Det er mindst lige så vigtigt, at hestens trense er tilpasset korrekt, som at sadlen er det. Trensen skal ved hjælp af tøjlerne være med til at indvirke på hestens bevægelser. Hvis den er for stor, for lille, for løs eller for stram, kan den påføre hesten smerte eller give den problemer med at forstå rytterens signaler. Det betyder, at en del af de problemer – store som små – som man kan opleve i forbindelse med sin ridning, kan skyldes en forkert tilpasning af trensen.
Her følger en guide til, hvordan du kan tjekke, at din hests trense har den helt rigtige størrelse og er korrekt spændt. Generelt gælder det, at hvis trensen er for stram, vil hesten forsøge at kæmpe imod rytterens hånd fremfor at opfatte det som en hjælp – simpelthen fordi det gør ondt.
Pandebånd og nakkerem
Pandebåndet skal være stort nok til, at nakkeremmen ikke trækkes ind imod hestens ører. Man skal desuden kunne løfte en smule op i nakkeremmen. Hvis ikke, så er den for stram.
Kindstykke
Kindstykket skal have den korrekte længde, sådan så spændet sidder på linje med hesten øje. Det betyder, at man ikke bør bruge de øverste eller de nederste huller. Hvis man er nødt til at spænde kindstykket helt op eller ned, for at trensen passer, bør man altså anskaffe sig et mindre kindstykke.
Næsebånd
Et næsebånd må hverken sidde for højt eller for lavt. Sidder det for højt, kan det gnave hestens kindben, og det kan lukke af for nogle af de blodårer, der sidder lige under. Hvis det derimod sidder for lavt, kan det beskadige hestens næseryg, hvis nederste del er meget tynd. Dertil skal du kunne minimum 1,5 cm ind under næsebåndet, for at være sikker på, at det ikke er for stramt. Det er vigtigt at huske på, at næsebåndet ikke er til for at lukke hestens mund sammen. Det skal blot sikre, at den ikke kan åbne munden for meget op og derved undgå hjælpen fra biddet.
Næserem
Næseremmen er den tynde strop, som på nogle trenser sidder fast i næsebåndet. Remmen spændes rundt om hestens mule og forhindrer også hesten i at åbne munden helt op. Mindst lige så vigtigt, som det er med næsebåndet, må heller ikke næseremmen være for stram – så hellere lidt for løs. For det første er hesten meget følsom i området omkring munden, og for det andet kan næseremmen – sammen med næsebåndet – lægge et både ubehageligt og unødvendigt pres på næseryggen. Man bør derfor kun bruge en næserem, hvis det er nødvendigt.
Hagerem
Hageremmen skal være løs, men alligevel stram nok til, at den kan forhindre trensen i at falde ud over hestens hoved. En god tommelfingerregel er, at der skal kunne være tre fingre på højkant mellem remmen og hestens kæber. Også her er det optimalt, hvis spændet sidder på linje med hestens øje og dermed er spændt midtpå. Hvis ikke, er trensen enten for stor eller for lille.
Bid
Biddet må hverken være for stort eller for lille. Det skal sidde helt til, så det ikke kan trækkes fra side til side i hestens mund. Et bid med løse ringe bør dog sidde en anelse længere fra mundvigene end for eksempel et muffebid, fordi ringene kan gnave, når de bevæger sig. Når det kommer til, hvor højt biddet skal sidde i hestens mund, mente man før i tiden, at der skulle være 2-3 folder i hestens mundvig, for at det sad korrekt. Det påfører imidlertid hesten et konstant pres i munden, som den ikke kan komme af med. Man bør derfor overveje at lade biddet sidde, så der slet ingen folder er, eller så man kan ane en enkelt, lille fold.
Gendelt artikel fra oktober 2018
