Studie påpeger: Heste forstår ikke dine ord – de forstår dit toneleje

Vores heste forstår ikke, hvad vi siger – og dog. For selvom de hverken kan dansk, engelsk eller kinesisk, så forstår de os mennesker, uanset hvilket sprog, vi taler. Det handler nemlig ikke om, hvad vi siger, men om, hvordan vi gør det. Det er så at sige vores stemmeføring og toneleje og ikke selve ordene, vores heste lægger mærke til. Og det er vigtigt at forstå, hvis man vil kommunikere rigtig med sin hest og få den til at forstå, hvad man mener.

Annonce

Læs også: 10 facts om hestens hørelse

Et studie forklarer, hvad heste forstår

Et studie fra 2018 konkluderer, at heste kan kende forskel på menneskets positive og negative brug af stemmen. Det har man fundet ud af ved at udsætte hestene for to forskellige lyde, som man mener kan forstås som henholdsvis positiv og negativ: et menneskes latter og et menneskes knurren. Hestene udsættes først for den positive lyd og dernæst for den negative, og i begge tilfælde udviser personen, der siger lyden, fuldstændig følelsesmæssig neutralitet. Altså hverken smiler eller bevæger personen sig.

Studiet viser, at hestene overvejende udviser en tilbageholdende, ‘frysende’ stilling, når de møder en negativ tone. Dette gør de i forsøget på at være årvågne, altså opmærksomme på deres omgivelser og klar til at reagere, fordi de føler sig truede af det negative stemmeleje. Desuden har hestene markant oftere ørerne fremme og udfører færre bevægelser med ørerne som tegn på årvågenhed, når de møder en negativ stemmeføring.

heste forstår mennesker til en vis grad
Foto: Et studie slår fast, at heste kan kende forskel på menneskets positive og negative brug af stemmen. Foto: Arkiv / Malgré Tout.

Når du roser eller beder din hest om noget

Studiet vækker en interessant pointe: Det er vigtigere, hvordan du siger tingene til din hest, end hvad du siger til den, når du vil forsøge at få den til at forstå, hvad du siger. Om du siger “dygtig” i et lyst, optimistisk og dermed positivt stemmeleje, eller om du siger det lidt for dystert og dermed negativt opfattet af hesten, er altså ikke helt ligegyldigt. Til gengæld er hesten helt ligeglad med, om du vælger at bruge termen “dygtig” eller “agurk” til at rose den, bare du siger det samme hver gang, og at du gør det i det samme positive toneleje, så den forbinder det med noget godt.

Annonce

Læs også: Forskning: Heste kan opfatte dine følelser

Kilder

A. Smith, L. Proops, K. Grounds & J. Wathan: Domestic horses (Equus caballus) discriminate between negative and positive human nonverbal vocalisations. Scientific Reports 8(1), 2018.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce