Nyd natur og ridning i weekenden

Den 29. – 31. juli er Sportsrideklubben for sjette gang vært for det populære internationale militarystævne; Copenhagen Eventing. I de to internationale klasser CIC1* og CIC2* bliver der også kæmpet om DRF-mesterskabet for junior/ungryttere og DM for seniorer. Der er store oplevelser i vente for publikum, som lægger vejen forbi stævnet. Fredag og lørdag står programmet på dressur og ridebanespringning i Bernstorffsparken ved Gentofte, mens søndagens afgørende terrænridt finder sted på familien Martinsens smukke ejendom Lundegården i Høsterkøb.

Søndag kan alle der har lyst komme med en guide rundt på terrænbanen i Høsterkøb og få en spændende introduktion til militarysporten. Første tur starter kl. 10:15 (CIC1*) og anden tur kl. 13:15 (CIC2*). Mødested ved siden af madboden på terrænbanen ca. 10 minutter inden turen starter.

Der er gratis adgang alle dage, men parkering ved terrænbanen i Høsterkøb koster 50 kr. pr. bil. P-billetten er samtidig en lodseddel til lodtrækning om flotte præmier ved præmieuddelingen søndag eftermiddag.

Start- og resultatlister.

Sportsrideklubben i military regi forbindes kun med mesterskaber
Sportsrideklubben var den første klub i Danmark der afholdte et internationalt mesterskab, da de i 1957 afholdte Europamesterskab i military på initiativ af Knud Larsen. Terrænbanen var etableret i Dyrehaven, mens springning og dressur blev afholdt i Bernstoffsparken. Først i 1986 bliver dette setup gentaget ved DM i military, arrangeret af Niels Goldschmidt og Danne Strømberg. År 2010 og frem har Sportsrideklubben været vært for DM i forbindelse med Copenhagen Eventing. Der rides dressur og springning i Bernstoffsparken, mens terrænridning finder sted i Høsterkøb, hos et par af klubbens garvede jagtryttere, Niels og Lykke Martinsen.

Læs mere om stævnet, se tidsplan og vejbeskrivelser på www.copenhagen-eventing.dk.

Kilde: rideforbund.dk/spr.dk/copenhageneventing.dk

Følg Sportsrideklubben på Horsebook.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce