Der er flere måder at bekæmpe indvoldsorm hos hestene. Ved siden af en god behandlingsstrategi med din dyrlæge, hvor I tager gødningsprøver og behandler i forhold til veterinærfaglig vurdering af disse, kan du selv gøre en del for at nedbringe ormesmitten. Med ormekurene retter du skytset mod ormene inde i hesten, men da de fleste orm smitter via græsset på folden, kan du med en god foldhygiejne bryde ormenes livscyklus. Denne artikel give dig indsigt i dine muligheder for at sænke smittepresset ved at flytte hestene mellem flere folde, også kaldet skiftefolde.
Martha Voss er hesteagronom og driver den uafhængige rådgivnings- og kursusvirksomhed NENUC med kurser, rådgivningsbesøg og udvikling af læringsspil m.v. Martha har mere end 30 års erfaring med undervisning og research inden for hold af heste og korrekt ernæring.
Forstå ormenes livscyklus – og fjern pærerne
Langt de fleste indvoldsorm lægger æg i hestens tarmkanal, og æggene havner på græsset sammen med hestepærerne. Her udvikler de sig til smittedygtige larver, som hesten så indtager sammen med græsset. Når heste græsser et areal, hvor der har gået heste året før, vil er være en lille population af larver, som har overvintret. Med foråret vågner de af dvalen og udvikler sig til det smittefarlige L3-larvestadie. Optages de i hestene og udvikler sig til kønsmodne orm, der sender æg ud med hestepærerne, vil der i løbet af sommeren opformeres smitte på folden. På illustrationen kan du se, hvordan antallet af smittefarlige larver stiger hele sommeren og efteråret. Hos de voksne heste vil der dannes en vis form for immunitet, så hesten nogenlunde kan holde ormene i skak. Føllenes immunforsvar endnu ikke er stærkt nok, og derfor er føl mere udsatte for ormesmitte.
X-aksen viser årstiderne, og Y-aksen viser niveauet af larver i græs og jord (L3) samt æg i hestepærerne (EPG). Figuren er redigeret efter en figur i Eva Osterman Linds doktorafhandling side 18.
Eftersom hestene altså smitter sig selv og andre heste via deres gødning, er det simpleste tiltag til sænke smittepresset, at køre en tur med trillebør eller traktor og samle hestepærerne op et par gange om ugen. Har du mange heste og store folde er det imidlertid også en meget besværlig metode, men du kan måske bruge den på de nærmeste folde, hvor hestene går mest. Der findes flere smarte maskiner, som kan opsamle pærerne for dig, du skal bare køre ud og hente dem. Hvis det ikke lige er praktisk muligt, får du herunder et par andre muligheder for at sænke smittepresset på folden.
Læs mere: Kender du hestens indvoldsorm?
Læg en fold om hvert år
Ormenes larver er udstyret med et lille næringslager, så de kan overleve i tiden fra de udvikles i æggene til de bliver spist af hestene. Og det er her, du skal sætte ind. Du skal tilrettelægge din foldstrategi, så larverne dør af sult eller tørrer ud i solen. Strategien er forskellig, alt efter årstiden. Den anbefalede græsfoldsdrift er at sommerfoldene hviler om vinteren, mens hestene kommer ud på særlige vinterfolde, eller den fold, som skal lægges om til foråret. Når vi snakker ormesmitte, er den sidste strategi den bedste, fordi larverne dør i den tid, græsset bruger på at vokse op fra vi harver jorden op, sår nyt græs og lader det vokse sig kraftigt nok, til at der kan gå heste på det. Som regel vælger man at lægge græsfrøene ud sammen med f.eks. havrekorn, og så passer havren så at sige de små græsspirer, fordi korn gror hurtigere end græs. Du kan så vælge at tage et slæt, når havreaksene skrider frem (inden der kommer kerner) og lave hø eller wrap af afgrøden, så har du godt vinterfoder. I mellemtiden er de smittefarlige larver døde af sult. Det betyder, at når du sætter hestene ud på denne fold, er den fri for ormesmitte. Denne strategi bruges ofte på stutterier, hvor man sætter hopper og deres føl ud på de rene folde. Som du kan se på figuren ovenfor, er føl meget følsomme for ormesmitte, og derfor gælder det om at have så lavt et smittepres her som muligt.
Det er også en måde at sikre godt med græs på foldene, fordi græs og jord bliver ødelagt af hestene om vinteren, og så sikrer vi nyt og tæt græs på den nye marker. Det bedste er så at have et system med 3-4 folde, som du så lægger om på skift mellem årene.
Opdel folden i mindre folde og skift mellem dem over sommeren
En anden måde at bryde larvernes smittepres om sommeren er at flytte hestene mellem flere folde, som så får lov at hvile mellem hestenes besøg. Det betyder også at græsset bliver bedre på foldene, fordi det får ro til at gro.
Hvis du sætter hestene på fold 1, når forårsgræsset er i gang, vil der være et mindre antal smittefarlige larver på folden. Antallet vil så stige ved, at ormene opformeres i hestene og udskilles med gødningen. Hvis du omkring Skt. Hans flytter hestene til fold 2 (som du måske endda har taget et slæt hø eller wrap på), bryder du ormenes livscyklus og larverne ligger tilbage på fold 1. Se på billedet herunder.
Hvis du pudser græsset på fold 1 af med en grønthøster, kan du desuden fjerne buskgræsset, hvor hestene lægger deres pærer. Buskgræsset bliver ofte højt og tæt, og er en perfekt udviklingsrede for larverne. Når du skærer det af, kommer der sol og luft til larverne, så de tørrer ud. Mangler du græs, kan du med fordel give det lidt gødning til hvileperioden, så styrker du græssets vækst.
Efter 4-6 uger er de fleste larver væk, og så kan du flytte hestene tilbage på fold 1. Effekten af foldskiftet afhænger af flere forhold:
- Hestenes udskillelse af æg, når de kommer på folden. Gødningsprøver med evt. ormekur inden udsætning på folden begrænser smitten.
- Temperatur og luftfugtighed – sol og varme tørrer larverne ud.
- Jordbundsforhold – luftig, tør og kalkholdig jord hæmmer larverne.
Du kommer ikke helt af med ormene
Som supplement til gødningsprøver og ormekure vil foldskiftet hjælpe med at nedbringe smitten, så hestene kan lære at beskytte sig selv og leve med ormene. Men der er stadig mange udfordringer, og der forskes i ormeproblemet fra mange vinkler.
Læs mere her: Tid til gødningsprøver: Ægtællinger er ikke nok
Hvor der er mange heste på små arealer kan du være afhængig af ormekurene, og her er det vigtigt med en god bekæmpelsesstrategi sammen med din dyrlæge. I denne strategi kan I drøfte forskellige tiltag, som kunne hjælpe med at sænke smitten på fold:
Lav et system, så foldene får blot 3-4 ugers hvile. Når du flytter hestene fra folden, pudser du den af og kratter op i jorden med f.eks. en baneharve/-rive. Det skal ikke endevendes, blot luftes lidt.
Der er forskellige urter, som kan understøtte hestenes egen bekæmpelse af orm. Måske kan du så et urtebed på foldene, eller give et tilskud af disse urter i foderet.
I næste måneds artikel om orm skal vi se på mulighederne for at nedbringe ormesmitten ved at lade andre dyr græsse hestefoldene af.
Referencer
Eva Osterman Lind. Prevalence and Control of Strongyle Nematode Infections of Horses in Sweden. Doctoral Thesis. Swedish University of Agricultural Sciences Uppsala 2005.
