørklintgårds Diarano, en seks års og hingsten Volstrups Cash. Volstrup Cash har jeg ikke haft så længe, så ham er jeg igang med at lære at kende. Jeg har været så heldig med de heste jeg har i ridning, for det er alle heste med stort potentiale, og jeg har en god kemi med dem,” 

Opbakning er alfa-omega
Martin har siden barnsben haft hestene under huden, og heste er i den grad omdrejningspunktet i familien. Da Martins far var ung, var hans store drøm at blive professionel, men Martins farfar så helst, at han blev landmand. Da Martin fortalte om sin store drøm til sine forældre, var ordlyden en anden, og opbakningen stor.

Jeg har altid følt, at min familie forstod min drøm om at blive professionel. Da jeg var yngre, lod mine søstre mig ride på deres ponyer, og langsomt overtog jeg deres heste, for at jeg kunne udvikle mig. Min mor hjælper med at melde til stævner, og min far står klar til at hjælpe i stalden i tide og utide. Begge mine søstre hjælper med at ride hestene i stalden, og Camilla – min søster – hjælper mig med det økonomiske aspekt, da hun er revisor. Jeg er nok lidt forkælet, men det er også bare en kæmpe motivation at de hjælper,” fortæller Martin.

Martin finder opbakningen meget vigtig, og for ham har det betydet, at han har kunnet udvikle sig hurtigere, og fået muligheder som kun kan gå i opfyldelse, fordi at familien står bag ham. Samtidig med det, så er det det, der gør at han holder ud på de hårde dage.

Læs også: Elitesport og søskendekærlighed – på godt og ondt

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce