Sorg uden skam: Når tabet af et dyr rammer hårdt
Læs mere →
Hver sommer sker det samme: mange danske rideklubber lukker holdundervisningen i juli, hestene kommer på sommergræs, og det barn, der ellers tæller dage til tirsdagsholdet, står pludselig uden sin faste ridedag. Den gode nyhed er, at hesteglæden sagtens kan holdes i live gennem seks uger uden undervisning – uden ridelejr, nyt udstyr eller en plan, der fylder hele ferien.
Det, mange forældre frygter, er ikke selve pausen. Det er, at et barn, der rider én gang om ugen, har bygget hele sit forhold til hesten op omkring de lektioner. Når timen forsvinder, er bekymringen, at interessen langsomt siver væk, og at barnet i august skal starte forfra – både med teknikken og med lysten.
Men tilknytningen til hesten sidder sjældent i sadlen. Den sidder i lugten af stald, i den ene pony, der altid vender hovedet, når barnet kalder, i følelsen af at høre til et sted. Og netop den følelse kan du holde i live med ret små midler.
Inden du planlægger noget, så spørg dit barn, hvad det bedste ved ridningen egentlig er. For nogle er det farten og at lære nyt. For rigtig mange er det noget helt andet: at strigle, at snakke med de andre børn, at have sin egen lille rutine i stalden. Ved du, hvad barnet savner, ved du også, hvad der skal holdes ved lige. Ofte handler det mindre om at ride og mere om at være i nærheden af hestene.
Selvom holdundervisningen holder pause, forsvinder hestene sjældent helt. En del klubber har enkelte heste hjemme hen over sommeren, og selv de, der er på sommergræs, skal ses til, hentes ind og passes. Mange rideskoler tager gerne imod et barn, der vil komme og hjælpe med at strigle, muge eller fylde vand på, også når der ikke er undervisning.
Det kræver bare, at du spørger. En kort besked til rideskolelæreren om, hvorvidt jeres barn må kigge forbi og give en hånd i ferien, koster ingenting og giver tit et ja. For barnet er det guld: det får lov at blive ved med at høre til i stalden.
Det, der gør en fast ridedag så værdifuld, er, at den er fast. Barnet ved, hvornår det sker, og glæder sig hen mod det. Den mekanisme kan du genskabe uden en eneste ridetime.
Aftal en fast hestedag om ugen hen over ferien. Det behøver ikke være ridning – det kan være en tur ud for at se til hestene på folden, en time med at strigle, eller bare at køre forbi stalden. Pointen er rytmen. Når noget vender tilbage hver uge, føles det ikke som en pause, men som en anden slags sommer med hesten.
Børn vokser af at blive betroet noget. Får dit barn lov at være med til at passe en hest i ferien, så lad ansvaret være ægte: det er dit barn, der husker striglen, dit barn der fylder vandet, dit barn der lægger grimen rigtigt på plads bagefter. Følelsen af “den her opgave er min” holder tilknytningen langt bedre i live end at være passiv tilskuer.
Har I ikke adgang til en hest hen over sommeren, kan ansvaret rettes et andet sted hen: at holde styr på barnets eget udstyr, pudse støvler og hjelm, og have det hele klar til første ridedag i august.
Nogle familier har ingen hest at komme til om sommeren, punktum. Ponyen står på græs langt væk, og der er ingen stald at hjælpe i. Så flytter du glæden hjem.
Hestebøger, tegneserier og film om heste holder hovedet fyldt med det, barnet elsker. Lad barnet tegne sin yndlingspony, lave en lille bog om sommeren, eller planlægge, hvad det gerne vil lære, når undervisningen starter igen. Et barn, der drømmer om hest hele juli, kommer tilbage i august med mere lyst, ikke mindre.
Har I adgang til en rolig hest, og må I bruge den fra jorden, åbner der sig en hel verden, der ikke kræver ridebane. Jordarbejde – at lære hesten at følge med, stå stille, bakke eller gå pænt ved siden af – kan et barn sagtens være med til under opsyn, og det styrker båndet mellem barn og hest på en måde, ridningen ikke altid gør.
Hold det kort, roligt og legende. Fem gode minutter, hvor hesten og barnet forstår hinanden, er mere værd end en halv time, der ender i frustration for dem begge.
Seks uger uden undervisning lyder af meget, når man er otte år og elsker heste. Men det er også seks uger, hvor barnet kan opdage, at forholdet til hesten er større end selve ridningen. Og det er måske den vigtigste ting, en sommer uden fast undervisning kan give videre.
Spørg rideskolen, om barnet må komme og hjælpe med at strigle, muge og passe hestene, selvom undervisningen holder pause. Er der ingen hest i nærheden, så hold glæden i live hjemme med bøger, tegning og planer for, hvad barnet vil lære efter ferien.
Skab en lille fast rytme – for eksempel en fast hestedag om ugen, hvor I ser til hestene eller strigler. Det er rytmen og følelsen af at høre til i stalden, der holder tilknytningen levende, mere end selve ridningen.
Nej. Det meste kan gøres uden at bruge penge: at komme i stalden og hjælpe, jordarbejde fra jorden med en rolig hest, eller at give barnet et ægte ansvar for at passe udstyret frem mod første ridedag i august.