PAVO Cup – spring og dressur

I Kristi Himmelfartsferien fra den 17. til den 21. maj inviterer Helgstrand Event til Danmarks største udendørs distriktsstævne i spring og dressur for hest og pony præsenteret af Pavo. Der vil være klasser på alle niveauer, cups og holdkonkurrencer.

De bedst placerede i cup-klasserne får mulighed for at ride med ved årets største stævner, de Danske Dressurmesterskaber for senior, U25 og para den 1.-4. juni og Nations Cup i springning den 24.-28. maj.

Ses vi i Uggerhalne i Kristi Himmelfartsferien?

NORDVEST BOX Future Cup (spring)

En cup for kategori 3 ponyerne på LA-niveau – Jer der skal skabe fremtiden og være vores “Future Stars”. 

Der rides to kvalifikationer og de 20 bedste sammenlagt fra begge kvalifikationer går videre til finalen, ikke kvalificerede til finalen har muligheden for at ride trøstefinalen. 

De 10 bedste fra denne finale går videre til den endelige finale ved Nations Cup stævnet i uge 21, som afvikles hos Helgstrand Event. Her får de 10 bedste muligheden for at ride en fed konkurrence på en international springbane (samme bane og forhindringer som Nations Cup rytterne). Finalen afvikles over to dage den 24. og 25. maj 2023.

NORDVEST BOKS Future Cup (dressur)

Der rides to kvalifikationer og de 10 bedste sammenlagt fra begge kvalifikationer går videre til finalen som afvikles under DM Dressur den 1. – 4. juni 2023

PAVO Spring Tour

En “tour” eller tur på LB, LA og MB niveau med 2 kvalifikationer, en trøstefinale og en finale.

NOBEL TEAM CUP LB/LA Hold Spring

Hold springning hvor hvert hold maks. må have 4 deltagere og min. 3 – deltagerne på holdene behøver ikke være fra samme klub, men skal ved tilmelding angive et HOLDNAVN.  

De 3 bedste hold (pony og hest) mødes i en endelig finale under nationscup, hvor rytterne får lov at prøve kræfter med den selv samme bane, som de danske landsholdsryttere rider på dagen forinden, når vinderen skal findes i Longines EFF Series Aalborg fredag den 25. maj 2023.

KINGSLAND CUP

Er en cup for ryttere på LA-niveau. De sammenlagt 10 bedste (kategori 2 og kategori 1) fra 1. og 2. kval. og de 10 bedste heste fra 1. og 2. kval. kvalificerer sig til at ride den endelige finale under DM stævnet 1.- 4. juni. 

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce