Annonce

Nye regler for håndtering af persondata

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

EU’s nye persondataforordningen gælder fra 25. maj 2018. Den bygger oven på de gældende regler om persondata. Men forordningen får betydning for alle, også idrætsforeningerne. Vejledning fra DIF og DGI ligger klar i januar måned.

Forordningen giver i store træk samme adgang som i dag til at behandle personoplysninger, også for idrætsforeninger. Men forordningen skærper kravene til dokumentationen for, at persondata håndteres forsvarligt.

Persondata, eller personoplysninger, er den type af oplysninger, der kan henføres til en bestemt person. Det kan være fødselsdato, navn og kontaktoplysninger. Mange personoplysninger er ordinære, andre personoplysninger er følsomme. Under den nye persondataforordning vil den normale idrætsforening stadig kunne behandle de personoplysninger, som er nødvendige for at afvikle foreningens aktiviteter, ordinære såvel som følsomme. Dét er den absolutte hovedregel.

I en idrætsforening er det nødvendigt at registrere og behandle en række oplysninger om foreningens medlemmer, trænere og ledere. Der skal opkræves kontingenter, stilles hold til kampe, og trænere skal vide, hvem der er med på holdet. Dette kan uden videre fortsætte under den nye forordning. Der skal måske også afregnes skat af trænerlønninger, foretages indberetninger til specialforbundet eller indhentes børneattester. Dette kan også fortsætte, men kravene til forsvarlig behandling af personoplysninger skærpes, jo mere følsomme oplysningerne er.

Idrætsforeninger må altså fortsat behandle personoplysninger, når der er et reelt og legitimt behov for det. Oplysningerne må ikke opbevares længere end dette behov tilsiger, og oplysningerne skal være i et beskyttet miljø, hvor der kun er adgang for foreningens ledelse eller andre med gyldig grund.

Der kan blandt DIF’s mange forskelligartede foreninger blive ret stor forskel på, hvor store konsekvenser forordningen får i forhold dokumentationskravene. Det afhænger blandt andet af, hvorvidt der udveksles personoplysninger mellem forening og forbund systematisk. Og det afhænger også af, om oplysningerne udveksles i stort omfang, kun en gang i mellem eller slet ikke.

DIF og DGI udarbejder sammen en informationspjece til alle idrætsforeninger om, hvordan man kan efterleve forpligtelserne i forordningen. DIF afventer aktuelt, at Justitsministeriet færdiggør nogle vigtige vejledninger om forordningen, men i DIF og DGI forventer vi, at den fælles pjece ligger klar i januar måned.

Kilde: DIF

Annonce

Seneste artikler

Glæd dig til Haflinger DM: Sport, fest og fællesskab i særklasse

Læs mere →

To nye hestespil ser dagens lys på Store Hestedag

Læs mere →

Verdensmester Anne Stine Haugen: ”Det handler om forberedelse – og at holde hesten glad”

Læs mere →

Agria Naturridt: Vær med til at hjælpe heste i nød – helt gratis!

Læs mere →

Rasmus Bagger udgiver ny bog: Den bedste udgave af dig selv

Læs mere →

Dansk rytter har skrevet sig ind i historiebøgerne

Læs mere →

Markens smukke (og nyttige) blomster – Kan den gamle mark bruges til heste?

Læs mere →

Tyve år med Nyt Hesteliv – Danmarks eneste hesteinternat

Læs mere →

Medaljeregn over Danmark

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Taastruphøj 6, Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk