Annonce

Militaryryttere til opstartsmøde på Blue Hors

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Lørdag den 2. februar blev der afholdt opstartsmøde af den nye military-elitegruppe i de dejlige rammer på Blue Hors ved Randbøl. Omkring 40 militaryentusiaster havde revet en lørdag ud af kalenderen for at deltage, og det blev en inspirerende dag med gode oplæg og mange konstruktive kommentarer og spørgsmål.
På mødet fremlagde elitegruppen, der består af holdleder Kerstin Emilie Dallmann, Peter Flarup og Christian Struck, deres tanker om arbejdet med militaryeliten i Danmark og sportsplanerne for 2019. Et af elitegruppens helt store fokuspunkter ud over det sportslige, er et styrke sammenholdet militaryryttere imellem. Rytterne blev derfor opfordret til at bakke hinanden op, både når det går godt, og når det går skidt.

”Det var virkelig positivt med så stor opbakning til vores opstartsmøde. Det er dejligt, at der er så mange, der gerne vil høre mere om, hvad det hele går ud på, og hvad vi har i tankerne for fremtiden. Der er en stor talentpulje i dansk military, og i elitegruppen glæder vi os til at være en del af udviklingen af sporten fremadrettet”, siger holdleder Kerstin Dallmann.

Alle aldersgrupper var repræsenteret på mødet – lige fra ponyryttere der gerne vil ride deres første Nordiske Mesterskab over junior/ungryttere til seniorryttere, der stiler efter at blive en del af holdet til sommerens EM i Luhmühlen i Tyskland. Efter at elitegruppen havde været på, blev der også tid til, at rytterne kunne sætte sig i grupper og diskutere stævneplaner og dermed blive inspireret af hinanden.

Mange af militaryrytterne mødes igen den 23. – 24. februar, når der er træningssamling. Her vil Peter Flarup varetage træningen, og holdleder Kerstin Dallmann vil være tilstede.

Annonce

Seneste artikler

“This is what dreams are made of”

Læs mere →

NYHED fra Equsana

Læs mere →

Mesterskabet afgjort – kampen fortsætter

Læs mere →

Mistanke om falsk negativ ormetest? Sådan bør du reagere

Læs mere →

World Cup Herning 2025: Når verdens bedste dressurryttere samles i Danmark

Læs mere →

Ahornforgiftning – dyrlæger advarer om stigende risiko

Læs mere →

5 facts om “The winning machine” Gilles Thomas

Læs mere →

Stærk dansk præstation på FEI’s verdensrangliste

Læs mere →

Longines Global Champions Tour 2025 – Springning i verdensklasse

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk