Rytterne udtaget til Nations Cup i Uggerhalne 

Igen i år danner Helgstrand Event rammen om en nationsspringning i EEF Series, North Region – nærmere bestemt fra den 24.-28. maj 2023 og Landstræner Bo K. Møller har nu sat navne på de ryttere der skal repræsentere Danmark. Andreas Schou, som netop i denne måned imponerede alle ved World Cup Finalen i Omaha, med sin flotte 5. plads, at finde blandt de 5 ryttere. Holdet består af

  • Andreas Schou 
  • Konstantin Künnemann 
  • Lars Bak Andersen 
  • Martin Neergaard 
  • Rikke Belinda Barker 

EEF-serien er en spændende serie, hvor nationer, der ikke er en del af første division i Europa, har muligheden for at prøve kræfter med Nations Cups og dermed få erfaring på højt niveau. De sidste år, har Helgstrand Event afholdt et af stævnerne i serien, og der har været positiv feedback til arrangørerne.  

“Det var en absolut fornøjelse at arbejde med teamet. De var meget lydhøre gennem hele planlægningsprocessen og meget imødekommende over for alle vores behov. Teamet var velorganiseret og lever op til de ønsker”, vi stillede til dem, forklarede Valentina Ottaviani, EEF Series repræsentant, i et tidligere interview. 

Ved stævnet i 2023, vil arrangørerne fra Helgstrand Event gøre endnu mere for at skabe et godt stævne, og som en ung eventvirksomhed, er der forbedringsplaner på flere parametre.  

Tidsplanen for det kommende Nations Cup-stævne afslører, at man skal reservere fredag den 26. maj, hvis man ønsker af overvære nationsspringningen, mens det er søndag den 28. maj, der danner rammen om Grand Prix-klassen. 

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce