Finalen for 4-års hestene blev sprunget på en 100 cm høj springbane i Metode S5, hvor der gives stilkarakterer ud fra hestens springteknik, benteknik, kapacitet samt smidighed og elasticitet.
Det blev hingsten Bøgegårdens Gladiola e. Bøgegårdens Graf’s Stakkato/Bøgegårdens Acorona/Bøgegårdens Apollo og Jesper Meyenberg (ABR), der vandt med en præstation til samlet 8,50.
”Rigtig dejlig springhest, en moderne type med en god balance, dejlig galop og gode reflekser foran”, sagde dommerne om Gladiola.
Cappucino PR og Happy Feets Heartbeat delte 2. pladsen
Det blev til en delt 2. plads i 4-års championatet, da vallakken Cappucino PR e. Cormint/Armee/Cassini II med Pernille Tribler (MBRK) og hingsten Happy Feets Heartbeat e. Heartbeat/Brasilia S/Baloubet Du Rouet med Kasper H. Hansen (LYK) begge blev bedømt til 8,30.
”En dejlig springhest med gode reflekser – dog kunne en mere rummelig galop ønskes med tiden”, sagde dommerne om Cappucino PR.
”Enorm galop og meget kapacitet. Han er dog lidt spændt i dag og springer lidt fladt”, sagde dommerne om Happy Feets Heartbeat.
Kilde: Dansk Ride Forbund
Video: JBK Horse Shows