Glæd dig til Haflinger DM: Sport, fest og fællesskab i særklasse
Læs mere →
Det er blevet efterår, og det betyder, at det er nu, du skal begynde at tænke over, hvordan du undgår, at din hest får muk i kodebøjningen eller bakterielle infektioner i huden.
Hvis din hest får en bakteriel infektion i huden på baggrund af en svampelignende bakterie, kaldes udbruddet med bakterien for Dermatofilosis Congolensis. Mange heste har bakterien Dermatofilosis Congolensis på huden, men for at sygdomstilfælde skal bryde ud, skal der være flere faktorer på spil. De faktorer, der kan betyde, at hesten får en infektionstilstand, vil typisk være fugtig hud og pels, høj luftfugtighed, høj temperatur på hestens hus samt bid fra insekter. Muk og dermatofilose optræder hos hesten, hvis dele fra bakterien vokser og trænger ind i hestens overhud. Det danner en betændelsestilstand, så hesten får muk og dermatofilose. Hverken muk eller dermatofilose giver i øvrigt hesten kløe.
Symptomer på angreb med muk og dermatofilose er typisk nemt at genkende, fordi symptomerne er karakteristiske. Heste, som har lang og tyk pels om vinteren, vil typisk danne såkaldte pensel-forandringer, hvor hårene klistrer sammen ved hårenes rod. Totterne sidder løst og kan nemt pilles af. De steder, hvor hesten er angrebet, er typisk på nakke, ryg, manke, kryds og på benene. Lyse områder angribes først – og er på den måde ofte det sted, der viser første tegn på sygdommen. Nogen gange udvikles der skorper på hestens ben og i kodebøjningen – stryges hårene væk – står hesten tilbage med en bar plet.
Dyrlæger anbefaler, at man behandler sygdommen. Det er fordi, at selvom infektionen ofte går i sig selv igen efter et stykke tid, så kan angrebet forværre og sprede sig. Tilstanden er derudover smertefuld for hesten og dens brugbarhed nedsættes i en periode. Hesten skal ved en lettere infektion vaskes med antibakteriel shampoo og er sygdommen mere problematisk, skal hesten have en antibiotikabehandling via en injektion.
Hvis man vil forebygge dermatofilose og muk, er det vigtigt, at man sætter hygiejnen højt, fordi der er tale om en bakteriel infektion. Det er derfor klogt at bruge rene børster til hesten, sørge for at hesten er så tør som mulig, fordi fugtighed i pelsen vil fremme udviklingen af dermatofilose. Børster og andre rekvisitter, der er i kontakt med hesten, skal ikke bruges på smittede og raske heste, hvis man vil undgå spredning. Børster, m.m. skal desinficeres.
Til tider vil det hjælpe hesten med en klipning, fordi en kort pels vil danne grundlag for, at hesten hurtigere kan komme af med infektionen. Det kan ydermere være en god idé at sørge for, at hesten beskyttes mod insektbid, fordi insekter smitter med og spreder bakterien, der giver dermatofilose.
Kilde: Gaerum-dyreklinik