Når heste går sammen med andre dyr – vælg det rigtige selskab

Alle hestemennesker ved, at heste er et flokdyr og trives bedst blandt andre af et hav af grunde. Nogle vil måske blive overrasket over, at det ikke kun er andre heste, der kan fungere som selskabsdyr for vores bedste venner. Dog er det vigtigt – og lovpligtigt – at en hest altid har en artsfælle i form af en anden hest at bo sammen med.

Læs også: Dyrene har fået deres egen grundlov – også for hestene

En beroligende effekt

Selskabsdyr kan have en beroligende effekt på de mere nervøse heste – også selvom de går flere sammen. Udover at reducere nervøsiteten er selskabsdyrene også god mod kedsomhed. De kan nemlig også forhindre kedsomhed, så dine heste ikke udvikler dårlige manerer i stalden eller på folden.

Annonce

De passer på hinanden

Selskabsdyr kan beskytte hinanden. For eksempel har æsler mindre tendens til at flygte, når de bliver konfronteret med en fjende. De bliver stående og stamper med hovene. Før fjenden kommer tæt på, laver de en høj lyd, der sommetider afholder en potentiel angriber for at skabe kontakt.

Dermed er det ikke kun andre heste, som er mulige selskabsdyr for heste, selvom æsler, miniatureheste og ponyer ret ofte er, hvad det ender med. Heste kan blive beroliget af mange forskellige dyr. Det gælder blandt andet hunde, katte, køer, får, geder og så videre. Det handler simpelthen om kemi.

Annonce

Et par ting at overveje

Overvejer du at anskaffe dig en ven til dine heste, som ikke selv er en hest, er der her et par ting at overveje:

  1. Dyr, der ikke er samme art, har forskellige tilvænningsprocesser. Så vær altid utroligt tålmodig.
  2. Selvom dyret måske har det godt med din hest, er det ikke sikkert, at den fungerer godt med de andre dyr på gården. Introducer den derfor til et dyr ad gangen.
  3. Kend selskabsdyrets adfærd, før du tager det med hjem. Brug så meget tid som muligt sammen med det, så du er sikker på dens temperament, før du eventuelt lukker den sammen med dine heste.
  4. Husk, at selskabsdyret også skal have dyrlægehjælp, hvis der opstår problemer. Sørg derfor for, at din dyrlæge har erfaring med den slags dyr, du vælger. Smeden skal for eksempel også vide, hvordan man trimmer æselhove, hvis det er sådan et dyr, du vælger.
  5. Vælg et dyr, hvor levealderen er nogenlunde den samme som hos heste. Vær forberedt på, at æsler kan blive helt op til 50 år gamle.
  6. Husk at selskabsdyret også har brug for en artsfælle. Overvej derfor altid at købe to af samme type, ligesom du bør have minimum to heste til at gå på din matrikel.

Læs også: Lovkrav: Hvornår skal din hest ind fra døgnfold?

Kilder: Horse & Hound / Dyrenes Beskyttelse

Artiklen er oprindeligt bragt i maj 2018.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce