Svenskerne løb med den første guldmedalje

Svenskerne løb med den første guldmedalje til verdensmesterskaberne for islandske heste 2015 i Herning.

Det blev svenske Pierre Sandsten Hoyos på Falki från Karlsro (SE), der red guldet hjem i finalen for V1 Firgang for ungryttere.

Pierre Sandsten Hoyos og Falki lå især stærkt i skridt, trav og galop. Allerede efter anden gangart, trav, lagde han afstand til konkurrenterne med adskillige gange karakteren 8, som han især høstede i gangarterne skridt, trav og galop.

Sølvet gik til Tyskland og Johanna Beuk, Merkur von Birkenlund (DE). Guđmunda Ellen Sigurđadóttir – Týr frá Skálatjörn, Island, to bronze (IS). På fjerdepladsen kom svenske Filippa Helltén på Máni fra Galtanesi (SE).

Den forsvarende verdensmester Oda Ugland på Vökull frá Kópavogi (NO) tog 5. pladsen.

Danske Caroline Poulsen på Helgi frá Stafholti, lagde fint ud med en overbevisende langsom tölt, men da Helgi sprang i galop i hendes frie tólt, måtte hun se sig slået ned på sjettepladsen.

Foto: vm2015.com

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce