OMEGA 3 – det essentielle tilskud 

Det, som hesten indtager i sin daglige kost, har stor indflydelse på dens sundhed både mentalt og fysisk men hvis indtaget ikke er korrekt balanceret, kan det forstyrre eller forringe hestens sundhed og trivsel. Omega-fedtsyrer spiller en afgørende rolle i hestens ernæring og kan have en række positive effekter på op til flere sundhedsområder. 

Omega-3-fedtsyrer er blevet forbundet til led, hud, hove og generel sundhed, og kan derfor være yderst gavnlige for din hests velbefindende. Det er måske den manglende brik i forhold til din hests præstation eller attitude. 

Annonce

HVAD SIGER VIDENSKABEN?

Inden for videnskabens verden er det et anerkendt faktum, at omega 3 fedtsyrer er essentielle for både hestes og menneskers sundhed. Da heste ikke er i stand til at danne omega 3 eller 6 selv (mens omega 9 dannes i deres krop fra andre fedtstoffer), er det essentielt, at de indtager omega 3 regelmæssigt.

Alle tre omega-typer findes ofte i den samme fødekilde, og forholdet mellem omega 3, 6 og 9 i supplementet er helt afgørende at kende. For store mængder omega 6 i hestens kost vil gøre, at hesten har sværere ved at optage omega 3, og udover dårlig sundhed kan det føre til inflammation og er endda forbundet med problemer såsom gigt. Studier på dyr og mennesker har vist, at høje koncentrationer af omega-6 fedtsyrer øger inflammatoriske processer ved at øge dannelse af prostaglandiner (fedtsyrer med hormonlignende virkninger). Heldigvis er der masser af muligheder for at give din hest tilskud med omega 3-rige fedtstoffer.  

FORSKELLEN PÅ OMEGA 3, 6 OG 9

Alle produkter, der indeholder omega-fedtsyrer, vil have et forhold mellem omega 3 til omega 6 og 9. Uden at blive for teknisk er omega 3-fedtstoffer vigtige for sundheden, mens omega 6 giver kroppen energi. Det er vigtigt at indtage flere omega 3’er end omega 6’er. Omega 9 er ikke-essentielle fedtstoffer, der produceres i hestens krop. Omega 3 til 6-forholdet er en nem måde at finde ud af, hvilke produkter der har et højt indhold af omega 3 i forhold til omega 6. Bemærk, at du skal lede efter produkter, der har et lavt tal på venstre side af skemaet (grønne tal) som f.eks. hørfrøolie 0,24:1, hvilket indikerer, at der er en fjerdedel mængde omega 6 til hver enhed omega 3.

Grafik: Malgré Tout media

FORDELENE VED OMEGA 3

Græs og de fleste typer af hø har et naturligt indhold af omega 3, hvilket vil opretholde behovet for vedligehold af en hest. Men det ses ofte, at heste ikke får nok omega 3, når de er opstaldet og bliver redet. På nuværende tidspunkt er der ingen anbefalet daglig dosis af omega 3, 6 eller 9 fedtsyrer inden for hesteernæring. Men foretagede undersøgelser viser tydelige fordele, når heste fodres med 50-200 ml omega 3-rig olie såsom hørfrøolie.

Omega 3 har vist sig at have fordele såsom vedligeholdelse af en normal inflammatorisk respons, minimering af hudirritationer og hjælp til at reducere sommereksem. Det forbedrer også hud-, pels- og hovtilstand samt hjælper med forbedret immunitet, hjerne- og øjefunktion og generel sundhed. Omega 3 er kendt for at hjælpe med led-, ledbåndsbevægelse og fleksibilitet. En af de mest synlige og åbenlyse virkninger er glansen i hestens pels og blommer, hvis hesten er genetisk disponeret for dem.

Ud over glansen er et omega 3-baseret oliesupplement ideelt til en hest, som skal have reguleret sit kalorieindtag. Det er altså nemmere at øge eller mindske indtaget af kalorier gennem en ren olie for at skabe den ønskede energibalance.

SØRGER FOR EN SUND MAVE OG EN ROLIG HEST

Ved at give kalorier i en fedt- og fiberdiæt i stedet for gennem sukker- og stivelsesholdige foderprodukter forbedrer du hestens tarmhelbred, som vil være tættere på hestes naturlige kost. Heste er oprindeligt designet til at fordøje fedt og fiber, og ved at gøre dette får du en sundere hest, som er roligere, mere behagelig og mere pålidelig. Det vil også minimere risikoen for mavesår og andre sygdomme, især hvis din hest har adgang til hø/wrap eller græs døgnet rundt.

En flot, skinnede pels og blommer kan være en god indikator på en sund hest. Foto: arkiv.

KOLDPRESSET VS. VARMEBEHANDLING 

Meget hestefoder er varmebehandlet, fordi dampen udvider kornet, hvilket gør det mere tilgængeligt for fordøjelsesenzymer og mindsker risikoen for, at stivelsen kan ødelægge de gavnlige tarmbakterier. Men når olier varmebehandles, går det ud over den ernæringsmæssige værdi. Derfor er det bedst at tilføje den separat til foderet og eksempelvis bruge en koldpresset olie, når du fodrer med et omega 3 tilskud.  

Ideelt set bør hestens kraftfoder ikke allerede indeholde nogen former for olier (vær opmærksom på, at meget kraftfoder allerede indeholder olie), da det vil gøre det svært at beregne mængden af omega 3-olie, der er nødvendig. At tilbyde din hest de rigtige mængder omega 3 er vigtigt for din hest sundhed. Derfor anbefales det altid at konsultere en professionel hesteernæringskonsulent, før du laver ændringer i din hests kost. De fleste foderproducenter tilbyder en gratis foderplan. 


Kilder:

https://ker.com/equinews/omega-3-fatty-acids-horses-overview/

https://ker.com/equinews/omega-3-and-6-fatty-acids-horses-there-ideal-ratio/

https://www.scielo.br/j/rbz/a/S955Yhz7cxGw8JkHSDTZd5J/?lang=en

OMEGA 3 FOR HORSES: WHAT, WHY, HOW?

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce