Har du nogensinde overvejet, hvordan din hest oplever ridebanen? Det har en gruppe canadiske forskere undersøgt, og deres viden kan give os ryttere stor indsigt i, hvordan vi kan gøre vores heste endnu mere trygge i træningen. Her gennemgår vi det canadiske studie, som grundlæggende konkluderer, at vores heste skal have lov til at undersøge ridehuset for en løs tøjle, inden vi begynder at forlange noget af den.
Væk fra hestens natur
For dig er ridebanen måske en del af hverdagen og et naturligt element i din daglige ridning. For hesten er det et anderledes miljø, som ikke minder om dens natur – det er et sted, hvor den bliver separeret fra dens flok, hvor den ikke har adgang til vand og foder, og hvor stedet derfor kan føles utrygt og fremmed.
Dette er der desværre mange ryttere, som ikke tænker over i deres daglige træning – men noget tyder på, at det burde vi. Canadiske forskere fra Canadian Centre for Behavioural Neuroscience, University of Lethbridge, mener, at det ville være langt mere etisk korrekt, hvis vi brugte mere tid på at lade hesten udføre dens naturlige udforskende adfærd, når vi tager den med på ridebanen.
Hesten søger en tryghedsbase
Hesten er af natur et undersøgende dyr. Når den er blevet tilpas tryg ved et sted, begynder den at gå rundt og undersøgte det sted, den opholder sig. Det samme kunne de canadiske forskere konkludere. De oplevede, at hestene gik langsommere ind mod ridebanens midte, hvor de stoppede op, og med spidsede ører betragtede de den anden ende af ridebanen. Til sidst vendte de sig om og gik i et hurtigere tempo tilbage til deres udgangspunkt, hvor de følte sig mest trygge.
Denne adfærd kan give os ryttere stor indsigt i hestens natur og vise os, hvor og hvornår hesten er mest tryg. Derudover kan det fortælle os noget om, at hesten har mod på at undersøge nye steder, så længe den har mulighed for at vende tilbage til det, den føler som sin trygge base.
Læs også: En hest er ikke “bare” en hest
Brug denne adfærd i træningen
Der er mange, som kender det adfærdsmønster, forskerne fandt hos hestene, og nogle kender også til årsagerne bag. Dog er der desværre ikke så mange, som er gode til at få denne viden implementeret i det daglige arbejde med hesten. Mange ryttere har måske skridtet varm i naturen men lige så snart, de kommer ind på banen, samler de tøjlerne og går i gang med “det rigtige arbejde”. Ifølge forskerne er det bare langt fra en hensigtsmæssig måde at arbejde på.
De foreslår i stedet, at man lader hesten gå for løse tøjler et par omgange, så den får lov til at snuse og undersøge det, den har behov for, før man går rigtigt i gang med træningen. Ved at give hesten lov til at betragte sine omgivelser, mindsker man risikoen for en ængstelig og anspændt hest, der har mere fokus på at komme tilbage til sin trygge base end på træningen.
Har du en ængstelig hest?
Hvis man har en hest, der ikke bryder sig om at være alene på ridebanen, og som er meget fokuseret på udgangen, kan man med fordel tage en hest mere med ind på banen. På den måde vil hestens følelse af at have en tryghedsbase uden for ridebanen, netop flyttes ind på hele ridebanens areal.
Mange ryttere har også oplevet, at deres heste bliver mere anspændte og tilbageholdende, jo længere væk de kommer fra det de forbinder med tryghed, hvilket oftest er udgangen. Nogle oplever, at deres heste kigger særligt meget på ting i den modsatte ende af udgangen. I modsætning til, hvad mange ryttere mener, så er det sjældent objektet, der er farligt, men i højere grad placeringen af det, som hesten er utryg ved. Man kan derfor prøve at flytte de ting, som hesten kan være utryg ved, tættere på dens trygge base, altså for eksempel på udgangen eller i nærheden af en anden hest på banen.
Hav hestens natur i baghovedet
Ligesom med så megen anden træning, hvor vi arbejder med hestens instinkter, kan man også træne hesten til at være mere afslappet på ridebanen og have mindre fokus på flokken. Og uanset om der er tale om en garvet og veltrænet eller en ung og mere urutineret hest, så er det vigtigt hele tiden at have hestens natur i baghovedet.
Læs også: 5 betagende digte om det at have hest
Konklusion
På trods af race, køn, alder og erfaring var adfærden hos de mange heste i den canadiske forskningsprojekt ens. Hestene tilbragte det meste af deres tid nær udgangen, hvor de skridtede lidt rundt, stod og kiggede eller rullede sig.
Hvis hestene bevægede sig en smule væk fra udgangen, gjorde de det oftest langsomt, mens de vendte tilbage i et hurtigere tempo. Hvis en anden hest blev bundet i den fjerneste ende af banen, flyttede testhestene generelt aktiviteten over mod den anden hest. Når hestene var under rytter og blev tilladt at gå på fri opdagelse på banen, bevægede dig sig ligesom, når de ikke havde rytter på ryggen.
Generelt vendte hestene sig altså både med og uden rytter hurtigere tilbage til udgangen end de bevægede sig væk fra den.
