Nyt fra St. Hippolyt
At fodre et nyfødt føl indebærer i princippet at fodre hoppen korrekt for at give hende mulighed for at videregive nok næringsstoffer til føllet. Hvis der skulle ske det uventede, og man står med et moderløst føl, er det godt at kende til føllets grundlæggende næringsbehov og naturlige foderindtag.
Hos nyfødte føl er det vigtigt, at den får råmælken fra hoppen hurtigst muligt, helst inden 4-6 timer efter foling. Råmælken indeholder antistoffer, som er essentielle for, at føllet kan opbygge et velfungerende immunforsvar, hvilket den mangler ved fødslen. En stor hest producerer ca. 1-2 liter råmælk, og det kan være en god ide at malke 1-2 dl ud og fryse ned til næste års eventuelle folinger.
Da føllet hurtigst muligt bør have drukket råmælken efter foling, kan det være vanskeligt at finde en erstatning, hvis noget går galt under folingen, og det er en god ide at have en backup plan. Man bør derfor enten have frossen råmælk hjemme eller i det mindste vide, hvor man hurtigt kan få fat i noget. Føllet kan optage en del af antistofferne 12 timer efter foling, så det er ikke helt spildt, selvom der er gået lang tid. Hvis hoppen dør under folingen, er det muligt at malke noget af råmælken ud og give til føllet. Hvis man er i tvivl, om føllet har fået for lidt råmælk, eller om den har fået det for sent, kan dyrlægen tage en blodprøve for at kontrollere indholdet af antistoffer. Er dette for lavt kan føllet få en blodplasmatransplantation.
Føl, som er under 1 uge gamle, dier normalt 2-3 gange eller oftere i timen, og hver gang varer ca. 2 minutter. Unge føl har et højt stofskifte og små energireserver (små mængder glykogen i leveren), hvilket gør, at de må die ofte for ikke at skulle bruge de begrænsede reservelagre i kroppen. Normalt omsætter et føl 15% af sin kropsvægt i løbet af det første levedøgn, hvilket svarer til ca. 8 liter mælk for et føl, som vejer 50 kg. Samme føl vil i slutningen af den første leveuge omsætte ca. 12-15 liter mælk.
Føl har brug for næring
Jo ældre føllet er, jo færre gange dier den pr. time. Hvis føllet af den ene eller anden grund ikke kan få mælk fra hoppen, kan det erstattes med hoppemælkserstatning og i tilfælde af krise, kan det midlertidigt erstattes med komælk (2% fedt) med tilsat glukose (druesukker). Det må ikke være roe- eller rørsukker, da føllet mangler enzymer til at nedbryde sukrose.
Føl vokser hurtigt den første tid, og de kan have fordoblet deres fødselsvægt allerede, når de er én måned gammel. Dette betyder, at et føl med en fødselsvægt på 50 kg øger sin kropsvægt med ca. 1,7 kg pr dag. Tilvæksthastigheden aftager, jo ældre føllet er, men sædvanligvis stiger hastigheden igen i foråret. Derfor er det ikke unormalt, at man oplever, at føllet/unghesten vokser i etaper trods fri tilgang til godt foder.
Normalt begynder føl at interessere sig for andet foder end hoppens mælk ved 2 dages alderen og begynder at prøvesmage hoppens foder ved at efterligne hendes spiseadfærd. Det er først ved 3 ugers alderen, at føllet begynder at kunne fordøje fast føde, men mikrofloraen i stortarmen er ikke fuldt udviklet, før føllet er 3-4 måneder gammelt. Dette indebærer, at et føl, som mister sin mor før 2 måneders alderen, bør få størstedelen af sit foder i form af hoppemælk eller hoppemælkserstatning.
Jo yngre føllet er, desto større er fordelen ved at finde en ammehoppe sammenlignet med at opflaske føllet. En ammehoppe giver mange fordele for føllet, idet hun altid er tilgængelig for føllet og kan lære føllet om hestes adfærd, der først og fremmest indlæres ved at føllet observerer og efterligner sin mor.
Link til hjælp med at finde/tilbyde ammehoppe.
Besøg St. Hippolyt >> KLIK HER
