Skal du med til springclinic?

Firkløverets Springakademi afholder løbende spændende clinics til glæde for deres egne samt udefrakommende ryttere. De har netop offentliggjort deres datoer for resten af året, og alle er velkomne til at komme og få inspiration på Barthahus Ridecenter i Kokkedal.

Junior og youngrider clinics med Maria Gretzer og Bjørn Carlsson

23.-25. september
11.-13. september

U25 clinics med Landstræner Lars Nørgaard Pedersen

28.-29. oktober
2.-3. december

Firkløverets Springakademi skriver selv om deres initiativ:

Ideen
Firkløverets Springakademi skal støtte og udvikle den danske springsport med henblik på at danske ryttere kan opnå bedre resultater både individuelt og som hold.
Firkløveret tror, at der findes et stort og uudnyttet potentiale i dansk springsport, og de tror på, at det nytter at satse på målrettet undervisning af unge ryttere, for at springsporten i Danmark kan blive mere tydelig både nationalt og internationalt

Målet for Firkløverets Springakademi er: 

  • at løfte Danmark som springnation op blandt de bedste
  • at se unge spændende og talentfulde ryttere med talentfulde heste udvikle deres heste fra unghesteklasser til Grand Prix niveau.

Hensigten er at kunne afholde et antal arrangementer om året, hvor springundervisning med kapaciteter af international kvalitet, er det centrale indhold. Firkløveret vil sætte et hold af unge mennesker fra 14 – 25 år inden for junior, youngriders og U25 ryttere, som har evnerne og ambitionerne til at nå til tops inden for springsport. Firkløveret kan til en hver tid optage ryttere, som har vist særlig talent og resultater i springsporten, uden ansøgning.

Kurserne skal være gratis for alle de unge deltagere, og undervisningen skal være åben for alle, så også ryttere – der ikke er indbudt til at deltage med hest – kan få udbytte af springundervisningen. Firkløverets Springakademi vil evt. også kunne indbyde yngre seniorer til at deltage i kurserne.

Følg Firkløverets Springakademi på Horsebook.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce