Militaryudvalget i opløsning

Efter gårsdagen nyhed om at Kerstin Dallmann har forladt udvalget har Militaryhesten.dk erfaret, at flere af udvalgets medlemmer enten er gået eller overvejer at forlade udvalget.

Som Militaryhesten.dk skrev forleden, har Kerstin Dallmann valgt at forlade militaryudvalget med øjeblikkelig virkning som følge af bestyrelsens planer om at reducere military til en udviklingsdisciplin. Men det stopper ikke her: Også formand for udvalget, Christian Struck, har forladt sin post. Det efterlader udvalget med tre medlemmer, nemlig Karin Semberlund, Alice Østergaard Petsersen og Marlene S. Pedersen.

Fredag den 16. december skal Karin Semberlund mødes med repræsentanter for Dansk Ride Forbunds administration for at få sin egen fremtid i udvalget afklaret. Karin Semberlund møder med tre krav:

1. De penge, Subaru sponsorerer til Subaru Cuppen, skal bruges på Subaru Cuppen. Bestyrelsen har lagt op til at bruge de penge andre steder.
2. Der skal kunne tages penge fra det beskårne budget til holdkaptajn og dyrlæge, hvis det lykkes at stille hold til EM i 2017.
3. Der skal gives en garanti for, at der ikke bliver skåret yderligere på budgettet.

Mødet afholdes fredag formiddag.

Hvordan de to resterende medlemmer forholder sig, ved vi på nuværende tidspunkt ikke.

Budgettet for 2017
I referatet fra bestyrelsesmødet fremgår det at militarysporten, samt tre andre mindre discipliner er for omkostningsfulde i forhold til antallet af udøvere og at disciplinerne ikke har vist den ønskede fremgang. Derfor har Dansk Ride Forbunds bestyrelse besluttet, at de fremadrettet skal virke som udviklingsdiscipliner med et reduceret budget.

Budgettet skal således skæres til 200.000 kr. om året. Ved bestyrelsesmødet var militaryudvalgets formand Christian Struck indkaldt til at præsentere militarysportens budget for 2017. Han præsenterede her et budget på 806.000 kr. Dette overstiger langt det beløb, som fremadrettet vil være til rådighed for sporten, og der skal derfor skæres kraftigt i udgifterne. Bestyrelsen gik dog med til, at man i 2017 ville have 300.000 at gøre med.

Læs også Military reduceret til en udviklingsdisciplin.

Kilde: Militaryhesten.dk

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce