Hans navn er velkendt i Danmark såvel som i udlandet – og med god grund. For Thomas Velin har i den grad slået sit navn fast, som en af Danmarks dygtigste springryttere. Listen af resultater og deltagelse til de helt store stævner er lang, og listen byder blandt andet på en ottende plads ved FEI World Cup finalen 2009, to tiende pladser ved de olympiske lege, samt fire World Cup sejre i henholdsvis Oslo, Berlin, Geneve og Göteborg. Vi har taget en snak med Thomas om hans træning med hestene, hans mål og hans drømme for sporten.
Alle heste er forskellige
For Thomas handler træningen af hestene om, at mærke efter hvilken type den enkelte hest er. Der findes ikke to ens, og derfor skal træningen også individualiseres ud fra hestens kapacitet, målet med hesten og dens psykiske og fysiske tilstand, og så er det vigtigt at bygge det rette fundament.
”Jeg bruger lang tid på at bygge det rette fundament i hesten. Jeg træner den enkelte hest ud fra at jeg skal have den i mange år, og derfor synes jeg det er vigtigt at bygge et godt fundament. Det er blandt andet gennem træningen, at hesten og rytteren får en gensidig tillid til hinanden. Det tager længere tid med nogle heste, mens tilliden opnås hurtigt med andre. I sidste ende handler det om, at være et makkerpar, som samarbejder, fremfor at modarbejde hinanden“, forklarer han.
Det er en lang proces, men tager man sig tiden, får man også det højeste udbytte ud af det. At finde en ny hest er ikke altid lige let, og for Thomas bør man gøre sig nogle overvejelser, før man køber en ny hest:
- Født den 14. april 1975 og bosat i Fredensborg
- Har deltaget ved OL to gange (begge gange placeret som nr. 10 individuelt med hesten Equest Carnute)
- Ved World Cup i 2009 blev han placeret som nr. 8.
- Tredobbelt Danmarksmester for seniorer
Thomas mener også, at man hurtigt kan mærke hvorvidt man er et godt match sammen med hesten.
”Det handler om at finde et godt match, og det kan man hurtigt mærke. Jeg er egentlig ligeglad med om hesten traver på den ene eller anden måde. Det er til gengæld meget vigtigt at se hvordan hesten springer igennem kroppen, hvordan dens psyke er, hvordan galloppen er, og hvor rid-bar den er. De første spring er for mig en god indikator om hesten er atletisk eller ej, og så har jeg en klar idé om hvad jeg egentlig søger efter. For andre er det måske overhovedet ikke interessant at se på de samme heste, men det handler jo også om rytterkvalifikationer og rytterens type,” vurderer han.
Ridning er en videnskab
For Thomas er træning af konkurrenceheste en form for videnskab. Der findes ikke et rigtigt og forkert facit, og mens noget fungerer for den ene, kan det være at det overhovedet ikke fungerer for den anden. Hertil vurderer han:
Når tiden kommer til stævner, bruger Thomas mange af dem på at træne hesten. Her fokuserer Thomas på at hesten skal have en god oplevelse, og så springer han helst maksimalt to klasser – en lille klasse, og en Grand Prix, NC eller World Cup klasse. På opvarmningen bruges energien på at løsgøre hesten, og ikke på at springe højt – og ej heller for meget.
”Jeg synes det er en fejl at tage til stævne for at træne på opvarmningen. Hvorfor varmer man op? Det gør man jo for at løsgøre, så hesten er klar til banen. Brug hellere tiden på det, og gem springene til banen. Jeg tror på at der er et vist antal spring i en hest – hvor mange ved jeg ikke, men på et tidspunkt er hesten altså brugt op, så gem det nu hellere til når det gælder,” fortæller han.
Quidman Denfer – en stjernehest uden lige
Quidam De Revel. En hest der virkelig har sat sig ind under huden på Thomas, og som han beskriver som en af verdens absolutte topheste inden for springning. I mange år havde Thomas fornøjelsen af at danne ekvipage sammen med den fantastiske hingst, men i en alder af 32 år gik hesten bort. I dag står en søn af Quidam De Revel i stalden hos Thomas – hans nye store håb, Quidman Denfer.
”Quidman Denfer er en helt igennem fantastisk hest. Vi købte den som syv års, og de sidste par år har jeg brugt på at lære ham at kende, uddanne ham og give ham den nødvendige tid. Han skal holde i mange år, så for mig handler det om at give ham psykisk og fysisk overskud, for jeg ved han kan springe helt op i skyerne, så der er ingen grund til at presse ham ud i de høje klasser allerede,” fortæller Thomas om stjernehåbet.
Det betyder også, at Thomas og Quidman Denfer som oftest maksimalt springer klasser på 140 cm. Quidman Denfer har først debuteres på 150 cm. ved dette års stævne i Helsinki, og her sprang han meget overbevisende. Målene for ekvipagen er dog langt fra små, for Thomas har store drømme, som han håber Quidman Denfer kan være med til at opfylde.
Thomas har dog allerede nået mange af sine mål, og ikke alle målene er sat efter et specifikt resultat.
”Selvfølgelig er det stort at deltage ved OL, og drømmen om en guldmedalje ved de olympiske lege er også til at smage på, men jeg synes også jeg har opnået meget rent ridemæssigt ved at uddanne Grim st. Clair fra den var ung og urutineret til dens deltagelse i internationale Grand Prix, NC og World Cup klasser. Det er det jeg stiler efter at kunne gøre med Quidman Denfer – bare større“, fortæller han.
En god springhest
Når Thomas snakker om Quidam De Revel kan man høre glæden i hans stemme, og stoltheden over at han har haft en hest med så stor en kapacitet. Men hvad er en god springhest helt præcist for Thomas?
Derfor ved Thomas også hvad han skal kigge efter, når han prøver springheste. Særligt hingstene skal man dog være opmærksom på, fortæller han:
Hvis du er i tvivl – er du ikke i tvivl
Thomas har en årelang erfaring i træningen med heste, og derfor er han også fascineret af den yngre generation af ryttere der begiver sig ud på springbanerne. Han er dog også meget eftertænksom, når snakken falder på netop den del – her ser han mange ryttere gå for hurtigt frem:
I stedet mener han at rytterne skal huske at mærke efter hvad ens mavefornemmelse siger, og så er det vigtigt at fortsætte med at udvikle sig. Det gør man ifølge Thomas ved at være selvkritisk, men samtidig tro nok på sig selv, og huske at holde fast i succesoplevelserne, for det er dem der giver motivationen.
Det betyder også, at hvis successen udebliver, så er det specielt her, at man skal analysere og blive med at tænke over hvilke fejl man har begået, indtil man finder den rette løsning. Det er ikke nødvendigvis altid hesten der er det egentlige problem. Thomas afslutter:
Redigeret af Tina Bjerre Nielsen.