Vidste du, at yoga kan hjælpe dig til at blive en bedre rytter? Her får du de tre bedste øvelser fra Jeannette Glerup.
Det er ikke kun hesten, som skal være symmetrisk, stærk, stabil og smidig. Det gælder også for os ryttere. Når du som rytter arbejder med din hest, starter det arbejde fra dig. Det starter ved din intention og dine tanker, som føres videre ud til dine fysiske hjælpere – og er der én eller flere af hjælperne som er i ubalance, kan du som rytter tænke alt det rigtige, uden at få det resultat du drømmer om. Hvis du som rytter sidder skævt på hesten, er der rigtig mange øvelser, som kan blive unødvendigt besværlige og skabe konflikter og frustrationer imellem jeres arbejde. Her kan rytteryoga hjælpe dig med at blive opmærksom og få rettet op på nogle af de kropslige udfordringer, vi bærer rundt på som ryttere.
Hør Jeannette Glerup Skaarups podcast Forstå din ridehest. Podcasten giver dig viden om, hvordan vores heste lærer, hvordan hestens krop er opbygget anatomisk, og hvordan vi træner vores rideheste, så træningen bliver en gevinst for begge parter. Træningen skal gøre din ridehest sundere, stærkere og mere holdbar, uden konflikter og frustrationer.
Du kan følge Jeannette på Facebook, Instagram og på hendes hjemmeside samt i denne gruppe.
Jeannette Glerup Skaarup står bag denne artikel. Til daglig driver hun virksomheden Sunde & Holdbare Rideheste v/ Jeannette Glerup. Hun er uddannet fysiurgisk hesteterapeut fra Center for Dyreterapi i 2015, BBH-basisinstruktør fra Blue Berry Hill i 2015 og BBH-træner med speciale i terapeutisk træning ligeledes fra Blue Berry Hill i 2019. Hun er desuden internationalt 200+ RYT certificeret Power Vinyasa Yin/Yang yogalærer fra Yoga Huset Aalborg i 2023, hun arbejder også som yogalærer med afholdelse af yogakurser og forløb.
Hun tilbyder undervisning i mentorforløb hvor træning og terapi kombineres, kurser og foredrag – både fysisk og online. Derudover er hun stifter af Facebook-gruppen Hestenørderi-Gruppen: Vejen til en sund & holdbar ridehest.
Hvorfor yoga?
“Med min baggrund som bl.a. hesteterapeut og rideinstruktør er jeg meget optaget af at stille spørgsmål til hvorfor vores heste gør som de gør, og hvad vi som ryttere kan gøre for at træne vores rideheste for de letteste og fineste hjælpere, så hjælperne bliver nærmest usynlige. Vi er blevet vildt gode til at stille os selv spørgsmål om hvorfor hesten ikke kan springe an i galop, eller udføre en ønsket øvelse med samme flow på højre som på venstre volte. Flere og flere ryttere benytter sig af de mange dygtige kropsbehandlere til deres heste, og mange gange er der ikke noget konkret, der kan afsløre hvorfor hesten har svært ved en given øvelse, eller lave et flydende anspring.”
For mange af os starter fokus hos hesten, hvad kan jeg gøre og optimere for min ridehest får de allerbedste betingelser – og der skal vi stadig starte og tænke – men der er også en anden vigtig brik i puslespillet “ekvipage” nemlig rytteren.
LÆS OGSÅ: Forlæng din karriere som rytter
“Jeg tror ikke, vi er vant til at tænke over, hvor meget vi faktisk indvirker på hesten med både vores tanker, sædet og tilstedeværelse. Jeg oplever ofte, når rytteren kommer i bedre balance og får en bedre forståelse for sin egen krop, så kan rytteren nå at tage mange mindre konflikter i opløbet og få balanceret sig selv bedre ned i sadlen og derfra hjælpe hesten bedst muligt. Men det starter langt tidligere, det starter allerede med det sind du lander med i stalden.”
Start med at lande i stalden helt til stede i nuet
“Hvis du lander i stalden med hovedet fyldt med tanker om alt det du skal nå, alt det der skal ordnes derhjemme, eller noget der fylder på arbejde, så er der allerede her et stort lag af signaler du sender ud til din hest. Hesten kan ikke skelne imellem de tanker du tænker, der vedrører noget der er sket tidligere, det der sker nu, eller de tanker du har liggende ude i fremtiden. Derfor er det en stor fordel at sætte bare et minut af til at lande godt i stalden enten i bilen, på cyklen eller i sadelrummet, inden du henter din hest. Din vejrtrækning er en direkte genvej til at lande i nuet, det man i yogaens verden kalder Pranayama.”
Fokuseret og beroligende pranayama – kan laves med og uden hest
Hvis omgivelserne tillader det, så start med at lukke øjnene. Lige mærk efter hvordan den vejrtrækning du har lige nu føles. Er den dyb? Er den overfladisk? Eller er den sådan en ting lige midt imellem? Lad dine ind- og udåndinger foregår gennem næsen med munden lukket.
På en indånding tæller du i hovedet til 4, holder blidt vejret på 4, udånder på 4, forbliver lufttom på 4. Herefter gentages denne “firkantet vejrtrækning” mindst 4 gange. Lad herefter åndedrættet komme og gå som det selv har lyst til ind og ud gennem næsen. Mærk igen efter. Hvordan føles dit åndedræt nu?
Denne pranayama kan også laves på hesteryg og er ideel at lave i skridt, hvor de fleste ryttere vil opleve hesten tager færre men længere skridt, at hesten forlænger sin overlinje mere ud og hesten kommer med et eller flere dybe prust som effekt af, at rytteren selv lander mere til stede i nuet med sin vejrtrækning.
Skævheder hos rytteren kan overføres til hesten
Når du som rytter er landet godt med dit sind, handler det også om den fysiske krop. Der har en stor del af ansvaret for hvordan din hest kan arbejde under dig. Hesten skal kompensere for og balancere sig ud af de ubalancer og skævheder rytteren lander med, udover hestens egne naturlige og tillærte skævheder. Derfor vil rytteren altid have en direkte indflydelse på hestens krop og hestens bevægelser. Det er her rytteryoga kan gøre en kæmpe forskel.
“Når du som rytter dyrker de fysiske yogastillinger (asana), vil du blive meget bevidst om hvordan stillingerne ser ud og føles når du bevæger dig fra din højre og venstre side af kroppen. Stillingerne vil have forskellige variationer og justeringer i din krop til højre vs venstre side – det er også helt okay. Det vi leder efter er hvordan stillingerne føles, hvad du opdager og oplever i stillingerne. Måske du oplever en stilling føles ‘nem’ på venstre side, men på højre side føles den ‘svær’.”
“Vi skal have meget mere fokus på, hvordan ridning skal føles og opleves, fremfor hvordan det skal se ud. Hesten skal altid være vores samarbejdspartner.”
Jeannette Glerup Skaarup
“Når jeg underviser i både ridning og yoga er det vigtigste for mig, at man ikke skal passe ned i en form. Og det skal hesten heller ikke. Vi er nødt til at kigge på den enkelte rytter og hests krop og se på, hvad der fysisk er muligt fremfor at blive presset ind i en given form. Mange heste prøver at kommunikere med sit kropssprog, men bliver ofte overført. Ikke fordi rytteren ikke vil lytte, men fordi vi er skolet til at tænke langt mere på formen af hestens krop, end funktionen. Det er først når vi lader funktionen blive det bærende, at hestetræning kan blive terapeutisk og det gælder også for den yogapraksis rytteren har. Du får som rytter ikke mere ud af en yogastilling ved at presse dig selv helt ud i yderstillingen, tværtimod ender det ofte med at du i stedet ikke kan trække vejret, og så er det ikke længere yoga.”
Hvor ligger udfordringen egentlig?
“Når vi arbejder med heste er der uendeligt mange muligheder, og steder vi kan gå på opdagelse i – og det skal vi absolut blive ved med. Når det er sagt, er et af de steder jeg ser allerflest udfordringer stamme fra er: Rytteren. Det er både rytterens egen mentale tilstand, rytterens balance, rytterens smidighed, stabilitet og symmetri, som alt sammen har en direkte indvirkning på sædets og evnen til at balancere alle rytterens hjælpere i overensstemmelse med hinanden. Så både vores tanker er indstillet på at dreje til højre, at hånden viser til højre med tøjlen, og sædet skaber pladsen til at dreje mod højre.”
Betyder det at vi skal stoppe med at træne og ride vores heste, før vi er helt symmetriske, super smidige, stærke i vores core og velbalanceret?
LÆS OGSÅ: Nu er det din tur: 3 øvelser til styrketræning af rytteren
“Nej. Det betyder at vi skal have meget mere fokus på hvor stor en andel rytteren har og hvorfor rytteryoga er et vigtigt komponent i hestetræning. Vi skal have fokus på at komme ind i en følelse. Ind i en tilstand. Og det er faktisk det, som ordet yoga betyder: Tilstand, union, sammensmeltning – ligesom en ekvipage. Så vi skal i en tilstand, hvor vi arbejder sammen med hesten og kan mærke både vores egen krop og hestens krop, så vi sammen kan lande et godt sted og skabe betingelser for, at begge parter bevæger sig bedre, stærkere og sundere – så træningen er en gevinst for begge parter.”
Yoga gavner både hest og rytter
For Jeannette Glerup startede yogaen ud fra en lyst til at blive mere smidig. Men med tiden har det udviklet sig til at handle om meget mere end smidighed.
“Jeg tænkte, at hvis jeg blev mere smidig, ville jeg sidde bedre på min hest. Så fandt jeg ud af alt det andet, som yoga kan og er. Jo mere balanceret, du kan være, jo nemmere bliver det for hesten at bære på dig og have dig med på ryggen,” fortæller hun og fortsætter:
- Prøv at feje med modsatte hånd nederst. Kan du mærke forskel på eksempelvis din styrke, fleksibilitet og koordination?
- Stræk din egen krop igennem, før du hopper i sadlen, hvis du eksempelvis går med din hest. Det kan være simple stæk i eksempelvis nakke og arme.
“Når du kan mærke din egen krop og får forståelsen for, hvornår din krop er symmetrisk og i balance – eller du nærmer dig det – jo nemmere bliver det for hesten. Vi kan undgå så mange frustrationer og konflikter i hestetræning, når vi kan arbejde bedre sammen med vores hest, fordi vi forstår vores egen krop bedre. Vi skal være bevidste om, hvordan vores ubalancer påvirker hesten og vores ridning.”
For det er netop det, yoga kan vores os ryttere. Det kan gøre os bevidste om vores egen krop og den tilstand, vi kommer med, når vi svinger os i sadlen. Målet bør altid være at blive den bedste rytter for vores heste.
- Du opnår større stabilitet, styrke, symmetri og smidighed.
- Du bliver bedre til at være til stede i nuet, når du bruger din vejrtrækning – du kan hverken trække vejret på forhånd eller i fortiden. Det kan du kun nu, så brug din vejrtrækning til at være til stede i samarbejdet med din hest lige nu.
- Brug vejrtrækningen til at tjekke ind med eksempelvis dit sæde, dine hænder, dine skuldre, dine lår, dine fødder eller hvad du vælger. Vælg et fokuspunkt ad gangen og vælg et nyt fokuspunkt senere, når det valgte spiller.
- Yoga giver dig tid til at mærke din krop og dig selv, uden din hest er en del af ligningen, så du har tid til at være dig og mærke din krop, sind og sjæl uden at skulle tage ansvar for hesten. På den måde kan du opdage dine egne rytter- styrker og svagheder, der gør dig til en bedre og mere indfølende rytter.
- Yoga er medvirkende til at gøre dig opmærksom på, at frustrationerne i hestetræning måske udspringer af dine skævheder så du kan blive.
De 3 bedste øvelser fra Jeannette Glerup
Øvelserne her er 3 af øvelserne fra Rytteryoga flowet – 8 rytteryogastillinger der forbedre din opstilling i sadlen – du kan hente alle 8 øvelser og det optagede flow via dette link
Paschimottanasana – foroverbøjning
Sid på dine sædeben evt. på kanten af et tæppe så dine sædeben er vinklet fremad. På en indånding finder du en lang rygsøjle, på en udånding folder du dig forover lad først ryggen runde, når du er holdet så langt fremover du kan. Brug gerne et bælte til stillingen. Stillingen er med til at give smidigere og længere haser, så du kan lande dybere i sadlen.
Banasana – Bananen
Lig fladt på ryggen. På en indånding fører du armene opover hovedet, på en udånding lader du armene søge langt til den ene side. Lad herefter fødderne gå til samme side som armene. Du kan gribe modsatte håndled og lade hælen søge over anklen. Stillingen giver længde, skaber bedre betingelser for dit åndedræt og afhjælper problemer som at knække sammen i sadlen.
Supta Kapotasana – 4-tals stilling
Læg med fødderne i underlaget, knæene pegende opad. På en indånding løfter du det ene ben. På en udånding lader du anklen på det løftede ben søge til modsatte ben på låret lige under knæet, hav fornemmelsen af du sender det bøjet knæ væk, uden at presse det væk med hånden. Du kan lande her, eller løfte benet og flette fingrene ved knæhaserne. Stillingen giver et stræk af balden og er en hofteåbner, der hjælper dig til at lande dybere og tungere ned omkring hesten i sadlen.
