Annonce
Hest med grime på fold
Har din hest grime på, når den er på fold? Foto: Pixabay

Sidder din hests grime korrekt?

De fleste ryttere er meget opmærksomme på, at deres trense ligger korrekt på hesten, men hvor mange tjekker grimen? Hvis din hest går med grime, er det nemlig også rigtig vigtigt, at grimen sidder korrekt. Derfor får du her nogle råd til, hvad du skal være opmærksom på for at sikre, at grimen sidder som den skal.

Læs også: Stramt næsebånd: Derfor er det vigtigt med to-fingerreglen

Pas på næsebenet

Fra naturens side er hestene ikke skabt til hverken at have trense eller grime på, og derfor er det meget vigtigt, at vi som hesteejere sørger for, at grimen passer helt korrekt. Ligesom når hesten skal have hovedtøj på, skal grimen også ligge, så den ikke trykker på hestens næseben. Så ligesom at næsebåndet skal ligge højt oppe, så det skåner næsebenet, skal grimen det også.

Hesten skal kunne tygge

Hvis din hest har grime på, når den er på folden, er det rigtig vigtigt, at grimen sidder korrekt, så hesten stadig kan spise uden nogle problemer. Hvis hesten har en for stram grime på, kan grimen komme til at klemme kinderne lidt ind, hvilket kan gøre, at hesten ikke tygger som normalt. Når hesten ikke tygger som den skal, kan den risikere, at tænderne ikke bliver slebet korrekt og naturligt, samtidig med at hesten med tiden kan få ømhed eller problemer i nakken.

Hesten skal kunne gabe

Når en hest har grime på, er det vigtigt at den stadig har mulighed for at gabe. Det er vigtigt, at hesten har plads til at gabe, da et gab er med til at give hesten bedre velfærd. Et godt og ordentligt gab afspænder nemlig hestens krop – især kæbe- og nakkemusklerne. Derfor skal du sørge for, at der er plads til en hel knytnæve fra grimens nederste del, til hestens kæbe. For at hesten kan gabe, er det også vigtigt, at grimen ikke ligger længere nede end to fingerbredder fra kindbenet.

Læs også: Det fortæller hesten med sin mund

For at undersøge, om din grime sidder korrekt, kan du tjekke:

  1. At der kan være en knytnæve fra grimen til hestens kæbe
  2. At der ikke er plads til mere en to fingere fra hestens kindben
  3. At grimen ikke er sat for stramt
  4. At grimen ikke trykker på hestens næseben

Et bonustip
Hvis din hest har grime på, når den er på fold, kan du overveje at sætte et hundetegn fast på grimen. Her kan du for eksempel skrive dit telefonnummer og staldens adresse. På den måde kan din hest komme hurtigere hjem, hvis den er stukket af.

Kilder

nyt Hesteliv: Sidder din grime rigtigt?

Hestetandpleje: Grimer og stramme næsebånd

Annonce

Seneste artikler

Hvem er du uden hestene?

Læs mere →

Berideruddannelsen bliver 3+2 år: hvad betyder det for dig?

Læs mere →

Hvornår skal man blande sig?

Læs mere →

Den mørke årstid: Sådan holder du motivationen i stalden

Læs mere →

Hvad din yndlingsopgave i stalden siger om dig

Læs mere →

10 uskrevne regler for en rar stald

Læs mere →

Det særlige ved staldvenskaber

Læs mere →

Google, Facebook eller dyrlægen – hvor søger vi svar?

Læs mere →

Tilskud for en sikkerheds skyld – eller fordi hesten faktisk mangler noget?

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk