Annonce

Rikke Haastrup vinder DM i springing

Søndag eftermiddag dystede 20 ekvipager om titlen som Danmarks bedste springrytter, i finalen i First DM hos Absolute Horses. Den bedste præstation blev leveret af Rikke Haastrup på Qualico du Bobois, som sikrede sig DM-guldet. Sølvet gik til Søren Møller Nielsen, mens Tina Lund fik bronze. Absolute Horses DRF-mesterskabet for juniorer og Jyske Bank DRF-mesterskabet for ungryttere er også blevet afgjort i Sommersted denne weekend.

 

Guld til Rikke
 Haastrup

De 20 finale-ekvipager skulle gennem to runder på den 150 cm høje bane, designet af Bo Bak Andersen. Herefter blev fejlene lagt sammen med ekvipagernes fejl fra de to runder i fredagens 1. afdeling af mesterskabet for at finde vinderen.

Det var en meget lykkelig Rikke Haastrup der udtalte sig, efter at hun på Qualico du Bobois havde sikret sig guldmedaljen ved First DM hos Absolute Horses på Tågerup.

Det var en meget stolt Rikke Haastrup, der med tårerne trillende ned af kinderne fik mesterskabsbåndet lagt om sig. Rikke har startet DM for seniorer syv gange, og det har tidligere været tæt på med både sølv- og bronzemedaljer, men nu lykkedes det endelig. Rikke red på banen som sidste rytter i klassen, og hun havde fire fejl med sig og red en flot nulrunde.

”Jeg var bange for, at han ville rende fra mig på vej ned til de sidste forhindringer. Jeg har før redet sådan en linje ved et DM og fucket det hele op,” sagde Rikke.

Søren Møller Nielsen, som fik sølv på ni årige Laramy Ask, var yderst tilfreds. Ligesom Rikke Haastrup kom han til finalen med fire fejl, og han fik fire yderligere i sidste runde. Men Søren og Laramy Ask var eneste ekvipage med otte fejl, og dermed var sølvmedaljen hjemme.

Der måtte omspringning til om bronzemedaljen, da både Christian Pedersen på Quecia Alfarvad Z og Tina Lund på Cicero II sluttede med 12 fejl efter søndagens to runder. I omspringningen trak Tina, som red sidst, det længste strå, da hun var fejlfri og Christian fik otte fejl. Dermed kunne hun modtage bronzen.

 

Se resultaterne fra klassen her.

 

Kilde: Dansk Rideforbund

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce