Six bar challenge: Hvad er det? Og hvem er den bedste?

Kender du six bar challenge? Og ved du, hvilken rytter herhjemme, der er allerskarpest til det? Hvis vi siger udvidet højdespringning og Emil Hallundbæk, så kan du jo læse videre for at finde ud af, hvordan historien hænger sammen. Vi kan i hvert fald afsløre, at det handler om at stå tilbage som den sidste – og den modigste!

Læs også: Sådan forbedrer du din position hen over springet

Annonce

Six bar-disciplinen

Grundlæggende handler springdisciplinen six bar – også kaldt puissance – om at stå tilbage som den sidste ekvipage. Det er en konkurrence i højdespring, hvor der er seks forhindringer, som bliver højere og højere. Efter hver runde sættes de yderligere op- Forhindringerne er placeret lige efter hinanden, som regel med to galopspring mellem hver. Nogle gange er de to første forhindringer dog placeret for sig på en langside, mens de sidste fire er placeret på en diagonal eller på den modsatte langside. Hver forhindring er en boms højde højere end den foregående forhindring, således at den bagerste er den helt store udfordring for ekvipagen at komme over.

Hver ekvipage har to forsøg til at komme fejlfrit hen over alle springene. River man ned i begge forsøg, er man ude af konkurrencen. Hvis den bagerste forhindring bliver så høj, at de tilbageværende ekvipager slår deres personlige rekorder, får de tre forsøg hver. Den ekvipage, der står tilbage uden at have revet ned, vinder.

Læs også: 5 springkombinationer, der kan forbedre din og din hests teknik

Annonce

Fordi det ikke bare handler om at komme over ét højt spring, adskiller disciplinen sig fra “almindelig” højdespringning. Derfor vil den sjette forhindring i six bar-konkurrencer sjældent blive helt så høj som ved en reel højdespringskonkurrence med kun én forhindring. Men det kan alligevel blive højt, skulle vi hilse at sige! Det fede ved en six bar-konkurrence er, at spændingen varer længere, fordi der er flere spring, og når forhindringerne tilmed er tårnhøje, så kan six bar’en føles som rigtig meget at skulle fejlfrit henover.

Danmarks helt egen six bar-vinder

I juli 2019 måned vandt vores helt egen Emil Hallundbæk sammen med hesten Cool Hand Luke 3 six bar-konkurrencen ved Longines Global Champions Tour of Paris. Her var de den eneste fejfrie ekvipage efter, at det bagerste spring var blevet sat op til 1,95 cm. De slog blandt andre den tyske rytter Christian Ahlmann på hesten Dolocia.

Også tilbage i 2018 vandt Emil en international six bar-konkurrence. Det er altså ikke helt underligt, at han ligger nr. 21 på U25-ranglisten og dermed er den bedste dansker og nordeuropæer i ridebanespringning. Nyd Emil og Cool Hand Lukes sejr i Paris herunder.

Se Emil springe her.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce