Stor guide: Sådan har du hest på en klimavenlig måde

Klimadebatten fylder utrolig meget. Som forbrugere bliver vi dagligt mindet om at spare på ressourcerne. Og der er noget om snakken, for Danmark udleder 49 mio. ton CO2 om året. Der findes ikke nogen præcise tal for, hvor meget heste forurener, men hvis vi regner på tallene fra Landbrug- og Fødevareministeriet, ligger det på omkring 500.000 kg CO2 pr. år.

Samtidigt er der meget lidt fokus på, hvordan klimaforandringerne påvirker vores dyr, så det har vi sat os for at finde ud af. For hvordan mærker vores heste egentlig klimaforandringerne, og hvad skal vi som ejere gøre for at tage vare på vores heste og vores klima? Derfor går vi her i dybden med klimaforskningen og finder ud af, hvordan man kan have hest på den klimavenlige måde.

Annonce

Hvad er klimaforandringer? 

Forandringerne i klimaet er mere end blot en enkelt dag med temperaturer over 30 grader eller en stærk efterårsstorm. Når man taler om klimaforandringer, dækker det over de længerevarende ændringer i vores klima, vi i øjeblikket ser verdenen over – varmere somre, koldere vintre, kraftigere storme, flere tørker og oversvømmelser. Det er alt sammen noget, som er sket inden for de seneste 50 år. Med gennemsnitlige temperaturer, der er steget næsten to grader de sidste 100 år og en stigning i atmosfærisk kuldioxid og metan, er vores planets klima blevet varmere og vores jord er således under mere pres.  

Heste er døde af varme

Foto: Pixabay.

Alle levende organismer tilpasser sig deres omgivelser og det samme gælder heste. Forskning viser, at de største udfordringer ved klimaforandringerne er stigningen i temperaturerne. Og disse stigninger påvirker vores heste. De bliver for eksempel mere modtagelige over for infektiøse sygdomme og deres evne til at reproducere sig selv nedsættes.  

Især i Australien har det haft alvorlige konsekvenser for bestanden af vilde heste. I januar i år oplevede Australien én af landets værste hedebølger. Med temperaturer op til 45 grader fik det alvorlige konsekvenser for landets population af vilde heste. Ved et udtørret vandhul i Alice Springs i det nordlige Australien opdagede landpolitiet, at omkring 40 heste lå døde af tørst. Efter en længere periode med ekstremt høje temperaturer var hestenes væskekilder fuldstændigt udtørrede og yderligere 50 heste måtte aflives, da de var døden nær af dehydrering. De lokale myndigheder mente efterfølgende, at skylden skulle placeres på klimaforandringerne. 

Klimaforandringerne på vores breddegrader

Men også herhjemme kan vi være med. På danske breddegrader har vi set flere og flere oversvømmelser. Forskerne peger på, at disse oversvømmelser også er et udtryk for klimaforandringer. Derfor bygges der diger rundt omkring de danske kystområder som løsning på, at vandstanden de seneste år er steget.   

Tilbage i 2015 oplevede Fyn for eksempel et af årtiets største regnskyl. Huse og marker blev oversvømmet efter, at det havde regnet uafbrudt i mere end et døgn. Vandet stod en halv meter op i flere stalde, så hestene måtte reddes ud for ikke at drukne, skrev TV2.

Annonce

Også mængden af insekter er begyndt at stige i sommerhalvåret som følge af klimaforandringerne. Dette skyldes de varmere temperaturer, som gør, at insekterne kan overleve længere i det danske klima, end de kunne for år tilbage. Hvis foråret samtidigt har været meget fugtigt, er sandsynligheden for flere bidende insekter større.  

Og hvem husker ikke sommeren 2018? Det var en af de varmeste somre mange år herhjemme. Det havde fatale konsekvenser for produktionen af stråfoder. Med tørken var høsten mere end 30 % dårligere end andre år. Mange hesteejere oplevede således, at priserne på hø, halm, wrap og andre typer stråfoder steg markant. Det er nok ikke sidste gang, vi kommer til at opleve, at det er svært at anskaffe hø til hesten.  

Foto: Pixabay.

Bliver vores heste så mindre? 

For nyligt fandt forskere ud af, at forfaderen til hesten, den såkaldte Arenahippus, blev mindre på grund af to faktorer. Den første årsag var, at niveauet af kuldioxid steg, og den anden årsag var, at temperaturen steg. Selvom denne forfader levede for mere end 10.000 år siden, kan der alligevel drages paralleller til moderne rideheste.  

Arenahippus skrumpede fra at være på størrelse med en hund til at være lige så lille som en kat, som en evolutionær reaktion på ændringerne i klimaforholdene. Lignende tendenser mener forskerne (kilde 3) kan ske hos moderne rideheste. Og årsagen skulle være fordi, at en mindre krop har nemmere ved at reducere sin kropsvarme og køle af hurtigere. Og hvorfor skulle vores heste ikke skrumpe i størrelse? Mange andre dyr bliver nemlig i øjeblikket mindre. Især krybdyr og fugle skrumper i vækst. 

Klimaforandringernes primære konsekvenser for hestene

  1. Nedsat fertilitet: Forskere mener at kunne drage en parallel mellem nedsat fertilitet hos hopper og klimaforandringer. Ifølge flere studier er hoppernes produktion af østrogen, som er det hormon, der bl.a. sætter gang i ægløsningen, mindre, når græsset er vissent og udtørret. Det er nemlig kroppens måde at fortælle sig selv, at der ikke er nok næring i miljøet til at producere afkom – også selvom hoppen får rigelig med stråfoder og foder ved siden af. Ægløsningscyklussen vil simpelthen forsinke sig selv. Omvendt vil cyklussen, når hoppen går på grønt og næringsrigt græs, blive fremskyndet, siger forskerne. 
  2. Flere sygdomme: Vi ser flere insektbårne sygdomme som følge af klimaforandringerne, bl.a. Vest Nil-virussen, som overføres af myg, og borrelia, som overføres af flåter i sommerhalvåret. Generelt ses en større insektbelastning hos heste end tidligere. Det varmere klima medfører nemlig en øget fremkomst af insektarter, der kan være bærere af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. 
  3. Stigende priser på strå- og kraftfoder: Når temperaturerne stiger og jorden tørster, produceres der mindre føde til hestene, og priserne stiger således hos producenterne. Det så vi bl.a. i 2018, hvor mange hesteejere oplevede en stigning i priserne på hø og wrap.  
  4. Større stressbelastning af kroppen: Der skal ikke herske nogen tvivl om, at klimaforandringerne kan være en belastning for vores hestes fysiske velbefindende. Kroppen udsættes for meget større temperaturudsving, og hesten skal således tilpasse sig ekstrem varme og kulde her på de nordlige breddegrader. Om sommeren kan temperaturen nå op over 30 grader, og vi skal som ejere hele tiden sørge for at de får væske og salte nok. Om vinteren kan temperaturen nå ned under de minus 10, og så er der mange, der vælger at give sine heste dækkener på. De store udsving kan skabe stress i hestens immunsystem og gøre den mere modtagelig over for sygdomme.

Du kan sagtens gøre noget

At have hest kræver som bekendt jord- og foderressourcer. I dag koncentrerer hestefaciliteterne sig på mindre arealer end tidligere, og ofte ligger de tættere på byområder. At holde hest kræver både energiressourcer og plads, og der produceres en stor mængde affald i form af bundstrøelse og møg, og vand- og energiforbruget er som regel også højt.  

Men hvad kan vi gøre? Skal vi bare acceptere, at vores heste påvirkes negativt af den globale opvarmning og lade stå til? Selvfølgelig ikke. Der findes nemlig en række områder, du som hesteejer kan gøre noget ved, hvis du ønsker at have hest på en mere miljøvenlig måde. Og samtidigt kan du hjælpe din hest med at tilpasse sig de store naturændringer.  

Annonce

Arbejd med naturen – ikke imod den 

Koncentrationen af for mange heste på for lidt plads er en stor belastning for jorden og miljøet. Man ser desværre mange hestestalde, hvor der forekommer overgræsning af landarealer og stalde, der ikke er korrekt placeret i forhold til naturens ressourcer. Alt dette påvirker miljøet, men disse påvirkninger kan undgås, hvis man gennemtænker byggeplanlægningen og anlæggenes design og funktion noget bedre.  

Hvor mange tænker for eksempel over hvilken type jord, de bygger på? Det har meget at sige i forhold til miljøpåvirkninger. For eksempel er jordens hældning og sammensætning vigtig, hvis man vil undgå oversvømmelser. Den ideelle type jord at bygge hestefaciliteter på er drænet, sandholdig jord. Det er det, fordi det er nemt for vandet at perkolere ned igennem de forskellige jordlag. Regnvand, der ikke har mulighed for at trænge ned i jorden, skaber mudderholdige folde og opsamler forurenende stoffer, der ikke har mulighed for at blive filtreret fra og nedbrudt. Et andet vigtigt forhold er hældningsgraden på jorden. Den er især vigtigt, når man skal bygge ridehuse og stalde. For at påvirke miljøet så lidt som muligt bør de placeres højt på tørt underlag med en hældningsprocent på 2-6 % for den ideelle dræning.  

Overskydende næringsstoffer, som bliver afledt af regnvandet, er skadelige for vores ferskvands-økosystemer. Når næringsstoffer udvaskes, mister man dem, og hvad værre er, så ender de også i vores grundvand og i havmiljøerne, hvor de kan forsage iltsvind. Bakterier og parasitter er også et problem, og medicinrester samt rester af ormekure, der bliver udskilt igennem hestens gødning og urin, kan også være en hård belastning for miljøet. 

Pointen er, at vi i stedet for at indrette naturen efter vores behov, bør sigte efter at indrette os mere efter de naturlige forhold og indtænke dem mere i vores byggeri. Brug naturen konstruktivt, opsaml regnvand, byg med naturlige materialer, og pas i det hele taget godt på jorden og planterne.  

Nedenfor har vi samlet en guide med tre kategorier, der kan gøre dit hestehold klimavenligt.

Kategori 1: Græs og jord

Sommergræs_pony
Foto: Pixabay.

Undgå overgræsning

Heste græsser ca. 18 timer dagligt (kilde 5). Overgræsning medfører, at plantens rodnet svækkes, græsplanten bliver mindre produktiv, og i sidste ende dør den. Sørg derfor for, at dit græs får hviletid. Den bedste måde at forhindre overgræsning er at implementere en rotationsplan, hvor perioder med græsning udskiftes med perioder med hvile for at give planterne mulighed for at vokse. Offer et jordstykke til at lade hestene gå på, mens græsset hviler. Det er bedst for miljøet. Med et rotationssystem bør hestene ikke græsse planter ned til en højde på under 5 cm. Derefter skal græsset have hvile. Planterne bør have tilstrækkelig hviletid til at vokse op til en højde på ca. 10-15 cm, før hestene kan græsse det ned igen. Og husk, at græssets genvæksttid varierer med årstiderne og efter klimaforholdene.

Sæt kun heste på græs, når underlaget er tørt

Store hestehove på en våd græsmark er en dårlig kombination. Ud over at skabe store huller i underlaget, sker der også en jordkomprimering, når hesten træder på vådt underlag og jordpartiklerne presses sammen. Dette skaber en dårlig dræneevne i jorden, som giver store vandpytter, fordi vandet ikke kan trænge ned gennem lagene, og det ødelægger græssets evne til at vokse.  

Brug jordfolde med fornuft

Græsning året rundt kan kun lade sig gøre, hvis foldende er store nok. Tommelfingerreglen er, at én hest svarer til 2 hektar, hvis du skal undgå overgræsning. Brug derfor jordfolde som aflastning. Den bedste type jordfold består af grus og småral, som sikrer, at vandet kan perkolere. 

Annonce

Plant kløver og lucerne

Græs og andre planter bruger kuldioxid til fotosyntese og overfører kulstof til jorden. Bælgplanter, såsom kløver og lucerne, er meget kvælstoffikserende planter, som vil forbedre jordens frugtbarhed uden, at du skal til at bruge kemisk gødning, som kan udvaskes i det naturlige vandsystem. Du kan også etablere beplantning langs marker og folde. På den måde mindsker du afvandingen af markernes egne næringsstoffer. En ca. 10 meter bred bræmme af planter langs vandløb og søer kan også være med til at hjælpe til et sundere vandmiljø med mindre kvælstof og færre sprøjtemidler. Planterne i sådanne områder opsamler og filtrerer skadelige og forurenende stoffer, og planternes rødder hjælper til at stabilisere jorden og forebygge erosion. 

Kategori 2: Møg 

Foto: Shutterstock.

Hav en ‘møg-plan’

En 600 kg tung hest producerer i gennemsnit 50 kg rå affald om dagen (Kilde 5). Hvis den står på boks, skal du lægge 10-15 kg oven i dette i form af bundstrøelse, hørester mv. Møget kan i dén grad forurene, især vores grundvand. Derfor er det vigtigt at have en plan for bortskaffelsen af møget. En god møgplan tager højde for opsamling, opbevaring, afbrænding og/eller genbrug.  

Brug pæren

Det er vigtigt, at møget bliver behandlet ordentligt, så det ikke går hen og bliver en forureningskilde. Det er noget, markedet er begyndt at få øjnene op for. Hestemøget kan nemlig anvendes positivt til for eksempel biobrændsel. Ved at tørre det våde hestemøg, kan gødningen omdannes til et tørstof, der kan brændes, og som kan levere varme til mange danske hjem, mens restproduktet bliver trykket til biobriketter til videresalg. Hvis du ikke har mulighed for at donere dit møg til biobrændsel, kan hestemøget også gives bort via forskellige internetsites. 

Fjern møget fra folden

Det er en god ide at fjerne møg fra marker og folde, der bruges meget. Møget kan nemlig forurene grundvandet og mindske jordens dræningsevne. Ligeledes har det positive effekter, hvis du ønsker at mindske bestanden af irriterende fluer og klæg om sommeren omkring din hest.   

Sørg for at møddingen har fast bund

Når du muger ud, skal du sørge for at møddingen har en fast bund med afløb, og den skal altid være overdækket. Ellers bør møddingen blive opbevaret i en fast og lukket container, så der ikke sker forurening. Du må ikke afbrænde din mødding, men du kan sprede den ud som gødning, dog ikke om vinteren, hvis jorden er frossen.  

Giv det væk

Kom af med dit møg på en mere klimavenlig måde ved at give det væk til andre, der kan bruge det som gødning. Du kan også oprette en profil på www.gratisgødning.dk. Det er en netværksbaseret hjemmeside, hvor du kan komme af med dit møg ganske gratis. 

Kategori 3: Stalden 

Foto: Shutterstock.

Opsaml regnvand

På vores breddegrader regner det en del. Du kan med fordel opsamle regnvand i store plastikbeholdere eller lignende og anvende det på folde og i stalden som drikkevand til hestene. På den måde sparer du på pengene og på naturens ressourcer.  

Genbrug staldmaterialer

At opkøbe brugt staldinventar er et billigere alternativ til at gå ud og købe nyt. Mange sælger staldinventar på nettet til billige penge, hvilket er væsentlig mere miljøvenligt end at skulle ud og investere i nyt. 

Vær opmærksom på træet

Et almindeligt byggeprodukt, der bruges i mange staldanlæg, er lavet af trykimprægneret træ. Træet behandles med konserveringsmidler for at forhindre, at det rådner. Problemet er bare, at imprægneringen indeholder giftige kemikalier (kreosot, pentachlorophenol og kromeret kobberarsenat) og kan kun bortskaffes som farligt materiale på et deponeringsanlæg. Så gå efter naturlige materialer og træbeskyttelse.  

Brug økologisk strøelse

Strøelse kan fås økologisk og kan efterhånden købes hos mange forhandlere. Mange producenter af eksempelvis træpiller herhjemme, laver piller ud af overskydende træ fra produktionen af økologisk biobrændstof. Hvis du bruger hamp, kan dette også fås i en økologisk version, som dyrkes på danske marker uden brug af sprøjtemidler. 

Brug gummi

En gummimåtte er mere klimavenlig investering i længden end bundstrøelse. Du skal nemlig kun bruge strøelse til at absorbere urin og kan derfor spare på mængden af ressourcer og affald.  

LED reducerer energiforbruget

En måde at reducere energiforbruget i stalde og ridehuse er at bruge LED-belysning. LED holder op til 100 gange længere end almindelig belysning og kører på lavere watt.  

Annonce

Fodr din hest økologisk

Økologisk foder som hø og wrap er dyrket uden brug af gødning eller pesticider. Det er til gavn for hesten og ikke mindst naturen. Hø, der er dyrket på økologiske marker, sikrer en større sundhed blandt køer og heste, da der er blomster og planter med i det, som de har godt af.

Artiklen er oprindelig bragt i januar 2020.

Kilder: Danmarks Statistik / LED Light Danmark / DMI / Gratis Gødning / Globalis / TV2

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce