Ømme hove om vinteren – Årsager og løsninger 

Annoncørbetalt artikel

Ømme hove er et almindeligt problem blandt heste, og det kan opstå på alle tider af året, dog ses det oftere om vinteren. Symptomerne på ømme hove om vinteren er de samme som om foråret og sommeren, herunder ømme varme hove, stikkende gang og puls i de blodårer der løber på den nederste del af benet (piben). Årsagerne til ømme hove om vinteren kan være forskellige, men der er flere bagved liggende faktorer, herunder:

Vejret;

I perioder med frost og hårde knolde på folden, kommer et mere koncentreret pres på hestens hov og sål. Det betyder, at der kan opstå belastninger, som medfører at hovvæggen kan løsne sig.

Når det kommer til efterårets og vinterens mudder, så har hovene det altså rigtig svært, også selvom de har mulighed for at stå tørt et sted på folden og om natten. Men et tørt sted på folden afhjælper dog surstråle.  Når de rammer mudderet, suger de fugten som en svamp, og når de så tørrer igen, sker skaden. Forestil dig, at hoven udsættes for det skifte mange gange hver eneste dag – så er det ikke så underligt, at de ofte ‘giver op’ og hornet flækker, der ryger en sko osv.

I Danmark oplever vi ofte, lange perioder med regn og mudrede folde, og når frosten kommer og jorden bliver hård og de mudrede folde bliver til folde med en masse knolde, giver det nærmest de værst tænkelige forhold for ømme hove. I perioder med frost og hårde knolde på folden, kommer et mere koncentreret pres på hestens hov og sål. Det betyder, at der kan opstå belastninger, som medfører at hovvæggen kan risikere at løsne sig.

Foder; Det er altafgørende, at hesten er dækket ind med vitaminer og mineraler og får et godt grovfoder i tilpas mængde. En naturlige kilde til god kvalitet protein er grovfoder med en bred diversitet af græsser, lucerne, ølgær, hørfrø og spirulina-alger.”

Du kan også overveje at give hesten et tilskudsfoder med eksempelvis biotin og b-vitamin, som kan hjælpe med at styrke hovene og forebygge ømhed. Et tilskud er en god løsning, men det er ikke et quick-fix og det anbefales, at give en kur i 6-9 måneder, for at se en effekt, da en hov er 9-12 måneder om, at vokse helt ud i tåen.

Overvægt; Overvægtige heste – bærer rundt på flere kilo, og har dermed en større belastning på bevægeapparatet samt hovene.

Stofskifteproblematikker 

ses i større grad hos flere og flere heste og bliver ikke længere kun relateret til seniorheste. Ofte vil man se dette på hestens pels og hove, og det er vigtigt at rådføre sig med en dyrlæge og evt. medicinering vil kunne hjælpe hesten. For heste med nedsat insulinfølsomhed og andre ubalancer i stofskiftet kan vintermånederne blive mere problematisk og risikofyldt, når det gælder ømme hove.

Læs også: Nordic Horse lancere nyt kosttilskud: Spirulina

Motion er med til at skabe en sund hov.

En hov er skabt til at blive brugt. Derfor er noget af det bedste vi kan gøre; at lade hesten gå på fold mest muligt og motionere den regelmæssigt. De forskellige næringsstoffer, som hoven har brug for, bliver ført ud i hovene gennem blodet. Og jo mere hovene bevæger sig, jo mere blod vil der blive tilført. Derfor vil en aktiv hest groft sagt få tilført flere vitaminer og mineraler ud i hovene sammenlignet med en hest, der står meget stille – såfremt næringsstofferne er at finde i dens foder, naturligvis. Ellers er der ingen næring i blodet.

Ved meget ømme hove, kan det blive nødvendigt at tage en pause fra træning, så den kan få tid til at komme sig og undgå yderligere belastning på hovene. Det er altid vigtigt at kontakte en dyrlæge eller en professionel hovplejer, så du kan få en vurdering af hestens tilstand, og få den rette behandling.   

I sidste ende er det vigtigt at huske, at hver hest er unik, og at der kan være mange forskellige årsager til ømme hove om vinteren. Ved at tage de rette skridt og sørge for, at din hest får den rette pleje og fodring, kan du hjælpe den med at komme sig og undgå fremtidige problemer.

Originalt Skrevet af Susan Helany

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce