Skal jeres ridestævne livestreames på Zibrasport

Nu får alle klubber under Dansk Ride Forbund mulighed for at streame fra deres stævner til ét fælles community på zibrasport.dk. En samarbejdsaftale mellem forbundet og Zibrasport betyder, at I kan vælge mellem til tre løsningsmodeller, når det kommer til at få streamet jeres events på zibrasport.dk.

Tre streamingsmodeller
Dansk Ride Forbund og Zibrasport fortsætter det succesfulde samarbejde, og det betyder, at parterne fremover kan tilbyde livestreamings-ydelser til forbundets klubber. Samarbejdsaftalen betyder også, at forbundet giver Zibrasport eksklusiv ret til at streame såvel lyd-, billed-, og videooptagelser fra arrangementer under Dansk Ride Forbund og rideforbundets klubber via Zibrasports platform. Streaming af ridesportsarrangementer kan gøres efter tre modeller:

  • Zibrasport optager og producerer jeres arrangement og livestreamer det på Zibrasport.dk. Dette til medlemspris.
  • I som arrangør lejer en udstyrspakke med det nødvendige videoudstyr af Zibrasport, og står selv for at sætte udstyr op og filme. Optagelserne sendes til Zibrasport, og arrangementet livestreames via zibrasport.dk. Dette til medlemspris.
  • I som arrangør indgår en aftale med en tredjepart, der optager og producerer arrangementet. Optagelserne sendes til Zibrasport, der således livestreamer arrangementet via zibrasport.dk.

”Vi synes, det er er en rigtig god aftale, vi har indgået med Zibasport, som kan komme både vores klubber og ryttere til gavn. Det er vigtigt for os at opretholde den høje kvalitet ved streamingen af hestesport, og det ved vi, at Zibrasport kan være med til. Vi håber, at rigtig mange klubber vil benytte sig af muligheden for at få deres arrangementer livestreamet til rideinteresserede i hele Danmark,” siger Lars Moss, Kommerciel Chef i Dansk Ride Forbund.

Har I lyst til livestreame fra jeres ridestævne, kan I kontakte Camilla Blicher fra Zibrasport på camilla@zibra.dk.

Om Zibrasport
Zibrasport er et sports-community i rivende udvikling, der hører hjemme i Taastrup ved København. Zibrasport giver forbund og klubber nem mulighed for at livestreame direkte fra deres sportsarrangementer, og hermed klubberne mulighed for at eksponere sporten og deres klub til et meget større publikum uden geografiske begrænsninger. På nuværende tidspunkt udbydes der streaming fra flere forskellige sportsgrene på Zibrasport.dk, og der kommer løbende nye sportsgrene til.

Kilde: rideforbund.dk

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce