Annonce

Oplev de bedste islandske heste i verden til World Toelt 2018

Over 100 islandske heste indtager Stadium Arena Fyn d. 23.-24. februar 2018.

For 11. år i træk danner Arena Fyn i Odense rammerne for et islandsheste-mekka i særklasse. World Toelt 2018 præsenterer et forrygende arrangement med plads til både sportsklasser, avlshingste, shows og store områder med shopping og forfriskninger. Det er netop denne hesteraces alsidighed, dens særpræg og unikke egenskaber, der fejres over to hele dage til World Toelt 2018.

Læs også “Den islandske hest: Den alsidige og venlige ridehest”

De bedste heste og ryttere i verden

World Toelt er det største indendørs show for islandske heste i Europa. Det er netop grunden til, at over 100 ryttere fra hele Norden og det nordlige Europa mødes i Odense for at dyste om de eftertragtede finalepladser. Fredag d. 23. feb. rider rytterne enkeltvis på banen, hvor udtagelsesrunderne i de forskellige discipliner afvikles. Lørdag d. 24. feb. er finaledag, hvor 5 heste og ryttere er på banen af gangen. Til World Toelt leveres præstationer på topniveau. Taget i arenaen løfter sig, når det talrige publikum hujer og hepper.

Det syder og bobler altså i arenaen denne weekend. Den intense atmosfære i hallen vil sende kuldegysningerne gennem kroppen, når de islandske heste med deres elegance, kraftfulde bevægelsesmønstre, ekstreme kapacitet og fart bevæger sig rundt på banen. World Toelt er en hyldest til denne islandske specialitet: Den hårfagre råstyrke samler islandsheste entusiaster fra hele Europa, når dørene åbnes til årets første islandsheste-event.

Gårdsamlinger i 2018

Det er en fornøjelse, at vi til årets World Toelt i Odense kan præsentere nogle af de bedste danskavlede heste. Hele fire danske stutterier viser lørdag eftermiddag deres flotte avl frem. Så du kan godt glæde dig til et brag af nogle shows.

På nye eventyr i Tyskland

2018 byder også på nye eventyr. For første gang inviterer vi nemlig også til World Toelt på tysk grund. I marts kan den fantastiske World Toelt atmosfære også opleves i Rieden i Tyskland. Vi glæder os til at udvide konceptet og tror på, at vi sammen kan give hinanden endnu flere gode oplevelser sammen med den islandske hest i centrum. Til eventet i Tyskland kårer vi også de samlede World Toelt Tour vindere fra det danske og tyske event.

Velmødt i Odense

Til World Toelt 2018 vil den islandske hest, ryttere på allerhøjeste niveau, et trofast og engageret publikum samt aktuelle udstillere omdanne den tomme arena i Odense til et islandsheste-mekka i verdensklasse.

I første omgang – velmødt i Sparekassen Fyn Arena Odense

Se og læs mere om eventet >> KLIK HER

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce