Stålsat svensk lækkeri – Test af den nye Volvo XC90

I det første nummer af vores nye online magasin, er vi gået til stålet i den nye Volvo XC90. Vel er selskabet bag den nye modelårgang kinesisk ejet, men bilen selv er mere svensk end forgængeren fra den tid, da Volvo var ejet af Ford.

Vi har kørt den nye 4-hjulstrukne XC90 Inscription D5 med 7-sædet kabineindretning og udstyret til randen med lækkerier og teknologi, som afspejler Volvos stadige stræben efter optimering af sikkerhed og funktion pakket ind i et individuel design.

XC90 er den første af de nye SPA-modeller; og det har ikke noget med spa-bade at gøre, men betyder, at den er baseret på Volvos Scalable Product Architecture, en nyudviklet, fleksibel platform, som selskabets største modeller fremover baseres på.

Den godt 2130 kilo tunge sikkerhedspakke står på fire monstrøse hjul og er med 225 maskinelle hestekræfter klar til at trække op til 2700 kilo trailer på den elektrisk betjente trækkrog.

Glæd dig til vores premiere på online magasinet, hvor du kan se mere om testen af den nye Volvo XC90 Inscription D5.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev så får du det automatisk, når vi udkommer med første nummer af vores gratis online magasin.

Tekst & Foto: Morten Dam

 

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce