I udkanten af Holbæk ligger en lille oase. Stedet hedder Øvejens Ridecenter, og stedet danner rammerne for at samfundslag kan mødes. Her er plads til mange forskellige livshistorier, interesser og personligheder, som tilsammen danner hele konceptet på stedet. For det er ikke et helt almindeligt ridecenter.
Pia Saaby Sørensen er iværksætteren bag, og hendes iværksætterhistorie har rødder helt tilbage til, da hun var en lille pige. Pia startede selvstændigt i 2005, og i 2010 købte hun Øvejens Ridecenter med ønsket om, at danne rammerne for en ny måde at drive erhverv på, i forhold til hvad staten betegner som ”beskyttet beskæftigelse”. I dag driver hun PS Contact, som er en virksomhed med 120 ansatte. Øvejens Ridecenter er kun en lille del af den store virksomhed.
LÆS ARTIKLEN >> KLIK HER
Selvstændighed fra barnsben
Pia starter med at ride i en alder af seks år, og fire år senere får hun sin første pony. På trods af egen pony, stod Pia med ansvaret for ponyen, for hendes mor var bange for hestene. Den lokale rideklub blev hurtigt hendes fristed, og der hvor mange timer blev lagt.
”Jeg levede og åndede i rideklubben og jo ældre jeg blev, jo mere ansvar tog jeg. Som femten årig stod jeg for holdundervisningen på den lokale rideklub, hvor jeg også sad i bestyrelsen. Da jeg blev ældre, blev jeg valgt som næstformand og stod for ridelejrene og rideskoleholdene. Jeg fandt hurtigt passionen for foreningslivet og det at være med til at skabe noget for andre,” forklarer hun.
LÆS ARTIKLEN >> KLIK HER
Som 17-årig tog Pia til Tyskland, for at arbejde i en salgsstald. Da hun kom hjem efter fire måneder, solgte hun sin hest og gik i gang med revisoruddannelsen, men drømmen om at have hest hev i hende, og et år efter købte hun hesten hjem igen. Samtidig stoppede hun på uddannelsen, og begyndte at arbejde i en stald på Vestsjælland.
Tanken om at kunne skabe og gøre en forskel for andre, sad dog stadig i Pia, og kort tid efter startede hun PS Contact med fokus på det humanistiske felt inden for psykiatri og handicap.
LÆS ARTIKLEN >> KLIK HER
Etableringen af Øvejens Ridecenter
Allerede kort tid efter virksomhedens opstart, fik Pia en borger som havde fået en hjerneskade. I mange år havde borgeren været håndværker, og særligt de håndværksmæssige projekter interesserede ham meget.
”Da jeg fik ham ind, tænkte jeg: ’Hvordan kan jeg gøre, så det han skal bruge sit liv på, også giver mening for ham?’. Han ville ikke på et bosted, og kommunen kunne primært tilbyde ham et sted, hvor han ville sidde med borgere, vis hjerneskader var medfødte. Jeg tænkte virkelig meget over, hvordan jeg kunne give ham nogle udfordringer, som passede til ham,” fortæller Pia.
Pia havde i den periode flyttet sin hest ud på Øvejens Ridecenter, og i den forbindelse fik hun øjnene op for, hvor mange håndværksmæssige projekter der var ved at drive et ridecenter.