Nye venner i ridesporten

70 børn og voksne havde en fest ved ponyrytternes første Icebreaker arrangement i Slangerup den 29. oktober. Baggrunden for initiativet var, at ryttere og forældre skulle lære hinanden bedre at kende, så det blev nemmere at være ny i sporten samt at få skabt et større sammenhold til stævnerne.

De små energibomber havde hele LegeJunglens 3.500 m2 legeland helt for sig selv, og her kunne de boltre sig med spillemaskiner, trampoliner, kælkebaner, legekonstruktioner, rutsjebaner, fodboldbaner og meget, meget mere. Der var i den grad alle muligheder for at få en god aften.

Jennifer på 10 år synes, at det er synd for de generte ryttere, der ikke har nogen at snakke med, når de er nye til distriktsstævnerne – dem der rider de større klasser kender ofte hinanden og hygger sig allerede. Sammen med sin mor Christina Nisted fik hun ideen til ”bryd isen” arrangementet for ponyryttere, og hun synes, at det var en rigtig god aften:

Det gik rigtig godt, og vi hyggede os alle sammen. Der var en kæmpestor hoppepude, hvor vi alle hoppede sammen, og der var ikke én, der blev holdt udenfor. Der var omkring 30 børn, jeg ikke havde set før. Når vi legede, lærte jeg dem at kende, og spurgte om, hvilke ponyer de har og hvilke klasser, de rider. Flere havde også deres søskende med.

Da vi skulle spise, sad vi ved tre lange borde. Jeg sad sammen med min veninde Olivia, og hun havde sin veninde Una med, som jeg aldrig har set før. Hende lærte jeg at kende, og blev rigtig gode venner med hende, så jeg håber, at jeg møder hende igen til nogle stævner.

Jeg håber, at det sammenhold, vi havde til legejunglen, også kommer til stævnerne. Mange af de nye er nervøse for at sige hej. Jeg håber, at det bliver sådan, at alle tør spørge om hjælp og ønsker hinanden tillykke. Min mor har sagt til mig, at hun vil holde festen en gang om året, og det glæder jeg mig til,” slutter Jennifer.

De andre piger var også meget glade for arrangementet. Se de glade æblekinder fortælle om ”det fedeste” ved aftenen i LegeJunglen.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce