Glæd dig til Haflinger DM: Sport, fest og fællesskab i særklasse
Læs mere →
Fedme og overvægt hos heste beskrives som det største enkeltstående sundheds- og dyrevelfærdsproblem for heste i Storbritannien. Den britiske hesteveterinærforening BEVA har været opmærksom på dette i lang tid, men generel information gør ikke nogen mærkbar forskel. Forbundet har nu søgt hjælp hos adfærdseksperter for at øge opmærksomheden hos hesteejere – og i forlængelse heraf forhindre fedme-relaterede sygdomme hos heste.
Dyrlægens vurdering skal nu vises i hestepasset med et klistermærke; grøn til det rigtige foderstand og sunde hest, orange for en let overvægtig hest og rød for klart overvæg hest – og en advarsel om, at overvægt udgør en trussel mod hestens liv. Der er desuden en QR-kode på klistermærket. Ved at scanne det, får hesteejeren adgang til videoer og anden information om, hvordan vurderingen er foretaget, og hvad ejeren kan og bør tage for at slanke sin hest.
Programmet testes i et seks måneders pilotprojekt på 10 klinikker. Ideen kom, da BEVAs administrerende direktør David Mountford deltog i et seminar med adfærdseksperter organiseret af British Board of Agriculture. Det handlede om forskning i, hvordan folk reagerer på kampagner og information.
Projektet blev også efterfulgt af en omfattende undersøgelse af BEVAs medlemmer om hestens overvægt. Næsten 90 procent af de adspurgte mente, at en vigtig årsag til fedmeproblemet var en mangel på viden fra hesteejerens side om passende foderstoffer og fodermængder. Den næstmest almindelige årsag var, at hesteejeren enten ikke forstod det, eller ikke var enig i, at hesten var overvægtig.
“Overvægt hos en hest er et problem forårsaget af mennesker. Forskellen mellem, hvad heste har brug for, og hvad mange mennesker synes, de har brug for, er meget stor”, siger BEVAs formand Lucy Grieve.
Initiativet handler hovedsageligt om en insats hos dyrlæger, men Lucy Grieve håber på, at fokuset på bekæmpelse af fedme hos heste øges, så hele alle i og omkring stalden, såsom smede, hesteterapeuter og undervisere, hjælpes ad med at gøre opmærksomme på – og ikke mindst handler på problemet.
Hvad mener du? Bør Danmark indføre lignende initiativer?