Miljøforhold på ejendomme med mere end 4 heste er reguleret af Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen omhandler blandt andet krav til placering og indretning af stalde og møddinger samt til drift af ejendommen.
Med inspiration fra SEGES’ guide til Lov om hold af heste har Kommunerne i Region Sjælland udarbejdet en guide til husdyrgødningsbekendtgørelsen. Guiden har til formål at give et overblik over de miljøregler, der gælder for hesteejendomme. Den indeholder både lovtekst samt kommunernes kommentarer.
Anmeldepligt
Der er pligt til at anmelde sit hestehold til den kommune, hvor ejendommen ligger. En anmeldelse skal blandt andet indeholde oplysninger om placering, indretning og drift. Det er derfor en god ide, at tage kontakt til kommunen, hvis man ønsker vejledning.
Kampagne
Alle kommuner skal hvert år lave en kampagne om et miljøtema eller en branche. Guiden er udarbejdet som en del af kampagnen for en del af kommunerne i Region Sjælland.
God læselyst.