
Hesten har fået tjekket tænder. Sadlen er tilpasset. Foderplanen er nøje sammensat, og der står selvfølgelig elektrolytter klar efter en svedig træning. Den får massage, regelmæssige behandlinger og måske endda et tilskud, du ikke helt kan udtale navnet på.
Rytteren? Hun har drukket to kopper kaffe, spist en müslibar i bilen og kan ikke helt huske, hvornår hun sidst bestilte en tid hos tandlægen.
Velkommen til livet som hestemenneske, hvor hestens velvære altid kommer først og ens egen nogle gange befinder sig et sted meget længere nede på listen.
Hestens foder bliver ikke bare hældt tilfældigt i krybben. Der er hø, vitaminer, mineraler og tilskud. Måske bliver foderet vejet, og selvfølgelig er der taget højde for aktivitetsniveau, huld og årstid.
Imens står du klokken 18.47 i stalden og kommer i tanke om, at din frokost bestod af en halv bolle og tre kopper kaffe. Men bare rolig. Der ligger sikkert en lidt mast müslibar i bunden af din staldtaske. Den tæller.
Er hesten lidt øm? Så bliver der hurtigt tænkt fys, massage, kiropraktor eller en anden relevant fagperson ind.
Rytteren vågner derimod med ondt i ryggen for fjerde uge i træk og tænker: Det går nok væk af sig selv.
Hestens mindste skævhed bliver bemærket med det samme. Din egen krop kan sende advarsler i flere måneder, før du overvejer, om du måske burde gøre noget ved det. Og indtil da? Kaffe.
Du ved nogenlunde, hvornår hestens tænder sidst blev undersøgt, og hvornår det skal ske igen.
Dine egne? Det var… sidste år Eller året før? Du skal nok få bestilt den tid. Lige efter smeden, vaccinationen, den næste undervisning og den nye levering af foder.
Regndækken. Overgangsdækken. Vinterdækken. Fleecedækken. Måske et ekstra af hver, hvis det andet bliver vådt. Og selvfølgelig underlag til forskellige anledninger.
Du selv står i den samme gamle jakke, der lugter permanent af stald, med en lynlås, der kun virker, hvis du holder den i en helt bestemt vinkel. Men købe en ny? Ej, den gamle kan sagtens holde en sæson mere.
Nyt underlag til hesten derimod… Det er jo noget helt andet.
Restitution er vigtigt. Derfor får hesten naturligvis rolige dage efter hård træning. Måske en skridttur, en dag på folden eller bare lidt hygge og strigling.
Rytteren kommer hjem fra arbejde, skifter tøj, kører direkte i stalden, muger, ordner foder, rider, rydder op og kommer hjem igen klokken 21. Hviledag? Det må blive på søndag, medmindre der selvfølgelig er stævne.
Hvis hesten mangler noget, bliver det købt. Nye klokker? Selvfølgelig. Et bestemt tilskud? Bestilt. Et dækken, fordi vejrudsigten pludselig siger regn? I kurven.
Men når du selv står med et par sneakers, der burde være blevet skiftet ud for seks måneder siden, bliver du pludselig meget økonomisk ansvarlig. Jeg har jo allerede sko.
Det er fascinerende, hvor forskelligt 700 kroner kan føles, alt efter om pengene skal bruges på dig eller hesten.
Det er måske lidt skørt. Vi bruger oceaner af tid på at sikre, at hesten spiser rigtigt, bevæger sig godt, har det rigtige udstyr og får den restitution, den har brug for. Imens kan vores egen selvpleje til tider opsummeres som kaffe, tørshampoo og “jeg spiser, når jeg kommer hjem”.
Men måske siger det også noget meget fint om at være hestemenneske. For når man elsker sin hest, vil man gerne give den det bedste.
Vi kunne bare måske huske, at rytteren også skal holde i mange år. Så spis din frokost, drik noget vand og bestil nu den tandlægetid – kaffen må du gerne beholde.