“- Hvad er det lige helt præcist grøntpiller og roepiller er godt for? og kunne man eventuelt bruge rigtige roer i stedet for?”
Således lød Astrids spørgsmål i Facebookgruppen Spørg Hesteagronomerne. Vi får mange gode spørgsmål, som er svære at svare kort og præcist på, og jeg lovede Astid at komme med en længere og grundigere forklaring.
Mit korte svar er:
Roepiller og grønpiller er rige på vigtige næringsstoffer til heste. Især fibre, som bidrager til en god tarmfunktion og tilfører hesten fedtsyrer, som den kan bruge i sit energistofskifte. Og ja, du kan godt bruge roer, men der er en del forudsætninger herfor. Hvilket fodermiddel passer bedst til din hest? Valget kan have stor betydning for både sundhed og præstation. Herunder får du den lange forklaring.
Martha Voss er hesteagronom og driver den uafhængige rådgivnings- og kursusvirksomhed NENUC med kurser, rådgivningsbesøg og udvikling af læringsspil m.v. Martha har mere end 30 års erfaring med undervisning og research inden for hold af heste og korrekt ernæring.
De besværlige roer – og de nemme piller
Roer har gennem tiden været brugt både til køer og heste, og der er ingen tvivl om hestenes valg. De elsker roer.
Men roer er besværlige. De er arbejdskrævende at dyrke, og til hestene besværlige at fodre med, fordi de skal vaskes og renses for jord, inden hestene får dem. Desuden er holdbarheden ringe, man skal være god til at opbevare dem korrekt, ellers rådner de. Men her i efteråret er Astids spørgsmål ret relevant, for bor man i nærheden af en landmand, der producerer roer, kan der være gode muligheder for at samle billigt foder på markerne.
Roepiller og grønpiller er nemmere at opbevare, de skal jo bare stå tørt i sækkene, men der er også nogle praktiske forudsætninger for korrekt udfodring. For eksempel skal roepiller altid udblødes, inden udfodring, ellers er der risiko for spiserørsforstoppelse. De suger faktisk mellem 4 og 5 gange deres egen vægt i vand. Grønpiller kan i mindre mængder og blandet med andet foder godt udfodres tørt. Men det afhænger af grønpillens størrelse og den pressede form.
Dette er jo praktik, og hvis det giver mening, så finder vi hestefolk som regel en vej til at løse den del også.
Roer giver sukker
Roer findes i mange typer. Det mest almindelige er nok foderroer og sukkerroer. Det er højtydende planter med en stor rod. Begge typer er højt forædlede og har et højt sukkerindhold, naturligt nok mest i sukkeroen. Foderroen er desuden avlet efter en jævn overflade, så den er nemmere at rense for jod inden udfodring til dyrene. Se billedet. Roerne er meget saftige og med den søde smag er de fleste dyr, heste som køer vilde med roerne.
Med det høje sukkerindhold bidrager roer med store mængder fordøjelig energi. Figuren nedenfor viser en sammenligning af de tre fodermidler, og næringsindholdet er vist i procent af tørstoffet. Dermed kan sukkerindholdet se voldsomt ud. Til sammenligning skal hesten æde 5,6 kg roer for at få en foderenhed, svarende til 1,2 kg havre eller 2-3 kg hø. Det vil sige 3-4 roer, afhængigt af størrelsen. Ud over lidt gode, let forgærbare fibre til tarmens mikroorganismer bidrager roderne imidlertid ikke med så meget andet, for eksempel er proteinindholdet ret lavt, og det skal jo afstemmes med resten af foderplanen.
Har du heste, som arbejder hårdt og dermed har behov for let tilgængelig energi, kan roerne være værdifulde, da de også giver hesten en masse kvalitetstid med at æde dem.
Har du derimod heste, som er overvægtige, skal du ikke fodre med foderroer. Men du kunne kigge efter kålroer, som er lavere på sukker og med flere fibre. Kålroer har et højere vandindhold, og dermed vil den samme mængde kålroer give hesten næsten halvt så meget energi som foderroer. Har hesten tegn på insulinresistens kan kålroer bruges som godbidder med et lavere sukkerindhold end æbler og gulerødder.
Roepiller giver fibre
Når sukkerroerne ankommer til sukkerfabrikken, bliver de vasket og snittet, ligesom når vi river gulerødder til råkost. Den revne roemasse koges med vand og på den måde skylles næsten al sukkeret ud af massen. Den tilbageblevne del kaldes pulpen. Noget af roepulpen bruges i frisk form af kvæglandmænd, som blander det i dyrenes foder, mens andet presses til roepiller. Presseprocessen sker, så næsten al væske tørres af pulpen, og dermed er de tørre roepiller lagerfaste, så længe de opbevares tørt.
Der florerer en myte blandt hestefolk om, at roepiller kan indeholde store mængder sand. Sandet kommer i givet fald fra roer, der ikke er vaskede ordentligt, og i en analyse indgår sandet i den fraktion, der hedder Råaske. Denne fraktion rummer også mineralindholdet, som opløses, hvis prøven behandles med saltsyre (HCl). Problemstillingen er reguleret af lovgivningen, hvor forhøjet indhold af sand skal angives på produktet. Men det understreger vigtigheden af at vælge sit foder fra pålidelige producenter.
Ifølge Kommissionens forordning (EU) nr. 68/2013 skal både umelasserede og melasserede roepiller deklarere indholdet af aske uopløselig i HCl (en indikator for uorganisk materiale som sand og jord), hvis det overstiger 3,5%. Derudover skal sukkerindholdet deklareres, hvis det overstiger 10,5% for umelasserede roepiller.
Som du kan se på diagrammet med de tre fodermidler er roepillerne lave på protein og sukker, men høje på fibre. Sukkerindholdet i roepiller kan svinge, afhængigt af den forarbejdning produktet får inden det kommer til salg. Der kan tilsættes større eller mindre mængder melasse, og pulpen kan også tørres og pakkes løst, eller det kan blandes med andre råvarer til mange forskellige produkter. Du kan se det som for eksempel “roefibre” på mange foderblandingers indholdsdeklaration.
Når roefibrene er så hyppigt brugt, skyldes det fiberindholdet i produktet. Roepiller har nogenlunde samme råfiberindhold (NDF) som grønpiller, der jo er lavet af græs, men fibrene er af en anden type, og det er særligt pektinfibrene som er interessante. Pektin er ufordøjeligt hos tyndtarmens enzymer, men meget let forgærbart af mikroorganismerne i hestens blindtarm, hvor det indgår som næringssubstrat for mikroorganismerne til deres egne aktiviteter og med propionsyre som biprodukt. Propionsyre er en flygtig fedtsyre, som hesten kan optage fra tarmen til blodet, hvorefter det indgår i cellernes energiproduktion. Propionsyre er også slutproduktet, når tarmmikroberne forgærer stivelse, der er kommet udfordøjet gennem tyndtarmen. Men hvor stivelse først forgæres til mælkesyre og derefter til propionsyre, forgæres roefibrene “rent” til propionsyre. Det er en kæmpe fordel for tarmens funktion, da mælkesyre er en aggressiv syre, som ret hurtigt sænker tarmens pH-værdi.
Problemstillingen med mælkesyregæringen er mest relevant hos heste, der har et stort energibehov, og hvor man tilfører hesten dette i form af korn. Flere forsøg fra både Sverige og Norge har vist, at roefibre kan erstatte kornet og give samme mængde energi. Heste på roefibrene arbejder lige så godt og løber lige så hurtigt (travheste) som heste på korn. De er også roligere, så foder med roefibre kan medvirke til mere hestevelfærd på flere måder. Roepillernes pektinindhold er altså ikke blot en kilde til energi, men bidrager også til at opretholde en sund tarmflora, hvilket kan reducere risikoen for fordøjelsesproblemer.
Hestens fordøjelse kan kun nedbryde stivelse i begrænsede mængder. Overskydent stivelse fortsætter til blindtarmen og omdannes til propionsyre med mælkesyre som mellemprodukt. Ved øget mælkesyreindhold i tarmen dør mange af mikroorganismerne, som for eksempel ellers skulle have nedbrudt cellulose fra hø og halm. Fibrene ophobes og kan medføre forstoppelseskolik. Forinden kan pH-sænkningen også medføre skader på blindtarmens væg, så barrieren mod skadelige stoffer ødelægges og der kan trænge toksiner fra tarmen op til blodet.
Grønpiller giver protein og fibre
Grønpiller er betegnelsen for produkter af forskellige græsser, kløver og lucerne. Se eksempel på produktionen i faktaboks. Der kan altså være forskel på næringsindholdet i de forskellige produkter, afhængigt af, hvilke plante, der har været basis for produktionen. I diagrammet nedenfor har jeg brugt den type, man kalder Grønpiller – standard, og det er produceret på primært græs. Så det er nyttigt at lave analyse af dit grovfoder og danne sig et billede af, hvad du ellers har brug for, når du vælger grønpilleprodukt. Til ungheste, og i tilfælde med grovfoder med lavt proteinindhold, kan lucerne piller være et fint supplement på grund af sit høje proteinindhold.
Grønpiller kan i modsætning til roepillerne udfodres tørre i moderate mængder og blandet med andet foder. Som du kan se i faktaboksen er græsset i produktionsprocessen både snittet og presset til piller under højt tryk. Det betyder, at de næsten er fortyggede, så grønpiller er perfekte som grovfodersupplement til heste med dårligt tandsæt, ungheste i tandskift ol. Her bør det dog opblødes i vand, så hestene har lettere ved at optage det. Græs til grønpiller skårlægges tidligere end græs til hø. Det betyder, at produktet har et højere proteinindhold og et lavere fiberindhold end hø. Derfor er det også velegnet som fodertilskud i krybbefoderet, ligesom grønpiller indgår i produktion af forskellige foderblandinger.
- Skårlægning: Græsset høstes tidligt for højt proteinindhold og lavt fiber.
- Fortørring eller direkte transport: Græsset enten fortørres på marken eller køres direkte til fabrikken.
- Tørring på fabrik: Græsset tørres til ca. 8-12% fugt for at sikre holdbarhed.
- Pelletering: Det tørrede græs presses til piller under højt tryk og varme.
- Pakning: Grønpillerne pakkes og er klar til brug som fiber- og proteinkilde til heste.
Sammenligningstabel
Kan roer erstatte pillerne?
Uanset fodermidlernes egne fordele og ulemper, vil anvendelsen af dem altid afhænge af den aktuelle foderplan og hestens behov! Det vil sige, at du skal have indblik i hestens sundhed, produktion og næringsbehov. Du skal kende dit grovfoder, så du ved, hvad hesten får af sit basisfoder, og du skal altid indregne tilskud i hestens samlede foderplan. Roepiller er for eksempel genialt til heste, der har brug for mere energi end grovfoderet kan give dem, men tildeling af roepiller i blinde og “bare som snack” kan være en farlig cocktail til at overvægtig hest, som dermed får endnu mere at producere kropsfedt af.
Hvilke fodermidler passer til din hest?
| Hest | Roer | Roepiller | Grønpiller |
| Sportshest | *** | *** | *** |
| Ældre hest | *** | *** | *** |
| Nøjsom hest | ** | ** | *** |
| Overvægtig hest | * | * | * |
| Insulinresistent hest | ! | * | ! |
Til Astrid og alle jer andre, som er nysgerrige på emnet:
Jo, du kan godt bruge roer i stedet for roepiller, hvis du har adgang til roer af god hygiejnisk kvalitet, og du gider bruge tid på at rense dem for jord. Men husk, at roerne indeholder en del sukker, så til overvægtige heste duer de ikke.
Roer (og roepiller) kan ikke fuldtud erstatte grønpiller, da roeprodukterne er lave på protein. Men som en foderblanding, afstemt i forhold til det øvrige grovfoder og suppleret med passende en vitamin- og mineralblanding, har du et fyldende krybbefoder med mange gode egenskaber.
Husk, at hverken roer, roepiller eller grønpiller fuldt kan erstatte hestens grovfoder af hø, wrap og halm. Men korrekt afstemt kan alle fodermidler give et værdifuldt supplement.
Få hjælp af en god foderkonsulent, som kan hjælpe dig med at afstemme foderplanen og tilrettelægge den praktiske fodring.
Referencer
EU Kommissionens forordning nr. 68/2013
C. Brøkner, D. Austbø, J.A. Næsster, D. Blanche, K.E. Bach Knudsen og A.H. Tauson: Metabolic Response to Dietary Fiber Composition in Horses. Animal (2016), 10:7, pp 1155–1163.
A. Jansson og J.E. Lindberg: A Forage-only Diet Alters the Metabolic Response of Horses in Training. Animal (2012), 6:12, pp 1939–1946
