Stop med at sammenligne dig selv med andre!

Leder til Magasin #30.

At undgå at sammenligne dig med andre er en sand udfordring i ridesporten. Nogle siger, at sammenligning simpelthen er en del af den menneskelige natur. Så uanset hvor selvsikker du er, kan de fleste ryttere ikke afvise, at de fra tid til anden har analyseret sig selv i forhold til andre ryttere.  

I en verden fuld af fordomme og urealistiske billeder på sociale medier er det svært at undgå. Og som om det ikke var nok, baserer mange af ridesportens discipliner sig jo netop på sammenligning. I konkurrencer optræder vi foran dommere, der lægger mærke til alle de små detaljer med et skarpt øje og giver point i overensstemmelse hermed. 

Det er utrolig nemt at blive ramt på selvtilliden, når de andre ryttere i klassen bare kan ride fejlfrit og få placeringer med hjem. Så nej, du er bestemt ikke alene, hvis du nogle gange føler dig overvældet af sammenligningspresset i denne sport. Spørgsmålet er bare, kan det undgås? 

Selvfølgelig kan det det! Det er bestemt ikke nemt, men absolut ikke umuligt. Det handler om at ændre sit mind-set og fravælge de negative tanker. Al forskning viser nemlig, at du har nemmere ved at løse opgaver, lære nye ting og yde dit optimale, hvis du går positivt til værks. Du bliver faktisk en dårligere rytter af at tænke negative tanker.  

Med andre ord: Du bliver, hvad du tænker! Så tag din største ja-hat på og glem de andre, næste gang du skal i stalden. Så får du en bedre tur.  

Vil du læse hele magasinet? Så kan du downloade det gratis på telefonen via vores App.

Klik på billedet, så kommer du direkte ind i App Store eller Google Play.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce