Longines Global Champions Tour 2025 – Springning i verdensklasse
Læs mere →
Hvordan er det nu lige med de der gødningsprøver? Vi har talt med Tina Pihl, som er ekspert indenfor gødningsprøver og ormekur hos heste. Hun fortæller, at orm og parasitter er et seriøst problem. Desværre kan alle orm ikke ses ved en alm gødningsprøve hvor der kun tælles æg. Derfor er det vigtigt, at også får lavet en larvedyrkning for blodorm og en test for bændelorm, samt at man overholder de retningslinjer som Tina Pihl uddyber.
Gødningsprøver og ormekur er ikke helt så simpelt, som vi måske har en tendens til at tænke, det er. Mange af os har nok en idé om, at hvis vi tester hesten to gange årligt og giver den ormekur, såfremt dyrlægen diagnosticerer en vis mængde æg i gødningen, så er der ingenting at bekymre sig om. Men ifølge Dyrlæge Tina Pihl passer det ikke. Faktisk skal vi være meget bedre til at undersøge og forebygge orm.
I en almindelig ægtælling kan man teste for spoleorm og små strongylider også kaldet Cyathostomer, men det er også vigtigt at teste for bændelorm ved en specifik test og for blodorm ved en larvedyrkning. Dette er de typer af parasitter, man typisk tester for i Danmark, da det er dem der hyppigst giver anledning til sygdom.
I 1999 blev det i Danmark indført, at ormemidler er receptpligtige. Det blev gjort, fordi der var megen fokus på, at der blev udviklet resistens blandt ormene mod ormekur. Det betyder, at en dyrlæge skal diagnosticere en hest med orm ud fra en klinisk undersøgelse og/eller en diagnostisk test som en gødningsprøve eller blodprøve, før de kan udskrive en ormekur. Receptpligten gælder i hele EU (siden 2008), men i mange andre lande er ormekur frit tilgængeligt for alle hesteejere.
En gødningsprøve er en lille smule afføring, som samles fra hesten kort efter, at hesten har gødet. Der kan laves forskellige undersøgelser for orm på en gødningsprøve. Den mest almindelige er en ægtælling (McMaster). Den viser, hvor mange parasitæg hesten udskiller En gødningsprøve kan skelne mellem nogle parasitæg, men ikke alle typer orm kan identificeres.
Tina Pihl er uddannet dyrlæge i 2002 og har en Ph.d. i kolik hos heste. Hun er lektor i intern medicin på Københavns Universitetshospital for store husdyr og ekspert indenfor gødningsprøver, ormekur og parasitter. Tina Pihl har forsket i hestens blodorm (Strongylus vulgaris) siden 2015 og underviser og vejleder inden for området. Hun har selv hest og kender derfor til dilemmaerne, man som hesteejer kan stå over for.
Måske har du hørt det her før, men lad os lige tage den én gang til.
Hvis vi siger, der går ti heste sammen, og de alle får lavet en ægtælling. Resultatet vil statistisk set vise, at to af hestene vil udskille 80% af æggene i hele flokken. Det faktum understreger netop, hvorfor vi skal benytte os af en ægtælling og ikke bare give ormekur til alle 10 heste. Kun de to heste, som udskiller flest æg, er dem som bidrager mest til smitten på marken – og derfor er det kun dem, som skal behandles.
Det lyder nemt og overkommeligt, MEN der et plot twist. For der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem antallet af æg i gødningen og antallet af orm inde i hesten.
Det betyder altså, at de to heste i den flok på 10 udskiller mange æg, og det er dem, som spreder smitten, men det er ikke nødvendigvis dem, som har mange orm og parasitter inde i sig. Det er altså ikke nødvendigvis dem, som bliver syge.
Det kan sagtens være nogle af de otte andre heste, som ikke udskiller særligt mange æg. De kan godt have mange orm og parasitter i sig og derved blive syge. Det kan skyldes, at parasitter kan være i forskellige livstadier, når hesten bliver testet. De kan ligge i dvale, og de kan vandre rundt i kroppen og derfor ikke ses i gødningen.
”Du kan altså ikke udelukke ved en gødningsprøve, at hesten har orm.”
Forklarer dyrlæge og forsker Tina Pihl.
For at undgå at nogen heste bliver syge, er det derfor rigtig vigtigt, at man ser på den samlede flok. De 20%, som udskiller æg, skal behandles, så de andre 80% ikke bliver smittet og kan blive syge.
Tip: Hvis hesten står ude, så tag hesten et sted hen, hvor den er lidt utryg. Her vil den typisk gøde. Det kan være i en trailer, vandspiltorvet, ved en bro eller en stor maskine.
Vidste Du?
At der lever en flok research-heste på University of Kentucky, som har eksisteret siden 70’erne, og ingen af de heste har nogensinde fået en ormekur? ”Vilde” heste kan sagtens leve med orm og parasitter, så længe de er sunde og raske. ”Men de unge heste ser dog ofte vommede og skravlede ud” mener Tina Pihl.
Både og – det kommer an på en hel del ting. Om hesten bliver syg, afhænger af antallet af orm samt hestens generelle helbredstilstand. Det er helt naturligt for heste (og egentlig alle pattedyr) at have orm i tarmsystemet. Det forklarer dyrlæge og forsker her.
”Vi kan ikke udrydde orm, og det skal vi heller ikke. Orm skal være der, og heste lever med orm uden problemer, og det stimulerer deres immunforsvar. Så derfor er der også mange gode ting ved parasitter.”
Men mængden kan være udslagsgivende for, om hesten bliver syg. ”Vi skal undgå, at hestene bliver syge, og derfor skal ormebestanden være i et leje, hvor der ikke er for mange.” Uddyber Tina Pihl.
Hesten kan blive syg på mange forskellige måder. Det afhænger udelukkende af, hvilken type orm eller parasit hesten har. Det ses ofte som diarré, feber eller kolik symptomer.
Selvom en hest let kan behandles for orm og parasitter med en ormekur, kan en dyrlæge ikke udskrive en ormekur til en hest, uden at have stillet en diagnose enten ved klinisk undersøgelse eller ved en anden diagnostisk undersøgelse som en gødningsundersøgelse. Det er grundet receptpligten.
Udover antallet af orm har hestens generelle immunforsvar og trivselstilstand en enorm betydning for, om hesten bliver syg, af ormene. Er hesten stresset, utilpas eller syg i forvejen, eller har den en immunhæmmende sygdom, er risikoen for, at hesten bliver syg af orm og parasitter, meget større. ”De heste, som bliver syge af de orm og parasitter, de har, er ofte dem, der er stressede, eller syge af noget andet.” Understreger den erfarne dyrlæge.
Forskellige stressfaktorer såsom at flytte stald, stævner, transport, fravænning af føl og mange andre ting er væsentligt mere tilbøjelige til at blive syge af orm, forklarer Tina Pihl.
Flokken i Kentucky bliver ikke udsat for stressende elementer, og i den tid, den har eksisteret, har de kun mistet en enkelt hest, der mistede sin hoppe som føl og blev syg og døde af blodorm. Med den direkte sammenhæng er der endnu større grund til at passe godt på hestevelfærden og mindske risikoen for stress hos vores hest.
Dyrlægen anbefaler at der foretages en test for ormekurens effekt ved en såkaldt Fecal Egg Count Reduction Test. Dette gøres ved at teste de 5 heste i en besætning, som havde den højeste ægtælling14 dage efter, ormekuren er blevet givet. Herved kan man se, om kuren har haft den ønskede effekt, eller om der kan være udviklet resistens.
Der er heldigvis en del tiltag, du som hesteejer og staldejer kan gøre for at mindske orme- og parasitbesætningen. Her er Tina Pihls bedste råd.
Føl er lidt anderledes. De har nemlig ikke samme udviklede immunsystem som voksne heste. Derfor skal føl behandles efter alder og ikke årstid. Alle føl har spoleorm, som de først skal udvikle immunitet imod. Derfor skal den rigtige ormekur gives på det rigtige tidspunkt. Det er ved 2,5 måneder og 5 måneders alderen de skal behandles for spolorm. Herefter skal de testes med gødningsundersøgelser for at vurdere om de stadig har spolorm og dermed kunne vælge den rette ormekur.