Stor tilslutning til den nye Elevskole Cup

Med 53 hold tilmeldt den nye Elevskole Cup er grundstenen for succes lagt. Holdene er fordelt over hele landet og i løbet af vinteren tørner de sammen, i puljer af tre hold, for at dyste mod hinanden. Herfra går de bedste videre til runde to – en slags semifinale – og herfra findes de tre endelige finalister, der skal dyste i den store finale, der afvikles i marts 2018.

43 klubber tilmeldt
Det nye koncept Elevskole Cup tegner til at blive en bragende succes. Hele 53 hold er tilmeldt og de fordeler sig på 43 rideklubber. De 53 tilmeldte hold er fordelt i forhold til geografi på følgende måde:

ØST (distrikt 1-6): 6 puljer

SYD (distrikt 7-10): 4 puljer

NORD (distrikt 11/13-14): 8 puljer

Klubberne er orienteret om puljernes sammensætning og skal nu i gang med internt at aftale afvikling. Afviklingen af denne indledende runde skal ske i perioden medio november 2017 til medio januar 2018 (senest d. 14. jan.). Derefter tørner de 18 hold der klarer sig bedst, og dermed vinder deres respektive puljer, atter sammen i en slags semifinale. Ud af fra denne anden runde, findes de 3 hold (en fra hver landsdel) der skal dyste i den store finale der afvikles i marts 2018.

God modtagelse
Alle sejl er sat til, for at Elevskole Cuppen skal komme godt fra start, og det er derfor helt fantastisk at opbakningen har været så stor. Blandt andet har Vasehus Rideklub fået lavet jakker med Elevskole Cup logoet samt klubnavn på, som deres deltagere skal bære, når de skal i konkurrence i det nordjyske.

Hvad og hvordan
Elevskolecuppen er en turnering, hvor elevhold fra forskellige klubber mødes og konkurrerer på de heste, som værtsklubben stiller til rådighed. Rytterne får på den måde erfaring med at ride andre heste, og der kan knyttes venskabsbånd på tværs af klubberne. Cuppen er landsdækkende og afvikles i perioden 1. november 2017 til 1. marts 2018. Cuppen afsluttes med en flot finale i foråret 2018.

Ved deltagelse i Elevskole Cup trænes rytteren omstillingsparathed og fleksibilitet, når der en hel sæson igennem, skal rides på fremmede heste. Udover at deltagerne høster ridemæssig erfaring, giver cuppen også rig mulighed for, at knytte nye venskaber på tværs af landet.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce